- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
358

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomas, Albert - Thomas, Alexandre - Thomas, Antoine - Thomas, Charles Louis Ambroise - Thomas, Clément - Thomas, Gabriel Jules - Thomas, George Henry

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den ny russiske Regering i dens Fortsættelse af
Krigen og Forbundet med Vestmagterne. I
Efterkrigstiden er T. blevet Direktør for det
internationale Arbejdsbureau i Genève. — T.
har udgivet et Par Skrifter om Socialismens
Historie.
H. J-n.

Thomas [tå’ma], Alexandre, belgisk
Maler, 1810—98. Han gik paa Düsseldorf-Skolen
og blev fortrinsvis Maler af Historiebilleder af
idealistisk Retning. Hans mest kendte Arbejder,
kraftige i Farven, er »Judas Natten før Kristi
Korsfæstelse« (1854), der vakte stor
Opmærksomhed paa Udstillingen i London 1862, og
»Barrabas ved Golgatha« (1857), begge i
Museet i Bryssel.
A. Hk.

Thomas [tå’ma], Antoine, fr. Filolog og
Historiker, f. 29. Novbr 1857 i
Saint-Yrieix-la-Montagne (Dept Creuse). Efter at have
studeret ved École des Chartes (1875—78)
tilbragte han to Aar i Rom som Medlem af den
derværende École française. Efter sin
Hjemkomst udnævntes han til Prof. i romansk
Filologi i Toulouse; 1889 forflyttedes han til
Paris, hvor han endnu (1926) udfolder en
omfattende Virksomhed som Lærer, dels ved
Universitetet, dels ved École des Hautes-Études.
Hans Forelæsninger, der særlig behandler
romansk Etymologi, Provençalsk og Oldfransk,
besøges af Studerende fra alle Lande. Af hans
hist. Arbejder skal fremhæves États
provinciaux de la France centrale sous Charles VII

(2 Bd, 1879). T. har desuden udgivet flere
middelalderlige Forfattere, f. Eks. Bertran de Born
(1888), og offentliggjort forsk. Undersøgelser om
middelalderlige Kulturforhold. Størst Betydning
har dog hans etymologiske og sproghistoriske
Studier: Essais de philologie française (1897),
Mélanges d’étymologie française (1902),
Nouveaux essais de philologie française (1905). T.
har desuden været Medudgiver af Dictionnaire
général
(1890—1900), har grundlagt Annales du
Midi
, som han ledede 1889-98, og var 1903-06
Medudgiver af Romania. Kolleger og Elever
udgav 1927 i Anledning af hans 70aarige
Fødselsdag et stort Festskrift til hans Ære, Mélanges
de philologie et d’histoire offerts à M. A. T.

Kr. N.

Thomas [tå’ma], Charles Louis
Ambroise
, fr. Komponist (1811—96), vandt
tidlig Paris-Konservatoriets Pris for Klaverspil og
Harmonilære og 1832 den store Romerpris. 1836
vendte T. tilbage til Paris og fik i de flg. Aar
en lang Række Operaer og Sangspil opførte,
hvoraf dog de fleste blev kølig modtaget. Mere
Held havde han med Songe d’une nuit d’été
(efter Shakespeare); men hans Navn som fr.
Operakomponist blev dog først fastslaaet med
Mignon (1866), der efterfulgtes af Hamlet, som
opførtes paa den store Opera 1868. Af hans
senere Operaer fortjener kun Françoise de
Rimini
(1882) at nævnes; hans øvrige Værker er
et Requiem, nogle Kantater og nogen
Kammermusik. T.’s Navn er imidlertid nu ene knyttet
til hans Operakompositioner og af disse egl.
kun varig til Mignon. T. er en elegant, smidig
og elskværdig Musiker, der dog
gennemgaaende holder sig paa Overfladen og i Bet. hverken
naar Gounod ell. Auber, hvem T. fulgte som
Direktør for Paris’ Konservatorium. (Litt.:
Delabond, Notes sur la vie et les œuvres
d’T.
).
W. B.

Thomas [tå’ma], Clément, fr. Politiker
(1809—71), var opr. Underofficer, men maatte
1835 flygte til Udlandet for Deltagelse i en
republikansk Sammensværgelse. Efter
Amnestien 1837 kom han dog tilbage og blev
Medarbejder af National. 1848 valgtes han til
Nationalforsamlingen og hørte her til de
maadeholdne Republikanere; var desuden Oberst i
Nationalgarden og bekæmpede som saadan
Voldsforsøget imod Nationalforsamlingen 15.
Maj; blev derefter Chef for hele
Nationalgarden i Paris, men paadrog sig
Revolutionsmændenes uforsonlige Had. Efter Statskuppet i
Decbr 1851 søgte han at fremkalde en Opstand
i Bordeaux og blev derfor landsforvist. Han
vilde ikke modtage Amnestien 1859, men vendte
hjem efter Kejserdømmets Fald i Septbr 1870,
blev Chef for en større Afdeling af
Nationalgarden i Paris og 3. Novbr, ligesom 1848, for
den hele, indtil Febr 1871. Han holdt med Kraft
Omvæltningslysterne nede og fremkaldte Decbr
1870 Opløsning af nogle Batailloner, der havde
vist Fejghed over for Fjenden. Da Kommunens
Oprør udbrød 18. Marts 1871, blev T. som
Tilskuer og i borgerlig Dragt anholdt af
Oprørerne og uden mindste Dom skudt tillige med
General Lecomte.
E. E.

Thomas [tå’ma], Gabriel Jules, fransk
Billedhugger, f. 10. Septbr 1824 i Paris, d. 8.
Marts 1905 smst. Han var Elev af Dumont og
Ramey, fik Rom-Prisen (1848) for »Filoktet« og
viste tidlig med Arbejder for Louvre sine Evner
for dekorativ Plastik; paa dette Omraade blev
hans Kunst ogsaa senere stærkt benyttet (til
den store Opera, til Musée Galliera, Trocadéro,
École d. médic. [»Hippocrate et Hygiée«],
Gravmindesmærker [Duprato paa Cim.
Montmartre]). T.’s Kunst, næppe stærkt original, var
smagfuld, fint gennemarbejdet i Formen,
rammende i Portrætkarakteristikken og rig paa
religiøs Følelse. Et af hans
Hovedværker er Skuespillerinden Mlle Mars som
Célimène (1865, Théâtre français). Andre
Arbejder: L. Bonaparte (1863, Ajaccio), »Ung Kriger«
(1866), »Kristus paa Korset« (1875), Vergil
(Luxembourg-Museet; her ogsaa Yngling i Bronze),
Marceau (Mus. Chartres), »La Bruyère« (Mus.
Chantilly), den knælende Biskop Landriot
(Katedralen i La Rochelle) — hvormed han vandt
Salonens Hædersmedaille —, »Stefanus’ Stening«
(1864, S. Étienne du Mont), Marmormonumentet
(Religionen som Trøster) for Fyrst Stourdza
i Baden-Baden (1867) m. fl. Han virkede fra
1884 som Professor ved École des beaux-arts i
Paris.
A. Hk.

Thomas [’tåməs], George Henry,
nordamerikansk General (1816—70). Han modtog sin
militære Uddannelse i Westpoint og deltog i
Krigen mod Mexiko. Ved Borgerkrigens
Udbrud var han Rytteroberst, udmærkede sig
gentagne Gange, særlig ved Chikamauga, var 1864
under Sherman’s Tog Korpschef og vandt s. A.
15.—16. Decbr Sejren ved Nashville. Efter
Fredsslutningen beklædte han forsk.
Militærposter.
(B. P. B.). E. C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free