- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
333

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thessalonikerbrevene - Thessalos - The star spangled banner - Thestrup - Thestrup, Hans Nicolai

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

arbejde, bør heller ikke have Føde (3, 10).
Imidlertid er der i Nutiden enkelte Forskere, som
bestrider, enten at 2. Thess. er et ægte
Paulusbrev, ell. at det er forfattet efter 1. Thess.
Imod Ægtheden gør man gældende, at der
forekommer flere særegne Udtryk, som ikke
kendes fra de øvrige paulinske Breve, deriblandt
en Række smaa Ejendommeligheder, der tyder
paa forsk. Forfatterpersonligheder, f. Eks. at
2. Thess. har »Herren« i Vendinger, hvor 1.
Thess. har »Gud« (2. Thess. 2, 13 ǂ 1. Thess.
1, 4; 2. Thess. 3, 3 ǂ 1. Thess. 5, 24; 2. Thess.
3, 16 ǂ 1. Thess. 5, 23). Endvidere, at der i
2. Thess. — fraset 2, 1—12 — ikke findes nye
Tanker, men kun Gentagelser fra 1. Thess.; ell.
at der m. H. t. Eschatologien er Modsigelse
mellem 1. Thess. 5, 1 ff., hvor det siges, at
man ikke kan vide, naar Parusien indtræder,
og 2. Thess. 2, 3 ff., som skal bevise, at den
ikke kan komme lige med det samme. Man
tager ogsaa Anstød af den udtrykkelige
Fremhævelse af Brevets Ægthed i 3, 17; og tidligere
fortolkede man ofte »Syndens Menneske« (2, 3)
om Nero, om hvem man i kristne Kredse
antog, at han ikke var virkelig død, men holdtes
skjult og vilde komme igen og organisere den
sidste Kamp mod Menigheden; Brevet maatte
følgelig være fra Tiden efter Nero’s Død 68,
og Paulus, der blev dræbt 64, kunde da umulig
være Forfatteren. De anførte Argumenter kan
dog næppe anses for tvingende, og selv blandt
de liberale Teologer betragter man 2. Thess.
som et ægte Paulusbrev. Harnack har forsøgt
at komme ud over Vanskelighederne ved at
antage, at de to Breve er afsendt samtidigt:
1. Thess. til den hedningekristne Del af
Menigheden ell. rettere: til den hele Menighed, og
2. Thess. til den jødekristne Kreds inden for
denne. Han formoder nemlig, at de Jødekristne
har haft svært ved at hævde sig ved Siden af
Menighedens hedningekristne Flertal, og naar
det 1. Thess. 5, 27 hedder: Jeg besværger eder,
at dette Brev maa blive oplæst for alle de
hellige Brødre«, skal »alle« her betyde: ogsaa
de Jødekristne. Da Apostlen imidlertid
befrygter, at denne Formaning ikke vil blive
efterkommet, og de Jødekristne desuden har Brug
for en særlig eschatologisk Belæring, afpasset
efter deres Behov, sender han samtidig 2 Thess.
rettet til dem. Andre Forskere, i nyere Tid
særlig Johs. Weiss, har ment, at
Vanskelighederne vilde forsvinde ell. formindskes
betydeligt, hvis man betragtede 2. Thess. som det
tidligste Brev, skrevet allerede fra Athen og
medbragt af Timotheus. Men de Argumenter,
som anføres herfor, er yderst svage, og den
traditionelle Bestemmelse af Brevenes
Rækkefølge maa derfor vistnok betragtes som den
sandsynligste. (Litt.: Kommentarer paa Tysk
af E. v. Dobschütz [7. Opl. af Meyer’s,
1909], G. Wohlenberg [2. Opl., 1909] og
M. Dibelius [2. Opl., 1925]; paa Engelsk af
G. Milligan [1908] og J. E. Frame [1912]),
H. M.

