- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
344

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thiersch, Ludwig - Thiess, Axel Holger - Thietmar, Dietmar - Thigenol - Thiis, Jens Peter - Thijm, Karel Joan Lodewijk Alberdingk - Thimgaard - Thimig, Hugo - Thimm, Reinhold - Thimothe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

malede der 1852—55 for den russiske Regering
Fresker til Nikodemus-Kirken (for Raadhuset
i Athen »Paulus prædiker i Athen«), udførte
senere lignende Arbejder i Wien, Petrograd
(1860—64) o. a. St., Alterværker til S. Markus
i München, det syriske Vajsenhus i Jerusalem,
romerske Genrebilleder, »Retsscene fra gammel
Tid« (Münchens Justitspalads), endvidere
bayerske Folkelivsbilleder m. m.
A. Hk.

Thiess [ti’s], Axel Holger, dansk
Tegner og Illustrator, f. i Diernisse ved Faaborg
17. Maj 1860, d. 25. Marts 1926. 1876—80 var
han Elev af Kunstakademiet og arbejdede
samtidig som Xylograf under F. Hendriksen; siden
virkede han udelukkende som Tegner og
udgav fl. Samlinger »Humoresker«; mest arbejdede
han dog ved de kbhvn’ske Vittighedsblade —
»Punch«, »Puk« og »Klodshans« — samt for
Nytaarsheftet »Blæksprutten«. Han havde
væsentlig Del i Forfatterskabet til flere
Folkekomedier som »Gutter om Bord« og »Gennem
Ild og Vand«.
(S. M.). P. J.

Thietmar [’ti.t-], Dietmar, Biskop af
Merseburg, d. 1018 eller 1019, var Sachser og af
fornem Æt. Han har skrevet en Krønike af stor
historisk Værdi. Den skulde være hans
Bispedømmes Historie, men blev hele Tysklands fra
919 til 1018, og den er for største Delen bygget
paa hans egne og paa hans Slægts personlige
Oplevelser.
A. Th. J.

Thigenol [ti-] er Natriumsaltet af en
Sulfonsyre af en ikke nøjere kendt svovlholdig Olie. Det
gaar i Handelen som en brun Sirup, der er
næsten uden Lugt og Smag, og som lader sig
blande baade med Vand og Olier og anvendes
som Lægemiddel p. Gr. a. sine antiparasitære
Egenskaber.
E. K.

Thiis [ti.s], Jens Peter, norsk
Kunsthistoriker, f. 12. Maj 1870 i Kongshavn ved Oslo,
blev Student 1888. T. har været Amanuensis
ved Skulpturmuseet og Bibliotekar ved
Kunstindustrimuseet i Oslo, fra 1895 Konservator ved
Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum i
Trondhjem. Denne Samling har under T.’s Ledelse
udviklet sig til en betydelig Institution. 1898
oprettede han i Tilknytning til Museet en Skole
for norsk Kunstvæv, væsentlig efter Gerh.
Munthe’s Kompositioner. I 1908 blev T. udnævnt til
Direktør for Nationalgaleriet i Oslo, hvis
Samlinger under hans Ledelse er blevet betydelig
forøget med norsk og fremmed Kunst. Særlig
bør nævnes de Langaard’ske Samlinger og
Nationalgalleriets Venners Fond og Gave. I
Studieøjemed har T. foretaget længere
Rejser i Udlandet, England, Tyskland, Holland,
Belgien og særlig Italien og Frankrig.
Foruden norsk Kunst har T. især studeret
italiensk Renaissance og ældre og nyere fransk
Kunst. Hans Hovedværker er »Norske
Malere og Billedhuggere i 19. Aarhundrede«
(Bind 1—3, Bergen 1904—07), »Leonardo da
Vinci. I. Florentinertiden« (1909, engelsk 1912),
»Fransk Aand og Kunst«, I (1917). I Manuskript
foreligger et større Arbejde over italienske
Haandtegninger. T. har desuden udgivet
»Nordisk Kunst« (1920) og »Nordisk Kunst idag«
(1923). Ved Foredrag rundt om i Europa har
han arbejdet for at gøre norsk Kunst kendt,
og har i Norge vakt Interesse for norsk og
fremmed Kunst ved sin Virksomhed som
Skribent og Foredragsholder. Særlig har T.
kæmpet for den moderne Kunst. Han er siden 1921
fast knyttet til Universitetet i Oslo som
Forelæser.
(K. F.). S. W.

