Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thesis - Thesium - Thesleff, Ellen - The Smithsonian Institution - Thesmoforia - Thesmotheter - Thespiai - Thespis - Thesprotia - Thesprotierne - Thessalien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
modsatte Sandhed. Se Antinomi. — Om Ordets
Betydning i Metrikken og i Musikken, se
Arsis.
H. H. R.
Thesium [’te’-], se Naalebæger.
Thesleff [’tæslæf], Ellen, finsk Malerinde,
f. 1869. Hun har især gjort Lykke med en
Række smukke Helsingfors-Billeder, let antydende,
blonde i Farven; i sin Kunst staar hun Helene
Schjerfbeck’s Impressionisme ret nær. Paa den
finske Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1919 saas
foruden Landskaber bl. a. et sympatisk fint
Billede af en ung Pige; ogsaa paa
Jubilæumsudstillingen 1923 i Göteborg var hun godt
repræsenteret (flere Gadebilleder fra Helsingfors
[1922] m. v.). T. har ogsaa udført Træsnit i
Farvetryk.
A. Hk.
The Smithsonian Institution [ðə-smiþ’soun
Jən-insti’tju.∫ən], se Smithsonian
Institution.
Thesmoforia [tæs-], en af Hovedfesterne for
Demeter som Grundlæggeren af Ægteskab,
Agerdyrkning og lovlig borgerlig Orden
(θεσμοφόρος, Lovbringer). Den fejredes paa
mangfoldige Steder i Grækenland og hørte efter
Herodot til dem, som allerede fandtes hos den
gamle Pelasgerbefolkning. Selv i Kolonierne ved
Lilleasiens Kyst og ved Sortehavet fejredes T.
Om Festens Karakter vides paa de fleste
Steder ikke meget. I Attike havde kun gifte Kvinder
Adgang til Deltagelse i den. Hovedfestdagene
var her 10., 11. og 13. i Maaneden Pyanepsion
(Oktober—November). T.’s første Dag, 9.
Pyanepsion, hed Stenia; Kvinderne drog paa den
Dag i muntert Optog fra Athen til Havet ved
Kap Kolias i Demen Halineus. Den 10. fejredes
saa her en kaad Fest med ejendommelige
Mysterier. Den 11. drog Toget atter til Athen og
samledes ved Bygningen Thesmoforion
ved Pnyx. Næste Dag var Fastedag (Nesteia),
og der fandt en ejendommelig Sonofring Sted,
idet levende Svin styrtedes ned i en Kløft og dér
omkom, mulig en Art Efterligning af og Soning
for Bortførelsen af Demeter’s Datter Kora
(Persefone), hvem Hades røvede og gennem en
Klippeaabning førte til Underverdenen.
Resterne af de forraadnede Svin blev senere tagne
op og af overtroiske Folk blandede mellem
Sædekornet for at fremme dets Spireevne og
Vækst. Sluttelig kom efter den mørke Fastedag
den 13. Pyanepsion, Kalligeneia, for Demeter
som Moder til den skønne Kora og derved alle
lykkelige Mødres Forbillede. Paa denne sidste
Dag holdtes et yppigt Festmaaltid, givet af de
rigeste blandt Deltagerne, samt til sidst en ny
Ofring. Ejendommelig for den hele Fest er den
for antik Tankegang nærliggende
Idéforbindelse, at Frugtbarheden i Jorden og det nedlagte
Sædekorn er Udtryk for den samme
Naturkraft, der skænker Kvinden Frugtbarhed og
skønne Børn. I Demeter’s ophøjede
Personlighed fik denne Tankegang sit afklarede religiøse
Udtryk.
H. A. K.
Thesmotheter [tæs-’te’-], se Archonter.
