Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thiers, Louis Adolphe - Thiersch, Friedrich - Thiersch, Heinrich Wilhelm Josias - Thiersch, Ludwig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
utvivlsomt, foreslog han, at den lovgivende
Forsamling skulde vælge en foreløbig
Regering, og at en grundlovgivende Forsamling
snarest skulde indkaldes. Derimod vilde
han ikke tage Sæde i Forsvarsregeringen,
men drog i Septbr i dens Ærinde paa
Rundrejse til Stormagtshofferne for at formaa dem
til Indblanding og Fredsmægling; med ikke
større Held underhandlede han i Oktbr—Novbr
med Bismarck om Vaabenstilstand.
Efter Paris’ Overgivelse Jan. 1871 valgtes han
til Nationalforsamlingen i 26 Departementer,
fik tilsammen over 1800000 Stemmer og var
derved udpeget af selve Folket til Leder for den
ny Regering; 17. Febr valgtes han næsten
enstemmig dertil. Han førte nu
Fredsunderhandlingerne til endelig Afslutning og undertrykte
’»Kommunens« Oprør. Man har senere dadlet
ham for, at han ikke straks ved Oprørets
Udbrud optraadte med største Kraft herimod, og
at han heller ikke gjorde fuld Brug af
Overrumplingen 20. Maj og derved udsatte den
fuldstændige Sejr en hel Uge, fremfor at give
Hærførerne fri Hænder. Til Straf for dette
»Forræderi« mod Paris lod Oprørets Ledere
hans Hus nedbryde; det genopbyggedes senere
paa Statens Bekostning. Medens en lang og ret
smaalig Rettergang førtes imod alle Deltagerne,
hævdede han over for Monarkisterne
Republikken som den eneste mulige Statsform. Ordenen
i Landet genoprettedes, Hæren bragtes paa
Fode, Ligevægt i Statshusholdningen opnaaedes
ved en Række ny Forbrugsskatter, og ved
Optagelse af store Laan i Udlandet lykkedes det
at frigøre Frankrig for de tyske Troppers
Besættelse, før den opr. Frist var udløbet. Men
samtidig viste han sig meget gammeldags i sine
Meninger, som stivsindet Beskyttelsesmand,
Modstander af Indkomstskat og af
Tjenestetidens Forkortelse under 4 Aar, ligesom han
en Menneskealder tidligere havde tvivlet, om
Jernbanernes Fremtid. Han øvede den største
personlige Indflydelse og tiltvang sig gentagne
Gange Lydighed ved sin Trussel om at gaa
af. Medens Nationalforsamlingen 17. Febr 1873
havde vedtaget en Erklæring om, at T. havde
gjort sig velfortjent af Fædrelandet, var de
monarkistiske Partier dog saa forbitrede over
hans Frafald fra Kongedømmets Sag, at de
forenede sig imod ham, da han i Maj indbragte
et Forfatningsudkast for Republikken med to
folkevalgte Kamre; 23. Maj vedtog de en
Mistillidserklæring med et Overtal af 16 Stemmer.
T. kunde godt være forblevet ved Styret og
bøjet af for Stormen ved at ofre sine Ministre
og tage andre ud af Flertallet, men han
foretrak selv at vige fremfor at øve en
Skyggemagt.
Siden holdt han sig meget tilbage og
optraadte kun en enkelt Gang paa Talerstolen,
men arbejdede underhaanden for
Sammenholdet mellem de republikanske Grupper og imod
de monarkistiske Intriger. Inden to Aar var
gaaede, havde hans kloge Ledelse ført
Republikken til Sejr. Jan. 1876 valgtes han til
Senator for Belfort, hvis Bevarelse for Frankrig
nærmest skyldtes hans Iver, men han foretrak
Valget til Deputeretkamret for Paris’ anden
Kreds. Under den heftige politiske Kamp i
Sommeren 1877 — Monarkisternes sidste
Stormløb — blev han udpeget som Republikanernes
Kandidat til Præsidentposten efter Mac
Manon, men han døde forinden 3. September.
