- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
360

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomas-Evangeliet - Thomas-Fosfat - Thomas fra Aquino

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

150 e. Kr. og at have haft et fra de nu kendte
Recensioner ret forskelligt Indhold; muligvis er
disse da katholicerende Bearbejdelser af et
oprindelig kættersk Skrift. To græske og en
latinsk Recension har Tischendorf udgivet i
Evangeliet apocrypha (2. Opl. 1876), S. 140 ff. En
tysk Oversættelse findes i E. Hennecke:
»Neutestamentliche Apokryphen« (2. Aufl. 1924), S.
96 ff.; en engelsk i M. R. James: The Apocryphal
New Testament
(1924), S. 49 ff.
H. M.

Thomas-Fosfat, den Slagge, der faas som
Biprodukt ved Staaludvindingen efter
Thomas-Gilchrist’s Metode, idet Raajernets Fosfor iltes,
og den dannede Fosforsyre optages af
Bessemer-Pærens Kalkudforing (se Jern), hvorved
Kalciumfosfat gaar over i Slaggen, hvori den til
Dels findes som Tetrakalciumfosfat, Ca4P2O9.
Dette Kalciumfosfat er ikke opløseligt i rent
Vand, men kan opløses af Jordbundens
Humussyre og saaledes komme Planten til gode.
Derfor anvendes T. som Gødningsmiddel, men
maa for let at kunne optages af Planterne
bringes i meget finfordelt Tilstand som saakaldt
Thomas-Mel. Findelingen foregaar i
Kuglemøller, og det Jern, som findes indblandet i
Slaggen, trykkes fladt i Møllen og fjernes i
denne. —- Thomas-Melet maa, for at virke
tilstrækkelig hurtig gødende, indeholde mindst
75 % Finmel, som kan passere gennem en Sigte
med 0,2 mm Maskevidde. Den Mængde
Fosforsyre, der kan udnyttes, falder omtrent sammen
med den Mængde, som kan opløses i en efter
en bestemt Forskrift tilberedt Opløsning af
Ammoniumcitrat i Citronsyre. Ved Salg af
Thomas-Mel garanteres derfor altid en
bestemt Mængde citronsyreopløseligt
Fosforsyreanhydrid, P2O5. Det anvendes navnlig til
Gødning paa Mosejord, Enge og let Sandjord samt
til Bælgplanter, ofte sammen med Kainit. —
Ved Gødning med T. er Eftervirkningen i de
følgende Aar større end ved Superfosfat.
(O. C.). S. P.

