- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
364

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thome, John Macon - Thomé, Verner - Thomé, Sao - Thomesen, Hans - Thomisme - Thomister - Thomle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stjerner samlet i Resultados del Observatorio
Nacional Argentino en Cordoba
(Bd XVI—XVIII,
Cordoba 1892—1900). Ved hans Død forelaa
færdigt Strøget — 52° til — 61°, publiceret i 1914
(XXI Bd), Katalogen -22° til -27° med 15975
Stjerner publiceret i 1913 (XXII Bd) og
Katalogen —27° til —32° med 15200 Stjerner,
publiceret i 1914 (XXIII Bd). Zonen: - 62° til - 71°
var derimod kun delvis observeret. Desuden er
færdig 18 Kort med omtr. 550000 Stjerner, og
der ligger efter ham en Stjernekatalog for
Himmelzonen — 22° til — 37° Deklination. Hans
Stjernekatalog paa 5791 Stjerner, observeret
1885-90, blev udgivet 1911 (XX Bd). Ved Siden
af disse betydelige Arbejder, som udførtes
under de største økonomiske Vanskeligheder for
Observatoriet — hans Hustru var i en Række Aar
hans eneste Assistent — overtog han efter
Beslutning af den astrografiske Kongres i Paris
1900 den fotografiske Katalogisering af Zonen —
24° til — 31°, som tidligere havde været
overdraget Observatoriet i La Plata, men som dette
ikke havde kunnet udføre af Mangel paa
økonomisk Støtte. Arbejdet med at fotografere
paabegyndte T. 1902, og det er senere blevet
fortsat, men en Del af denne Zone er nu,
overtaget af Kap Observatoriet. I Fagtidsskrifter
har T. publiceret talrige Observationer af
Kometer, Planeter, foranderlige Stjerner o. s. v.
1900 fik han Lalande-Prisen fra Akademiet i
Paris.
J. Fr. S.

Thomé [tå’me], Verner, finsk Maler, f.
1878 i Alojärvi. Han studerede i Helsingfors,
München (1900—02) og Paris og tilegnede sig
med Udgang fra Impressionismen hurtig —
med sit udpræget artistiske Talent — et flot og
elegant Målesæt, der til Tider kan virke helt
Zorn’sk, har kraftige, ofte næsten brutale
Farver paa Paletten og af og til efterhaanden kan
havne i det vel salonmæssige. Han hører til
Kunstnergruppen »Septem«. Kendte Arbejder:
»Foraar i Parc Monceau«, Friherre Wrede
(1919), der sammen med »Læsende Dreng«
(1921), »Østerbottnisk Pige« (1921) o. m. a. saas
paa Göteborg-Udstillingen (1923), det smukke
og fine »Fiskerdreng« (udstillet paa den finske
Udstilling i Kbhvn 1919 sammen med mange
andre, hvoriblandt flere rask henkastede
Akvareller, hvoraf to erhvervedes til Statens Mus.
for Kunst i Kbhvn), et stort dekorativt
Vægmaleri med Børn, udstillet paa den baltiske
Udstilling i 1914 i Malmö, mange
Dameportrætter m. m. I Galleriet i Helsingfors »Legende
Drenge paa Stranden efter Badet« i to
Behandlinger fra hans første mere omhyggelige
redegørende Tid og det andet i hans senere flotte
straalende Farvestil.
A. Hk.

Thomé, Sao [’sau-tu’mæ], se Sankt Thomas.

