- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
349

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thiset, Anders - Thisted

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

derfor naturligt, at han efter Museumsdirektør
Dr. Henry Petersen’s Død kom til at fuldføre
og fortsætte dennes Værk »Danske adelige
Sigiller fra det 13. og 14. Aarhundrede«. Den af
T. udgivne Fortsættelse »Danske adelige Sigiller
fra det 15., 16. og 17. Aarhundrede«, der udkom
i Aarene 1899—1905 og bekostedes af
Carlsberg-Fondet, er dog et fuldstændig selvstændigt
Værk, idet ikke blot helt ny Principper er
lagt til Grund for Sigillernes Ordning (en
Ordning efter de i Skjoldet indeholdte Figurer,
hvorved man opnaar, at ikke alene den enkelte
Mands, men hele Slægtens Sigiller findes
samlede under eet), men ogsaa alle
Seglafbildningerne, i alt c. 3500, paa enkelte Undtagelser
nær er Gengivelser efter Udgiverens egne
Tegninger. Ved disse Værker har T. i høj Grad
fremmet Kendskabet til den danske Adels
Personalhistorie, og ved Siden af Klevenfeldt er
han sikkert den Mand, som har indlagt sig
størst Fortjeneste af den. Foruden de nævnte
Hovedværker har T. ogsaa givet betydelige og
interessante Bidrag til Adelens Historie ved
talrige Afhandlinger, navnlig i »Historisk
Tidsskrift« og »Personalhist. Tidsskrift«, dels af
rent personalhistorisk Natur, dels af mere
almindelig Natur, saaledes særlig i en Polemik
med Dr. Gustav Bang om den danske Adels
Forfald i 16. og 17. Aarhundrede (»Hist.
Tidsskrift« 7. Række I—II) og i en Afhandling om
»Begrebet Dansk Adel« (»Hist. Tidsskr.« 7.
Række II), hvor han kommer ind paa
Spørgsmaalet om Vaabenbreve i Modsætning til
Adelsbreve. T. udgav ogsaa de af Dr. Henry
Petersen samlede »Danske kongelige Sigiller samt
sønderjydske Hertugers og andre til Danmark
knyttede Fyrsters Sigiller 1085—1559« (1917).
For det kgl. danske Selskab for Fædrelandets
Historie og Sprog, hvoraf T. blev Medlem 1896,
har han udgivet »Ellen Gøyes Jordebog« (1892)
og »Danske adelige Brevkister« (1897). Af
mindre, heraldiske Arbejder kan nævnes »Danske
By- og Herredsvaaben« (»Tidsskr. f.
Kunstindustri« 1895), »Skaanske By- og Herredsvaaben i
den danske Tid« (»Hist. Tidskr. för Skåneland«
I) og »Bemærkninger om Dansk Heraldik«
(»Aarbøger f. nord. Oldkyndighed« 1902).
Endvidere skal fremhæves, at T. har ydet særdeles
vigtige Bidrag til 3. Udgave af Trap’s
Beskrivelse af Danmark, idet han for Tiden indtil
1660 har meddelt de historiske Oplysninger om
Herregaardene.
L. L.