Thespiai [’tæspia^i], Oldtidsby i det sydlige
Boiotien, omtr. 15 km V. f. Theben. Den havde
ofte sin Nød med at værge sin Uafhængighed
mod Theben. I Slaget ved Thermopylai deltog
Thespierne sammen med Spartanerne, ligesom
Byen overhovedet under Perserkrigene i
Modsætning til Theben støttede den nationale
Sag. Da Theben fik sin Storhedstid, gik det
T. ilde, idet den nogle Aar før Slaget ved
Leuktra maatte underkaste sig Thebanerne.
Senere var det kun en ringe By, som var mest
berømt ved en Eros-Statue af Praxiteles. Der
findes dog ret udstrakte Ruiner af den i
Nærheden af Landsbyen Eremokastro.
H. H. R.
Thespis [’tæs-] nævnes sædvanlig som
Grundlæggeren af den gr. Tragedie. Han stammede
fra Landsbyen Ikaria i Attike og levede i sidste
Halvdel af 6. Aarh. f. Kr. Han indførte
Vekselsang imellem en enkelt Person og et Kor, men
nogen egl. dramatisk Fremstilling var dog ikke
mulig, saa længe kun een Person optraadte
uden for Koret. Fortællingen om, at han skal
have kørt omkr. paa Landet og opført
Tragedier med alt Tilbehøret læsset paa en Vogn
(»Thespis-Kærren«), beror uden Tvivl paa en
Misforstaaelse.
H. H. R.
Thesprotia [tæs-] kaldtes i Oldtiden den
sydligste Kyststrækning af Epeiros, omtr. fra
Sydspidsen af Kerkyra til den ambrakiske Bugt.
H. H. R.
Thesprotierne [tæs-]. Oldtidsfolk i det
sydlige Epeiros, omtales allerede af Homer. De
beboede opr. en større Del af Landet, men blev
efterhaanden af Molosserne trængte hed til
Kysten. Grækerne betragtede dem halvvejs som
Barbarer, men de blev dog med Tiden
helleniserede.
H. H. R.
Thessalien [te-] kaldtes i Oldtiden det
nordligste Landskab i Grækenland, S. f. Makedonien
og Ø. f. Epeiros. I det moderne Grækenland,
til hvilket en Landstrækning, der omtr. svarer
til Oldtidens T., 1881 blev afstaaet af Tyrkiet,
bruges T. ikke som officiel Benævnelse, men
svarer omtr. til Nornerne Trikala, Karditza,
Larissa og Magnesia. T. er paa alle Sider
omgivet af Bjerge. Mod V. adskilles det fra
Epeiros ved den høje Bjergkæde Pindos, mod N. fra
Makedonien ved de kambuniske Bjerge og
Olympos, mod Ø. findes Bjergene Ossa og
Pelion, det sidste paa Halvøen Magnesia, som
indeslutter den pagasæiske Bugt (Bugten ved
Volo), og endelig mod S. Othrys. Landet inden
for disse Bjerge er for største Delen et
frugtbart Sletteland, skikket baade til Agerdyrkning
og til Kvægavl; i Oldtiden var T. især berømt
for sine fortræffelige Heste. Sit Afløb faar
Sletten gennem Floden Peneios (Salamvria),
som baner sig Vej til Havet imellem Olympos
og Ossa. I Oldtiden delte man T. væsentlig i
4 mindre Landskaber, nemlig Hestiaiotis
mod NV., Pelasgiotis mod NØ.,
Thessaliotis S. f. disse to og Fthiotis mod
SØ. Hertil kommer imidlertid endnu Halvøen
Magnesia, medens de sydligere Landskaber,
Dolopien og Malis, kun i uegentlig
Forstand kan regnes til T. Synderlig store Byer
besad T. ikke; de betydeligste var Larissa og
Krannon, ved Siden af hvilke kan nævnes en
Del mindre: Gonnos, Elatea, Trikka, Atrax,
Ferai, Skotussa, Farsalos. En Del af
Befolkningen i T. antoges i ældgammel Tid at være
indvandret fra Epeiros og at have underkuet den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