Thomas fra Aquino [-’kvi.-], Romerkirkens
berømteste Skolastiker, f. i Aquino 1227 (eller
1225), d. 7. Marts 1274. Hans Fader var Greve;
men han blev opdraget af sin Slægtning
Sinibald, der var Abbed for Benediktinerklosteret
paa Monte Cassino. 1244 blev T. Dominikaner
og sendtes saa til Tyskland og Frankrig for at
studere. Navnlig studerede han i Köln under
Albert den Store, og hans Studier omfattede
ogsaa Filosofi, nemlig Aristoteles. 1251 blev han
præsteviet, og 1252 begyndte han at holde
teologiske Forelæsninger i Paris; men da der
udbrød en kraftig Modstand mod
Tiggermunkeordenerne kort efter, blev hans egentlige
Virksomhed afbrudt, og sammen med sin gode Ven
Franciskaneren Bonaventura værgede han i
Stedet for kraftig de angrebne Ordener. 1257
blev T. Doktor, og i nogle Aar derefter virkede
han uhindret i Paris. Urban IV kaldte ham
imidlertid tilbage til Italien for at benytte hans
Hjælp, og T. støttede Paven paa forskellig
Maade, men vilde ikke modtage noget højere
Embede i Kirken. I Stedet for ofrede han sig,
saa vidt muligt, for Teologien. Omkring 1270
var han atter et Par Aar i Paris som teologisk
Lærer, men han vendte tilbage til Italien og
virkede som Lærer i Neapel. Han døde paa
Rejsen til Koncilet i Lyon 1274. T.’s Skrifter er
baade mange og vægtige. Foruden enkelte
filosofiske, Kommentarer til Aristoteles o. l., har
han leveret Arbejder fra alle Teologiens
Omraader, dogmatiske, etiske, eksegetiske,
apologetiske, homiletiske og liturgiske, og paa
næsten alle Felter naar den katolske
middelalderlige Teologi et af sine Højdepunkter hos
ham; kun som Prædikant synes han ikke at
have været betydelig. Blandt hans enkelte
Skrifter maa nævnes en Kommentar til Peter
Lombardus’ Sentenser i 2 Bøger, Compendium
theologiæ
(ufuldendt), og navnlig hans større
og mindre Summa. Den større Summa, Summa
totius theologiæ
, som er ufuldendt, skulde give
hele den romersk-katolske Lære, den mindre
Summa de veritate catholicæ fidei contra
gentiles
er et Forsvarsskrift for Kristendommen i 4
Bøger over for Muhammedanere og vantro. De
3 første Bøger fremstiller de kristne
Sandheder, som efter T.’s Mening kan udledes af
Fornuften, den fjerde dem, som kun kan
erkendes gennem den guddommelige Aabenbaring.
T.’s Teologi er nemlig bygget over den
Grundtanke, at Fornuft og Aabenbaring, Filosofi og
Teologi staar i et harmonisk Forhold, idet der
gives to Klasser religiøs Sandhed, en Klasse,
som Fornuften kan gribe, om den end bør
støttes af Aabenbaringen, og en, som falder uden
for Fornuften, og som kun hører
Aabenbaringen til. Harmonien skabes altsaa ved, at
Fornuften bøjer sig under Aabenbaringen, og
Filosofien under Teologien. Som Følge heraf har T.
afbødet ethvert Angreb paa Kirkens Dogmer.
Han søger i øvrigt at fæstne de katolske
Dogmer ved Skriftens Hjælp, og han er forholdsvis
fri for Allegoriseringer i sin Skriftbetragtning.
Med Hensyn til enkelte Lærepunkter kan
fremhæves, at han udførlig begrundede Peter
Lombardus’ Lære om de 7 Sakramenter, og lærte,
at Sakramenterne virker »ud af gjort Gerning«.
Transsubstantiationen var han en ivrig
Tilhænger af. Ligeledes fremstillede han den Bods- og
Afladslære, som Kirken paa den Tid netop
trængte til. Ikke mindst Betydning fik T. dog
som den første Skolastiker, der fuldt ud og
klart traadte i Skranken for Læren om Paven
som den ufejlbare Lærer og absolutte Herre i
Kirken. Endelig kan nævnes, at T. fremstillede
Læren om den dobbelte Sædelighed tydeligere
end nogen tidligere. — T. vandt hurtig
begejstrede Tilhængere; men da Franciskanerne
senere i Duns Scotus fik en stor teologisk Fører,
dannede der sig to Skoler, Thomister og
Skotister, som ivrig bekæmpede hinanden. I 16.
Aarhundrede gennemgik Thomismen i Spanien
en Fornyelse, og Thomisterne kæmpede ivrig
bl. a. mod Jesuitterne. T. selv, som allerede i
levende Live havde været en fejret Lærer, blev
efter sin Død hædret paa mange Maader. Han
kaldes Doctor angelicus (den englelige Lærer), han
blev helgenkronet 1323 ved en Bulle, som
tillægger hans Skrifter guddommelig Inspiration,
og han er forherliget paa Altertavler og
Malerier utallige Steder og af store Kunstnere. Ved
Tridentinerkoncilet laa hans Summa paa
Alteret ved Siden af Bibelen og Dekretalerne. Pius

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:05:08 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free