- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
339

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thiele, Thorvald Nicolai - Thielemann, Ove Theobald - Thielemann's Draaber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Thiele [’ti.lə], Thorvald Nicolai,
dansk Matematiker og Astronom, foreg.’s Søn,
f. i Kbhvn 24. Decbr 1838, d. smst. 26. Septbr
1910. Allerede i Metropolitanskolen vaktes T.’s
Interesse for Matematik gennem Prof. Chr.
Jürgensen’s Paavirkning, og denne skyldtes det
ogsaa, at T. efter 1856 at være blevet Student
valgte Astronomien som Studium. 1859 vandt
han Univ.’s Guldmedaille for en Besvarelse af
den astronomiske Prisopgave, og 1860 tog han
Magisterkonferensen i Astronomi. Han blev
derefter Assistent paa Observatoriet og
ledsagede 1862 Prof. astr. d’Arrest til Spanien i
Anledning af en total Solformørkelse. 1866
disputerede han for Doktorgraden. Fra
d’Arrest’s Død 1875 og indtil 1907 var han Prof. i
Astronomi og Direktør for Observatoriet. 1879
optog Videnskabernes Selskab ham som
Medlem. T. var 1872 med at stifte
Livsforsikringsselskabet »Hafnia«, i hvis Direktion han havde
Sæde indtil sin Død, fra 1903 som Formand.
I den skandinaviske Livsforsikringsverden
indtog T. en fremragende Plads; han stiftede
den danske Aktuarforening (1901) og var et af
de faa udenlandske Medlemmer af Institute of
actuaries
(optaget 1901). Paa hans 70-aarige
Fødselsdag skænkede Aktuarforeningen, hvis
Formand han var, ham en Guldmedaille,
præget i Dagens Anledning. — Som Astronom og
Livsforsikringstekniker maatte T. inden for
Matematikken naturlig vende sig mod
Anvendelserne og Regnekunsten. I sine Afhandlinger:
»Til Afslutning af Regneundervisningen« (1883),
»Om Definitionerne for Tallet, Talarterne og de
tallignende Bestemmelser« (Videnskabernes
Selskabs Skrifter, 1886), »Tal og Symboler som
Bestemmelser mellem Numeraler« (Kbhvn’s
Univ.’s Indbydelsesskrift, Apr. 1901) har han
anstillet dybtgaaende Undersøgelser over de
Ting, der behandles i Matematik og Regning,
og over Matematikkens Grundprincipper. I en
Afhandling i Vid. Selsk. Skr 1880, i
»Almindelig lagttagelseslære« (1880) og Bearbejdelsen
deraf: »Elementær lagttagelseslære« (1897),
udgivet paa Engelsk som Theory of observations
(1903), har han behandlet Iagttagelseslæren ud
fra ny og meget interessante Synspunkter.
Videre maa fremhæves det betydelige Værk
»Interpolationsrechnung« (1909). T. har desuden
særlig i Vid. Selsk. Skrifter og »Tidsskrift f.
Matematik« skrevet en Række mindre Afhandlinger
om mat. Emner. Her maa nævnes hans
»Talmønstre«, grafiske Fremstillinger ved Punkter
af Systemer af imaginære Tal, bestemte f. Eks.
ved visse Ligninger (se Beretningen om
Naturforskermødet i Kbhvn 1872); disse Mønstre er
tit i Besiddelse af en vis Skønhed. T.’s mat.
Produktion vidner helt igennem om en
betydelig og original Begavelse, men er ikke altid
let tilgængelig. Han har nedlagt et betydeligt
Arbejde i Konstruktionen af Dødelighedstavler
og Opstillingen af Formler, egnede til disse
Tavlers Udjævning; trykt foreligger: »En mat.
Formel for Dødeligheden« (1871) med en
Udjævning af Statsanstaltens Erfaringer og en
Afhandling: »Om Dødelighedstavlers Beregning«
(Videnskabernes Selskabs Oversigt, 1900), hvori
den Metode angives, som T. har benyttet til
Bearbejdelse af det af skandinaviske
Livsforsikringsselskaber indsamlede Materiale (Resultatet
fremlagdes paa den skandinaviske
Livsforsikringskongres i Kbhvn 1904).
Chr. C.