Thessalos [’te-], en Søn af den atheniske
Tyran Peisistratos, skal ved sin vilkaarlige
Adfærd have givet Anledning til den
Sammensværgelse, som kostede hans Broder
Hipparchos Livet (514 f. Kr.); se Harmodios og
Aristogeiton. — Ogsaa en anden
Athener, Kimon’s Søn, der 415 anklagede Alkibiades
for Krænkelse af Mysterierne, bar Navnet T.
H. H. R.

The star spangled bannerə’sta.ə-späŋ
əd-’bänə], De forenede nordamerikanske
Fristaters Nationalsang, stammer fra 1814, da dens
Forfatter, Juristen Francis Scott Key
(1780—1843) under Nordamerikas Kamp med
England under ret romantiske Forhold paa
Bagsiden af et Brev skrev det første Udkast til
Digtet, mens han var tilbageholdt paa et
engelsk Krigsskib, fra hvilket han i Lys af
Granaterne saa det fjerne amerikanske
Stjernebanner. Straks efter at Key var kommet i Land,
udarbejdede han Digtet nærmere og lod det
synge til Samuel Arnold’s (s. d.) Melodi
til Sangen Anacreon in heaven; i Løbet af
ganske kort Tid vandt det uhyre Yndest og
Udbredelse og blev Nationalsangen.
W. B.

Thestrup, gammel jysk Slægt, der har talt
mange Præster, Købmand og Raadmand i
Aarhus Rasmus Pedersen T. (1588—1656)
var Farfader til Almueoplysningens ivrige
Forkæmper, Biskop i Aalborg Frands T.
(1653—1735), der var Fader til Sognepræst i
Dannemare, Magister Ole T. (1684—1736), hvis Søn,
Justitsraad, Magister Georg Frederik
Stampe T.
(1718—78), blev Rektor i
Aalborg, endvidere til Landsdommer i
Nørrejylland, Etatsraad, Magister Mathias T. til
Mariagerkloster (1688—1769), som 29. Jan. 1749
optoges i Adelen med Navnet de T. — hans
Søn, Landsdommer i Nørrejylland,
Kammerherre, Konferensraad Frands de T.
(1721—96), død barnløs, var et af Danske Selskabs
første Medlemmer og Opretter af betydelige
Legater — og endelig til Assessor i Højesteret,
Prof., Etatsraad Christian T. (1689—1750),
hvem Holberg ofte brugte som Skive for sine
sarkastiske Pile. Den nulevende Slægt
nedstammer fra Biskoppens Brodersøn, Sognepræst
til Dragstrup og Skallerup Johan Rudolf
T.
(1689—1762) og fra ovenn. Magister O. T.’s
yngre Søn, Sognepræst til Holt, Provst i
Nedenæs Provsti Hans Christian T.
(1732—1812).
P. B. G.

Thestrup, Hans Nicolai, dansk
General og Krigsminister, f. 1. Oktbr 1794 i
Næstved, d. 12. Maj 1879 i Kbhvn. T. blev 1810
Sekondløjtnant, deltog i Felttoget 1813 og i
Frankrigs Okkupation 1815—18. Som
Oberstløjtnant førte han under Krigen 1848 9.
Bataillon, og da han havde vist sig dygtig
som Fører, fik han 1849 Kommandoen over 2.
Infanteribrigade med Obersts Karakter
(Graden opnaaede han endnu samme Aar), og
deltog i Kampene i Sundeved. 1850 befæstede
han som Kommandør for 4. Infanteribrigade,
under Slaget ved Isted, yderligere sit Ry
som Troppefører og udnævntes 1852 til
Generalmajor og 1856 til Generalinspektør for
Fodfolket, i hvilken Stilling han udrettede
særdeles meget for Vaabnets Udvikling. 2.
December 1859 blev T. Krigsminister i det
Rotwitt’ske Ministerium, hvilken Stilling han
beholdt, da Hall 3 Maaneder senere blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:17 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free