- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
367

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomsen, Anton - Thomsen, August Carl Vilhelm - Thomsen, Carl August - Thomsen, Carl Christian Frederik Jakob - Thomsen, Christian Albert Frederik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ansaa for teologisk Pseudovidenskab og
Mysticisme.
Edg. R.

Thomsen, August Carl Vilhelm,
dansk Maler, f. i Glücksburg 3. Septbr. 1815, d.
i Kbhvn 5. Septbr 1886, kom som Malersvend
til Kbhvn og ernærede sig der som
Dekorationsmaler, medens han gik paa
Kunstakademiet 1833—38. Fra 1837 udstillede han bibelske
og hist. Billeder, saaledes flere Altertavler, af
hvilke »Fremstillingen i Templet« (1841) blev
købt til Brahetrolleborg Gods, »Jesus, tolv Aar
gammel« (1843) kom til Søborg Kirke i
Nordsjælland. »Hans Tausen forkynder den
evangeliske Lære« blev malet efter Bestilling af
Christian VIII og ophængt i Helligaandskirken. Til
Slottet i Oslo udførte han efter Bestilling en
malet Gengivelse af Parthenons-Frisen. I sine
senere Aar virkede han mest som
Landskabsmaler.
(S. M.) P. J.

Thomsen, Carl August, dansk
Kemiker, f. 30. Decbr 1834, d. 25. Septbr 1894,
Broder til H. P. J. Julius T., tog polyteknisk
Eksamen 1858, studerede derpaa i Udlandet,
var 1860—63 Justermester i Hertugdømmet
Slesvig, blev 1863 Assistent ved den kgl.
Veterinær- og Landbohøjskoles kemiske Laboratorium,
1871 Docent i teknisk Kemi ved den
polytekniske Læreanstalt og udnævntes kort før sin Død
til Professor i dette Fag (1894). T. grundede i
Forbindelse med J. Thomsen »Tidsskrift for
Fysik og Kemi« (1862) og fortsatte med
usvækket Interesse og stor Samvittighedsfuldhed
Udgivelsen af dette Tidsskrift i over 30 Aar lige til
sin Død; i dette Tidsskrift findes ogsaa
Referater af T.’s egne Arbejder, f. Eks. Undersøgelser
over Øl, over Gas og Petroleum, om Svovlsyre
og Sodaindustrien samt Oversigter over
Paris-Udstillingerne 1878 og 1889. T. udgav 1865
»Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste«, der
udkom i 2. Opl. 1879. 1883 udkom hans
Forelæsninger over teknisk Kemi.
(O. C.). S. P.

Thomsen, Carl Christian Frederik
Jakob
, dansk Genremaler, f. i Kbhvn 6. Apr.
1847, d. 4. Oktbr 1912. Student 1865 og Aaret
efter Elev af
Kunstakademiet,
forberedt
dertil af
Vermehren; af denne
og af Marstrand
fik han senere
sin
betydningsfuldeste
Vejledning. Sine
tidligste Malerier
udstillede han
1870 og de
nærmest
følgende Aar, uden
at der blev lagt
synderlig
Mærke til dem, men
1870 tildrog
hans figurrige
Komposition »Ved Eksamensbordet« sig
Opmærksomhed, navnlig ved det fine og
elskværdige Skælmeri, hvormed Forholdet mellem
den unge Student og den gamle
Eksaminator (F. C. Sibbern) var set. Allerede 1875 kom
det første mere betydelige af de Arbejder, hvori
T. slog ind paa den efterromantiske Retning,
han senere har fulgt i mange af sine bedste
Værker, »Moder og Datter«, en ung Pige, som
betror Moderen sin Kærlighedskvide. Allerede
her viser T. sig i sin fulde Ejendommelighed,
som en Kunstner, hvem det først og fremmest
er om den poetiske Stemning at gøre, og en
fin lyrisk Begavelse med Hang til det
vemodsfuldt idylliske eller til den lette danske Humor.
1875 rejste T. for første Gang til Udlandet og
opholdt sig et Aarstid i Rom; senere var han
adskillige Gange i Italien, Tyskland, Holland og
Paris, og malede en Del Billeder efter
fremmede Motiver; af Paavirkning udefra er der
dog i hans Produktion lidet ell. intet at spore.
Han er en afgjort konservativ Natur, mere i
Slægt med de ældre, som Sonne, Dalsgaard og
Vermehren, end med de bedste af sine
jævnaldrende, helt igennem national og ganske uden
for den Indflydelse, nyere fransk Teknik har
udøvet paa mange af den Kunstnergeneration,
han tilhører. Han har i omfattende Grad virket
som Tegner, hvorom ikke mindst hans
mangfoldige Illustrationer til danske klassiske
Digterværker samt til forsk. Tidsskrifter bærer
Vidnesbyrd. Til hans bedste Illustrationssuiter
hører Oehlenschläger’s »Morgenvandring«
(Foreningen »Fremtiden« 1885), Ingemann’s
»Morgen- og Aftensange« (1889), J. L. Heiberg’s »De
nygifte« (1891), Chr. Richardt’s »Fadervor«
(1890) og »Dansk Præstegaardsliv« (1886),
Dickens’ »Fortælling om to Byer«.

T. har ofte behandlet Emner fra 17. og 18.
Aarh. og vist ualmindelig Evne til at
karakterisere de svundne Tiders Skikkelser og til at
lægge den rette Stemning over Situationerne,
hvori de færdes; nævnes kan i denne
Sammenhæng hans »Holberg i sit Studerekammer«
(1883, Museet i Aarhus) og »Hans Gram i sit
Arbejdsværelse« (1895, Universitetet) samt
»Rahbek ved sin Hustrus Dødsleje« (1895), vel hans
lødigste Arbejde, (Kunstmuseet),
»Indkvartering hos J. P. Mynster i Spjellerup
Præstegaard« (1907), »Middag i en Præstegaard efter
en Bispevisitats« (Kunstmuseet), hvor Monrad
præsiderer for Bordenden, medens Værten
udbringer hans Skaal. Dette Kunstværk hædredes
1888 med Udstillingsmedaillen. Mellem T.’s ikke
talrige Portrætter hører Domprovst Gude’s
(1892, Roskilde Domkirke) til de værdifuldeste.
1890 blev han Medlem af Akademiet.
(S. M.). P. J.

C. C. F. J. Thomsen.
C. C. F. J. Thomsen.


Thomsen, Christian Albert
Frederik
, dansk General og Politiker, f. 31. Maj 1827
i Kbhvn, d. smst. 28. Juni 1896. Han studerede
først Teologi, men meldte sig 1848 som frivillig
og blev i Juli Sekondløjtnant i Krigsreserven.
Han deltog i Felttoget 1849 og 1850, blev 1858
Kaptajn af Generalstaben og kom 1860 til
Tjeneste i Krigsministeriet. Her blev han
Sekretær for Armeens Forbundssager, sendtes 1863
som 2. befuldmægtiget til Militærkonferencen i
Hannover og sluttede samme Aar en
Konvention i Hamburg. Januar 1864 blev han Souschef
ved 4. Division og deltog som saadan i
General Hegermann-Lindencrone’s forskellige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free