Som Astronom har T. — til Dels p. Gr. a. en
Øjensvaghed — hovedsagelig beskæftiget sig
med teoretiske Studier. Blandt disse maa først
nævnes hans Undersøgelser over
Dobbeltstjernebaner, som han begyndte allerede 1859 med
Beregning af Banen for ξ Libræ, og som han
samlede i sin Doktorafhandling, der
behandlede »Omløbsbevægelsen i
Dobbeltstjernesystemet γ Virginis« (Kbhvn 1866). Af hans senere
Arbejder paa dette Omraade skal nævnes
Castor, calcul du mouvement relatif et critique
des observations
(1879), »Neue Methoden zur
Berechnung von Dobbeltsternbahnen« (Kiel
1883), »Nogle Interpolationsformler for
Dobbeltstjerner« (Kbhvn 1881). I
Trelegerproblemet har T. deltaget ved sin Afhandling:
Recherches numériques concernant des
solutions périodiques d’un cas spécial du
problème des trois corps
(Kiel 1895). Til
Studiet af Lovmæssigheden i Spektrallinerne har
T. bidraget ved sine Afhandlinger: The
law of spectral series
(Chicago 1897),
Resolution into series of the third band of carbon
band-spectrum
(smst. 1898) samt »Nogle
spektronomiske Resultater« (Kbhvn 1899).
Vedrørende den nyere Tids fotografiske Udmaaling
har T. skrevet Application de la photographie
aux mesures micrométriques des étoiles
(Paris
1887), og i sit Universitetsprogram: »Om
Nutidens Reform af den iagttagende Astronomi«
(Kbhvn 1893) diskuterer han Kbhvn’s
Observatoriums Maaleapparat til fotografiske
Pladers Udmaaling. Til T.’s Arbejder i den
iagttagende Astronomi hører: »Polhöhe der neuen
Kopenhagener Sternwarte« (Altona 1862) og
hans Diskussion af de sammen med Düner 1879
udførte Observationer for at bestemme
Længdeforskellen mellem Lund og Kbhvn:
»Bestimmung der Längen-Differenz zwischen Lund u.
Kopenhagen« (Lund 1885), som ledede ham til
mere indgaaende at beskæftige sig med de
saakaldte Erreurs quasi-systématiques. Herunder
hører ogsaa hans Afhandling: »Ueber d.
Ausgleichung und Interpolation von
Zeitbestimmungen« (Leipzig 1887). Til Slut skal ikke lades
uomtalt, hvad T. har udrettet trods Modstand
fra Sverige for at faa bevaret Resterne af Tyge
Brahe’s Observatorium paa Hven, og det
skyldes hans Initiativ, at der 1905 blev dannet et
»Tyge Brahe-Fond« til Bevarelse af Minderne
om Tyge Brahe’s Virksomhed paa Hven — og
da fornemmelig Stjerneborg, se
Uranienborg.
J. Fr. S.

Thielemann [’ti.-], Ove Theobald,
dansk Billedhugger, f. i Kbhvn 29. Marts 1819,
d. smst. 26. Juli 1903, var Elev af
Kunstakademiet og af H. V. Bissen; denne sidste stod han
bi ved Modelering og Marmorhugning, navnlig
efter at han 1846 var rejst til Rom paa længere
Tid. Af hans selvstændige Arbejder er vel »En
Slavinde, udstillet til Salg« det værdifuldeste.
(S. M.). P. J.

Thielemann’s Draaber [’ti.-] har Navn
efter en i Petrograd bosat tysk Læge og fik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free