- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
346

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thingvellir - Thingöre - Thinis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

derefter Kløftens Bund paa en kort Strækning og
danner et nyt lille Vandfald, hvor den bryder
gennem Kløftens østlige Væg, for derefter at
forgrene sig over selve Altingssletten; siden
samler den sig igen og falder forbi Præstegaarden
ud i Søen. Lidt oven for det sidste Vandfald
findes den saakaldte Drekkingarhylur,
hvor Hekse og andre Kvinder, som i 17. Aarh.
paa en ell. anden Maade havde forbrudt sig,
blev druknede. T. har gennem Aarh. været
Hovedstedet for det offentlige Liv paa Island,
thi her blev Altinget (s. d.) 927—929 oprettet
og afholdt indtil 1798. Altingsstedet havde sine
bestemte Tinggrænser (Þingmörk), der
omsluttede det fredhelligede Ting. Kort efter
Altingets Oprettelse blev Öxará ledet ned i
Almannagjá dels for at forskønne Altingsstedet,
dels for at skaffe Vand lige ved selve Boderne,
Befolkningens Vaaningshuse under Opholdet
paa Altinget. Ligeledes blev der dengang
bygget en Bro over Öxará. Den har i Tidens Løb
opbrudt den midterste Del af Tingsletten, som
den gennemløber, og forandret dens Udseende.
I Oldtiden synes den at have løbet i to Arme
omkr. en Holm, hvor Holmgang stundom
afholdtes, indtil denne omtr. 1006 blev afskaffet.
Senere har Aaen dannet flere Holme. Paa begge
Sider af Öxará fandtes Boderne (se Búð),
der havde forsk. Navne, som oftest efter deres
Beboere ell. Ejere. Ø. f. Öxará synes navnlig
Østlændingerne og en Del af Nordlændingerne
at have haft deres Boder, medens
Sydlændingerne, Vestlændingerne og Nordlændingerne fra
den vestlige Del af Nordlandet byggede Boder
V. f. Aaen, hvor der nu findes omtr. 30
Bodtomter. Flere af disse Bodtomter har dog ikke
mere deres opr. Form, da de i de senere Tider
er blevne benyttede og flere Gange forandrede.
Et Midtpunkt paa Altinget i Fristatstiden var
Lögberg (s. d.), Lovklippen, der sandsynlig
laa V. f. Öxará paa Almannagjáens østre Væg,
i Nærheden af det Sted (sandsynlig N. f. det),
hvor Vejen fra Kløften gaar ned paa Sletten.
Ved Indførelsen af en ny Lovbog kort efter
Fristatens Undergang gik Lögberg ud af Sagaen,
og man glemte senere, hvor det havde ligget,
og sammenblandede det med Lovretten, der
hele Tiden blev staaende. Paa Tingsletten Ø. f.
Öxará laa Lögrétta (s. d.), Lovretten, den
Jordforhøjning, hvor den lovgivende
Forsamling samledes og Femterretten (s. d.)
havde sit Sæde. Engang efter Fristatens
Undergang blev Lovretten flyttet ud paa Holmen i
Öxará, hvor den holdtes ved Midten af 16.
Aarh. I Slutn. af 16. Aarh. blev den p. Gr. a.
Ødelæggelser af Öxará flyttet fra Holmen og
lagt V. f. Aaen, hvor der 1691 blev opført et
Tømmerhus til den. Fjerdingsdommene (se
Fjórðungsdómr) synes i Reglen at være
blevne afholdte paa Sletten Ø. f. Aaen, men ved
visse Lejligheder maatte de p. Gr. a. de
urolige Forhold afholdes andre Steder, f. Eks. 999
paa Broen over Öxará. (Litt.: G.
Vigfússon
, »Sturlunga saga«, II; Kr. Kaalund,
»Islands Beskrivelse«, I; Samme, »Det isl.
lovbjærg« [»Aarb. f. Nord. Oldkh.«, 1899]; S.
Vigfússon
i »Árbók hins isl.
fornleifafjelags« [1880—81]; D. Bruun, »Fortidsminder
og Nutidshjem paa Island« [Kbhvn 1897];
Generalstabens Kort over T. [1910]; Matthias
Þórðarson
i »Árbók hins ísl.
fornleifafjelags« [1922]).
B. Th. M.