Thijm [tæ^im], Karel Joan Lodewijk
Alberdingk
, hollandsk Forfatter, kendt
under Pseudonymet Lodewijk van
Deijssel
, f. 1864, hører til den
hollandske »Gennembrudslitteratur« fra 1880, skønt
han ikke var med i dens første Generation. Til
Gengæld var han vel den, der en Tid stod
mest Gny om. I Beg. var han Naturalist og
angreb herudfra alt det overleverede; siden
slog han sig fra Naturalismen og angreb den
nu med yderste Voldsomhed i et pragtfuldt
Sprog. Han har skrevet et Par meget
omstridte Romaner »Eene liefde« (1889) og »De
kleine republiek« (1889), »Frank Rozelaar«
(1911), men er dog fortrinsvis Essayist. Hans
kritiske Essays er samlede i 7 Bd. Desuden har
han 1894 under Initialerne »A. J.« skrevet en
Levnedsskildring af sin Fader Digteren og
Æstetikeren Josephus Alberdingk Thijm.
(A. I.). V. K.

Thimgaard, se Timgaard.

Thimig [’ti.meK], Hugo, østerrigsk
Skuespiller og Teaterdirektør, f. 16. Apr. 1854 i
Dresden. T., der opr. lærte Handelen, optraadte første
Gang 1872 ved et ambulant Selskab som Lancelot
i »Købmanden i Venedig« og tilhørte fra 1874
Burgteatret i Wien, hvor han virkede som
Skuespiller og Instruktør til 1918; fra 1912 var
han Direktør. En udmærket komisk
Karakterfremstiller var T., elskværdig og lunerig, og
han evnede ogsaa at spille alvorlige Roller,
baade af klassisk og moderne Art. Blandt hans
ypperste Skikkelser kan nævnes Slaaenbær i
»Stort Besvær for Ingenting«, Rendegarn i
»En Skærsommernatsdrøm« og Hovedrollen
i »Flachsmann’s Skole«. Da han 1918 trak sig
tilbage, blev han Æresmedlem ved Burgteatret,
som han da havde tjent i 44 Aar. Tre af hans
Børn er talentfulde Skuespillere. Helene og
Herman T. tilhørte den Trup, som under
Max Reinhardt gav Gæsteforestillinger i Kbhvn
1920.
R. N.

Thimm (Timm), Reinhold, dansk
Maler, d. 1639 i Sorø. Han var fra 1624 kgl.
Kontrafejer i Sorø og malede en Del Billeder for
Christian IV, bl. a. »Christian IV’s Syn paa
Rothenburg«, der før Branden hang i
Frederiksborg Slots Bedekammer. Hvad der er
tilbage af hans Kunst viser ham som en flot og
rutineret Maler, der arbejdede efter italienske
Forbilleder (Venetianerne og den
Caravaggioske Retning). Paa Frederiksborg-Museet
hænger fem Billeder malede af Fr. Cleyn og T.;
de har oprindelig været anbragt i Riddersalen
paa Rosenborg; Kunstmuseet i Kbhvn har
sammestedsfra Loftsbilledet »Ungdommen«
(Brydekamp), »Opdragelsen« og »Billedhuggernes
Værksted«, Dele af en Suite, der forestillede de
forskellige Menneskealdres Glæder og Sysler; i
Gaunø-Samlingen findes hans »Fire
Musikanter«, i Kirkerne i Kjøge og Nykjøbing paa
Falster Epitafiebilleder (i Nykjøbing Billede af
Dommedag paa Mindetavlen over Rentemester
Oberberg).
A. Hk.

Thimothe [ti-’te’], Timothe, se Phleum.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free