Thisted (Tisted), Købstad i det nordvestlige
Nørrejylland, Thyland (Thisted Amt, Hundborg
Herred), ligger under 56° 57,3′ n. Br. og 3°
53,2′ v. L. for Kbhvn (regnet for Kirken) ved
Limfjordens Nordkyst inderst inde i Thisted
Bredning. Den ligger c. 75 km V. f. Aalborg, 20
km NV. f. Nykøbing og 51 km NNØ. f.
Lemvig. Dens hele Areal (Købstadsgrund og
Markjorder) er 748 ha, og 1. Febr 1921 fandtes her
865 Gaarde og Huse med 7288 Indb. (1911: 6804,
1901: 6072, 1850: 2342, 1801: 1068). Desuden maa
som Forstæder regnes: Tingstrup, Dragsbæk
og Torp i T. Landsogn med tilsammen 144
beboede Steder og 558 Indb. Byen, som er
omgivet af indtil henimod 40 m høje Bakker med
Kalkunderlag, ligger smukt — navnlig set fra
Fjorden — paa Skraaningen ved Vandet og ret
lavt, kun 1—13 m o. H. Den har ialt c. 60 Gader
og Stræder og er karakteristisk ved de mange
smaa Torve (ialt 6). Hovedaaren dannes af
Vestergade, Storetorv, Storegade, Strandgade og
Østerbakken: men ang. Byens Form,
Udstrækning og Gadenet samt Beliggenheden af de
vigtigste Lokaliteter henvises iøvrigt til
Kortskitsen. I Hovedgaderne findes mange anselige
Huse; af egl. gl. interessante Bygninger
derimod ingen, men vel adskillige ældre, i Reglen
smaa, grundmurede og hyggelige Borgerhuse i
sen Empirestil. — Af
offentlige og
andre Bygninger

samt Institutioner
skal nævnes: Kirker
o. l. Den anselige
Sognekirke, der ligger paa
en Bakke, c. 13 m o.
H., stammer
hovedsagelig fra Slutningen af
Middelalderen, er af
gule Mursten i gotisk
Stil og har afløst en
tidligere romansk Granitkirke (vistnok opført i
13. Aarh.); Kirken har et Sideskib mod N., der
synes at være tilbygget senere; for Enden af
Sideskibet findes det Berregaardske Gravkapel
(for Justitsraad Enevold B. til Kjølbygaard);
Taarnet har Spidsgavle og Spir, som naar 44
m over Grunden. Katolsk-apostolisk Kirke,
opført 1898; Missionshuset »Kapernaum«, opført
1892 og udvidet 1899. Byen har 3 Kirkegaarde,
hvoraf den gl. (ved Kirken) nu ikke benyttes
mere, men er delvis omdannet til Anlæg; paa
Digteren J. P. Jacobsen’s Grav er her rejst et
Monument med Portrætmedaillon. Søndre
Kirkegaard (ved Stranden), c. 4 ha med
Ligkapel og bl. a. et meget storslaaet Gravmæle
over Skibsbygger H. D. Bendixsen (f. i T. 1842,
d. i Kalifornien 1912); vestre Kirkegaard, c. 4
ha med Ligkapel, opført 1895 (Arkitekt F.
Uldall).

Skoler m. m. Det kommunale Skolevæsen
omfatter 3 Skoler: Vestre Borgerskole med 2
Skolebygninger, opført 1882 og 1893, og Østre
Borgerskole, opført 1921 (Arkitekt V. Norn)
samt Mellem- og Realskolen; ved samtlige
Skoler var der 1923 1 Skoleinspektør, 1
Viceinspektør, 1 Overlærer, 36 Lærere og Lærerinder og
1116 Elever, hvoraf 170 i Mellem- og
Realskolen. Teknisk Skole, opført 1901 (Arkitekt T.
Olivarius) har c. 110 Elever; Handelsskolen med
Lokaler i Vestre Borgerskole, c. 100 Elever. T.
Museum, grundlagt af det 1903 oprettede
»Historisk Samfund for Thy og Hanherred«, er nu
selvejende Institution med egen Bygning, det
indeholder en betydelig forhistorisk Afdeling
og kulturhistoriske Samlinger fra Land og By;
Biblioteket for T. By og Amt, oprettet 1919, har
Lokaler i Administrationsbygningen og
indeholder c. 8000 Bd.

Andre offentlige Bygninger m. m.
Raad-, Ting- og Arresthuset, opført 1853
(Arkitekt H. G. B. Bindesbøll), ejes af Amt og By
med henh. 3/4 og 1/4; det indeholder Lokaler for
Amts- og Byraad, Retslokaler og

Thisted Bymærke.
Thisted Bymærke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free