Thomesen [’to.məsən], Hans, dansk Præst
og Salmedigter, f. 1. Marts 1532 i Hygum i
Tørning Len, hvor hans Fader, Thomas Knudsen,
var den første evangeliske Sognepræst, d. 22.
Septbr 1573. Han studerede især under Niels
Hemmingsen, og efter sin Studietid i Kbhvn
kom han som Hovmester for tre unge
Adelsmænd til Wittenberg 1553, hvor han 3 Aar
senere tog Magistergraden. 1557 kaldte Hans
Tausen ham til Rektor ved Ribe Skole, og her
begyndte han ved Siden af Skolegerningen at
sysle med Salmedigtning. 1561 blev han
Sognepræst ved Vor Frue Kirke i Kbhvn og kort
efter tillige Provst. Hans Navn er fortrinsvis
knyttet til »Den danske Salmebog«, som han
udgav 1569, og hvori er 150 danske Salmer. Af
disse havde han selv digtet eller omarbejdet en
Tredjedel. Han var ikke nogen stor Digter, men
han havde et godt Øre for Sproget, og han var
en from og kristelig Personlighed. Hans
Salmebog blev da ogsaa indført overalt, ogsaa i
Norge.
A. Th. J.

Thomisme [to-], Navn for den teologiske
Retning, der slutter sig til Thomas fra Aquino’s
filosofiske og teologiske Lære.
A. Th. J.

Thomister [to-], Disciple af Thomas fra
Aquino
(s. d.).

Thomle, norsk Juristslægt, der har taget
Navn fra Gaarden Tomle i Land.

1) Erik Andreas, norsk
Personalhistoriker, Arkivar, nedenn.’s Brodersøn, f. i Oslo
16. Apr. 1849, blev Student 1868, cand. jur.
1873 og fungerede de flg. Aar som
Sorenskriverfuldmægtig og konstitueret Sorenskriver i
Holt, Byfoged og Byskriver i Arendal og
Ekstraskriver i Justitsdepartementet. 1879 indtraadte
han i Rigsarkivet, udnævntes 1886 til
Arkivfuldmægtig (fra 1898 Arkivar) og var 1914—21
Statsarkivar i Oslo. 1880 var han en af
Stifterne af »Samfundet for dansk-norsk Genealogi
og Personalhistorie« og har indlagt sig
Fortjeneste som Medlem af dets Bestyrelse og som
den i enhver Henseende betydeligste
Bidragsyder til Selskabets Tidsskrift, der fra 1881 af
i hvert Bind indeholdt een ell. flere Afhandlinger
af ham, dels Stamtavler over hele Slægter, dels
righoldige personalhistoriske Oplysninger om
mere bekendte norske Mænd og Kvinder. 1906
paabegyndte han sammen med S. H.
Finne-Grønn Udgivelsen af »Norsk Tidsskrift for
Genealogi, Personalhistorie etc.«. Ogsaa for
den norske Turistforening har han udfoldet en
betydelig Virksomhed. Foruden de nævnte
Afhandlinger i »Personalhistorisk Tidsskrift« har
han særskilt udgivet Stamtavler over
Familierne Cappelen (1896), Westye Egeberg (1910),
Hofgaard (1911) og Thomle (1913), »Norske
Rigsregistranter«, Bd 10—12 (1887—91),
»Biografiske Efterretninger om Studenterne fra
1868« (Oslo 1893), »Norske
Herredagsdombøger« (1892 ff.) og (i Forening med Rigsarkivar
H. J. Huitfeldt-Kaas) »Statholderskabets
Ekstraktprotokol af Supplikationer og
Resolutioner 1642—52« (1896 ff.), »Forhandlingsprotokol
ført i Regeringsraadet og Statsraadet
Marts—Decbr 1814« (Oslo 1899) og »Meddelelser fra
det norske Rigsarkiv« (Bd II).
(O. A. Ø.). Wt. K.

2) Iver Steen, norsk Retslærd, f. i
Froland 1. Marts 1812, d. i Oslo 16. Septbr 1889,
blev cand. jur. 1833 og var derefter knyttet til
Justitsdepartementet, fra 1840—46 som
Ekspeditionssekretær. Han var derefter 1847—49
Byfoged i Arendal og 1849—60 Amtmand i
Nedenes Amt, var 1857 tilforordnet Statsraad under
Interimsregeringen og indtraadte 1860 i
Højesteret som Assessor, fra 1878 Justitiarius. Efter
at han 1884 som Vicepræsident i Rigsretten
havde formet Domskonklusionen, søgte han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:36:36 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free