Thingöre (Þingeyrar [’þeŋ’æ^i.rar]), nu en
større Bondegaard i Hunavatnssyssel i det
nordlige Island, opr. Tingsted for Hunavatnsting. T.
er særlig kendt, fordi her var et
Benediktinerkloster, det saakaldte Þingeyrarkloster,
der var Islands ældste Kloster, indviet 1133 og
ophævet 1551. Her blomstrede Sagaskrivning
omkring 1200 (se Gunnlaugr Leifsson og
Karl Jónsson), og gennem Aarh. var T.
Kloster et Arnested for litterære Sysler. I
Tidernes Løb erhvervede Klostret sig betydelige
Jordejendomme, der ved dets Ophævelse
inddroges under Kronen.
B. Th. M.

Thinis [’ti.-] (Thynis, Thoinis),
Grækernes Benævnelse paa en By i
Mellemægypten, hvis ægypt. Navn gerne læses Tent, Tini
e. l. T. var Hovedstad i et eget Distrikt, den
thinitiske Nomos, der indbefattede
Strækningerne omkr. Byen Girgeh og Landsbyen
Arabat-el-Madfûn, der er det gamle Abydos (s. d.),
hvor Osiris sagdes at være begravet, og
hvortil som Følge heraf fordum mangfoldige
Ægyptere valfartede, som det kan paavises endnu
den Dag i Dag ved Tilstedeværelsen af Bjerge
af Potteskaar, Rester af de Kar, i hvilke
Offergaver bragtes til Gudens formodede
Hvilested. T. spillede en ikke ringe Rolle i den
ældre ægypt. Historie. Stifteren af Riget, Menes,
kaldes nemlig af Manetho for en Thinit ɔ:
hjemmehørende i T. Efter al Rimelighed
residerede han og vel ogsaa hans nærmeste
Efterfølgere i T. Det 2. Dynasti kaldes ogsaa
thini’sk (se C. Müller, Fragmenta Histor.
græ.
, II, S. 539—42 [Paris 1848]). Ogsaa dette
Dynastis Konger residerede rimeligvis i T. —
Derimod lod disse gl. ægypt. Konger, ligesom
vistnok i det hele alle andre Beboere i T., sig
ikke begrave i ell. ved selve T. De begravedes
i Abydos, der var Gravplads for T. I
Virkeligheden har man fundet en stor Mængde
Grave, deriblandt Rester af store Gravanlæg, der
vistnok er opførte af Menes’ Efterfølgere.
Disse Anlæg er i de sidste Aar blevne
undersøgte af Amélineau og af W. Flinders Petrie
(se dennes Royal Tombs from Abydos, I og II
[London 1901—02]). For øvrigt var Abydos ikke
blot et Sted, hvor Indbyggerne i T. lod sig
begrave; som andre ansete ægypt.
Begravelsespladser havde Stedet en talrig Befolkning, der
var knyttet til Begravelsespladsen som
tjenstgørende ved Begravelser, Balsamering,
Opførelse og Udsmykning af Grave, Fabrikation af
Mumiekister og andre Genstande, der
anvendtes ved Begravelsen, ell. ved Ceremonierne,
ved Bisættelsen, Mindefester for Afdøde o. s. v.,
medens andre levede som Handelsmænd og
Haandværkere, der forsynede de der boende og
de fremmede, som besøgte Stedet, med hvad
de behøvede til Underhold. Hvor T. har ligget,
kan ikke angives med fuld Sikkerhed. I
ethvert Tilfælde kan T. ikke have været ret
langt fjernet fra sin Begravelsesplads Abydos.
Man har søgt T. ved Girgeh, hvor der
aabenbart i Oldtiden har ligget en By; men det er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free