Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thompson, Henry - Thompson, Silvanus Philipps - Thompson, Thomas Perronet - Thompson, William - Thompson-Butler, Elisabeth - Thomsen, Anders - Thomsen, Anton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oversættelser udkomne The enlarged prostata,
its pathology and treatment, with observations
on the relation of this complaint to Stone in
the bladder (1857). Mest berømt er Practical
lithotomy and lithotrity (1863) og Clinical
lectures on diseases of the urinary organs
(London 1868, 8. Udg. 1888, mange Overs.; til Dansk
1871). Hans Speciale var Operation for
Blæresten, og i hvilket Omfang hans Virksomhed
var, ses af Introduction to the catalogue of
calculi of the bladder (upwards of 1000),
removed by operation by Sir H. T. and now in
the Hunterian Museum (1893). Blandt hans
Patienter var Leopold I af Belgien og Napoleon
III. T. er ogsaa kendt som Maler, Forfatter og
Astronom.
J. S. J.
Thompson [’tåm(p)sən], Silvanus
Philipps, engelsk Fysiker, f. 19. Juni 1851 i
York, d. 1916 i London. T. blev 1876 Professor
i Eksperimentalfysik ved Universitetskollegiet
i Bristol og 1878 Professor i Fysik i London.
Han har især beskæftiget sig med Optik,
Elektricitetslære og Akustik. T. er kendt af et
større Publikum gennem sine Lærebøger,
hvoraf Dynamoelectric Machinery og især
Elementary Lessons in Electricity and Magnetism er
udkomne i mange Oplag paa Engelsk og i
Oversættelser. Han har skrevet Biografier af
Faraday og 1910 af William Thomson.
(K. S. K.). A. W. M.
Thompson [’tåm(p)sən], Thomas
Perronet, eng. Politiker (1783—1869), var først
Student i Cambridge, men blev 1802—06
Midshipman i Flaaden. Som Landofficer blev han
1807 taget til Fange ved Angrebet paa Buenos
Ayres, var 1808—10 Guvernør paa Sierra
Leone, men hjemkaldtes p. Gr. a. sin store Iver
for Negrenes Sag. Han gjorde paa ny
Krigstjeneste i Spanien 1813—14 og i Indien.
1815—22, bl. a. paa et Tog til Arabien 1819; her
afsluttede han en Overenskomst, hvori
Slavehandelen fordømtes som ligestillet med
Sørøveri. Efter at være kommet hjem, sluttede
han sig 1824 til Bentham’s radikale Retning,
skrev 1826 True theory of rent (imod D.
Ricardo) og 1827 sin berømte Cornlaw
Cathecism, et skarpt Indlæg mod Korntolden, som
i faa Aar opnaaede 18 Oplag. Han var 1829—36
Ejer af Westminster Review og skrev deri
omtr. 100 Artikler (en Samling heraf udgaves
i 6 Bd 1842); rettede 1829 et skarpt Angreb
paa Overhuset og forsvarede 1835 hemmelig
Afstemning. 1836 valgtes han til Underhuset,
hvor han sluttede sig til de »filosofiske
Radikale« (G. Grote og W. Molesworth); faldt n. A.
igennem imod Disraeli og vragedes senere i flere
Valgkredse p. Gr. a. sin Iver for Frihandelen.
Først efter dens Sejr valgtes han 1847—52 samt
paa ny 1857—59. Imidlertid var han rykket op
fra Major (1825) til General 1854. Hans Theory
of just intonation (1850) gav et vigtigt Bidrag
til Akustikkens Udvikling.
E. E.
Thompson [’tåm(p)sən], William, irsk
Socialfilosof, en af den videnskabelige Socialismes
Grundlæggere, f. 1785, d. 1833. I Ungdommens
Aar boede T. i Huset hos den bekendte radikale
Filosof Jeremy Bentham (s. d.), under hvis
Paavirkning han skrev sit Hovedværk An
Inquiry into the principles of distribution of
wealth, most conducive to human happiness
(London 1824; tysk Oversættelse ved Osw.