Regeringen vilde lade hans Lig jorde paa
Statens Bekostning, men hans Enke vilde
ikke modtage dette Tilbud fra hans politiske
Modstandere. Jordefærden foregik dog under
umaadelig Tilstrømning. Offentliggørelsen af
hans Valgprogram gjorde stærkt Indtryk og
medvirkede væsentlig til Valgenes Udfald. Selv
hans Død gavnede saaledes Republikken. T.’s
Samlinger af Oldsager og Kunstværker
testamenteredes til Staten og findes nu i Louvre;
hans Bogsamling og et Hus i Passy skænkedes
senere (1892) til en Stiftelse, hvor 5 unge
Videnskabsmænd faar Ophold og Underhold i 3
Aar. Hans Discours parlamentaires udgaves
1879—83 i 15 Bd; hans Notes et souvenirs
1870—73 udkom 1904. Mindesmærker er rejste for
ham i flere Byer, bl. a. i Nancy 1879, Saint
Germain 1880 og i Paris paa Kirkegaarden Père
Lachaise 1887. (Litt.: Jules Simon, Le
gouvernement de Mr. Thiers [2 Bd, 1878];
Paul de Remusat, Mr. T. [1884]; Ch. de
Mazade, Mr. T.; cinquante années d’histoire
contemporaine [1884]).
E. E.
Thiersch [ti.r∫], Friedrich, tysk Filolog,
f. i Kirchscheidungen i Kurfyrstendømmet
Sachsen 17. Juni 1784, d. i München 25. Febr 1860.
Han kom 1809 til München, hvor han
underviste dels ved et Lyceum, dels ved det
filologiske Seminarium og fra 1826 ved Univ. som
Professor. Han fik stor Indflydelse paa
Uddannelsen af Lærere og overhovedet paa det
højere Undervisningsvæsen. 1831—32 var han,
der var en ivrig Filhellen, i Grækenland, hvor
han virkede for Kong Otto’s Valg. Af hans Skr
kan foruden nogle gr. Grammatikker mærkes
Ȇber die Epochen der bildenden Kunst bei
den Griechen« (2. Opl., 1829) og De l’état
actuel de la Grèce (2 Bd, 1833).
H. H. R.
Thiersch [ti.r∫], Heinrich Wilhelm
Josias, protestantisk Teolog, foregaaendes
Søn, f. 5. Novbr 1817 i München, d. 3. Decbr
1885 i Basel, blev 1843 teologisk Professor i
Marburg, men gik senere over til
Irvingianismen. 1850 nedlagde han sit teologiske
Professorat, men virkede indtil 1864 ved Marburgs
filosofiske Fakultet. Da drog han til München
som Leder af Irvingianerne i Sydtyskland og
Schweiz. Senere kom han til Augsburg og 1875
til Basel. Han var en betydelig Teolog og
udpræget positiv og økumenisk, saaledes at han
ikke gik tabt for Kirken, da han blev
Irvingianer. Blandt hans Skrifter, af hvilke flere er
oversatte paa Dansk, maa nævnes »Vorlesungen
über Katholizismus und Protestantismus« (1846),
»Die Kirche im apostolischen Zeitalter« (1852)
og »Inbegrift der christlichen Lehre« (1886,
udgivet efter hans Død). Ogsaa sin Faders
Biografi har han skrevet (1866). (Litt: P.
Wigand, »H. W. J. T.’s Leben« [Basel 1888]).
A. Th. J.
Thiersch [ti.r∫], Ludwig, tysk Maler og
Billedhugger, f. 12. Apr. 1825 i München, d. 10.
Maj 1909 smst. Som Maler uddannedes han bl.
a. under Schnorr og H. Hess. T. virkede flere
Aar som Professor ved Kunstskolen i Athen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