Collmann, 2 Bind, Berlin 1903—04); hans
øvrige litterære Arbejder er mindre
Afhandlinger over socialteoretiske Emner. T.’s
Opfattelse af de økonomiske
Samfundsfænomener slutter sig nær til den, der var
fremsat af Robert Owen; kun fremtræder T.’s
Socialisme helt anderledes videnskabelig
underbygget end hos Owen; T.’s Inquiry er en
virkelig systematisk Tankebygning, en af den
socialistiske Filosofis første og betydeligste. Ligesom
Ricardo og senere Marx gaar T. ud fra, at
Arbejdet er Grundlaget for al Værdi.
Kapitalejeren bør vel have Erstatning for Slid paa
Maskiner m. v., men han faar faktisk nu hele
Forskellen mellem Arbejdsproduktets Salgsværdi
og den udbetalte Arbejdsløn, og da denne
sidste kun dækker Eksistensminimet (senere af
Lassalle fremsat som »den jernhaarde
Lønningslov«), faar Kapitalisten en uberettiget
Merindtægt, et surplus value (senere af Marx kaldet
Mehrwerth).
(K. V. H.). Sv. N.
Thompson-Butler [’tåm(p)sən-’bat£ə],
Elisabeth, f. Thompson, gift Butler, engelsk
Malerinde, er f. 1844. Hun gik paa S.
Kensington-Skolen og naaede allerede ved sin Debut
1873 stort Ry for sine, i alt Fald meget livfulde,
Slagbilleder. Den engelske Dronning købte
hendes »Troppernes Mønstring« (1874), der
efterfulgtes af »28. Regiment ved Quatrebras« (1875),
»Balaklava« (1876), »Inkerman«, »The Dawn of
Waterloo« (1895) og talrige andre Krigs- og
Soldaterbilleder; endvidere »Tent-Pegging in
India« (1902), »Cistercian shepherd« (1908).
1923 udgav hun sin Selvbiografi.
A. Hk.
Thomsen, Anders, f. 14. Septbr 1842, d.
11. Juli 1920, dansk Politiker, tog
Seminaristeksamen i Ranum 1864, var fra 1867—1903
Lærer i Havbro ved Aars, ejede desuden indtil
1903 en Gaard, var Folketingsmand for Aars-
(indtil 1901 kaldet Brædstrup-)kredsen
1892—1912, derefter kongevalgt og fra 1918 tingvalgt
Landstingsmand. T., der tilhørte det J. C.
Christensen’ske Venstre, vandt særlig et Navn blandt
den store Offentlighed som Formand i
Folketinget 1905—12 og i Landstinget fra 1914 til sin
Død. Han var 1908—19 Statsrevisor.
H. J-n.
Thomsen, Anton, dansk Filosof, f. 20. Juni
1877 i Stubbekjøbing, d. i Kbhvn 18. Septbr
1915, Søn af Maleren Carl T. (s. d.),
Student 1895, Magister i Filosofi 1901. Skrev
Afhandlingen »Ding an sich« (»Kant-Studien«
VIII), »Orthia« (»Studier for Sprog og
Oldtidsforskning« 1902), Dr. phil. 1905 paa
Afhandlingen »Hegel, Udviklingen af hans Filosofi til
1806«. 1911 kom første (og eneste) Del af
»David Hume, hans Liv og hans Filosofi«. Samme
Aar kom et lille Skrift »Religion og
Religionsvidenskab«. T., der hidtil væsentlig havde
ernæret sig ved Manuduktion til Filosofikum, blev
1915 Høffding’s Efterfølger som Professor i
Filosofi; men efter 3 Forelæsninger bukkede
han under for en voldsom Nervesygdom.
Temperamentsfuldt arbejdede T., der var
begyndt som Elev af Høffding, for at betragte al
Religion rent psykologisk, og mod alt det, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
