- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
368

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomsen, Christian Albert Frederik - Thomsen, Christian Jürgensen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Operationer. I Maj blev T. Stabschef ved det
nørrejyske Armékorps, men kaldtes kort efter
til Krigsministeriet som fungerende Direktør
for Armeens Personel; han blev virkelig
Direktør i Decbr
og
forfremmedes til Major.
I denne
Stilling lagde han
betydelige
Evner for Dagen
og havde en
væsentlig
Indflydelse paa
Gennemførelsen
af Hærloven af
1867. 1868 blev
T. Direktør for
hele
Krigsministeriet, og 23.
Decbr 1872
Krigs- og
Marineminister.
Allerede Januar
1873 fremsatte han i Folketinget Forslag til
Landets, specielt Kbhvn’s Befæstning; i Marts
s. A. blev han Folketingsmand for
Frederiksborg Amts 1. Kreds, hvad han forblev til sin
Død. 21. Maj fratraadte T. som Marineminister,
da Bevillingen til et Panserskib blev ham
nægtet, og da Folketinget ligeledes stillede sig
afvisende mod Kbhvn’s Befæstning og i det hele
var misfornøjet med Regeringen
(Holstein-Holsteinborg), traadte denne 14. Juli 1874 tilbage,
og T. udnævntes til General udenfor Nummer.
Han blev nu et fremragende Medlem af det
1873 dannede Højreparti, udgav 1875 »Et Par
Ord til Overvejelse angaaende Landets
Forsvarsvæsen«, hvori han tog Ordet for Kbhvn’s
Befæstning, Flaadens Udvikling og Hærens
Omordning, og bidrog 1880 væsentlig til, at
Hærloven af 1867 revideredes. 1884 blev han
Formand for Folketingets Højre og udnævntes s. A.
til Direktør for Veterinær- og Landbohøjskolen;
senere blev han Formand for »det røde Kors«
og Direktør for det Classenske Fideikommis.

I alle disse Stillinger udfoldede han en
betydelig Virksomhed, idet han havde et
ualmindeligt Organisationstalent og var en god
Taler. Loven af 17. April 1892, hvorved
Landbohøjskolen betydelig udvidedes og
omdannedes, var for en Del hans Værk. Først
da Forligstanken opstod, traadte T., der
under Provisorietiden havde holdt sig noget
tilbage som Politiker, mere i Forgrunden; det
lykkedes ham endnu ikke i 1893 at formaa
Regeringen til at gaa ind paa en i Folketinget
tilvejebragt Overenskomst; men efter at have
genoptaget Forhandlingerne med
Folketingsmand F. Bojsen udarbejdede han sammen med
denne og under Samraad med Krigsminister
Bahnson et Tillæg til Hærloven, hvis Vedtagelse
i Apr. 1894 tilvejebragte Forliget. Da som Følge
deraf Ministeriet Estrup aftraadte 7. Aug. 1894,
blev T., der 1890 var udnævnt til
Generalløjtnant à la suite, atter Krigsminister. I politisk
Henseende var det et heldigt Valg for Hæren,
men i mange Henseender var han bleven
fremmed for denne, og desuden varede det ikke
længe, førend hans Helbred blev svækket. 1896
maatte han søge en længere Orlov for i
Udlandet at søge Lindring; men da den udeblev,
fik han 25. Apr. iflg. Ansøgning sin Afsked.

C. A. F. Thomsen.
C. A. F. Thomsen.

(P. Nw.). E. C.

Thomsen, Christian Jürgensen, dansk
Museumsmand og Arkæolog, f. 29. Decbr 1788 i
Kbhvn, d. smst. 21. Maj 1865. Han var Søn af
en anset kjøbenhavnsk Grosserer og Skibsreder,
Justitsraad Chr.
T. Som Barn
havde han
mange
Interesser, der vaktes
og næredes i
Hjemmet, men
blev dog
bestemt for
Handelen. Tidligt
optoges han i
Faderens
Forretning, og fra
hans Død 1833
styrede han den
selvstændigt,
til den
hævedes 1840, da
ogsaa Moderen
var død. Fra
denne Tid af blev T. udelukkende
Museumsmand.

Efter allerede som Dreng at have begyndt
paa at samle Mønter kom han i Berøring med
fremragende Mænd af kunstinteresserede
Kredse, bl. a. Kunstkammerforvalter Spengler, og
blev 1816 Sekretær i Kommissionen for
Oldsagers Opbevaring, anbefalet af R. Nyerup (der
havde beklædt denne Post siden
Kommissionens Oprettelse 1807) med de bekendte Ord, at
»Mage til ham findes ikke i 7 Kongeriger«. Med
dette Hverv fulgte Bestyrelsen af det
oldnordiske Museum (fra 1892: Nationalmuseet; danske
Samling), der ligeledes var stiftet 1807 og
havde Plads i Universitetsbiblioteket paa Trinitatis
Kirkesal. Fra 1816 er Museets og T.’s Historie
uadskillelige. Allerede 1819 aabnede han de
gennemsete og ordnede Samlinger for
Offentligheden og begyndte paa de Forevisninger for
de Besøgende, der fortsattes til hans Død, og
som skabte det Tillidsforhold til høje og lave,
der i sidste Instans var det, som bar Museet
frem til at være langt det første i sin Art i
Europa. 1832 fik han tilvejebragt ny Lokaler
paa Christiansborg, og 1853 overflyttedes
Museet til Prinsens Palais, hvor det og de
ligeledes af T. dannede supplerende
kulturhistoriske Samlinger snart erobrede det hele
Bygningskompleks.

Men var end denne Gerning for T. selv den
kæreste og den, som i højest Grad vil bevare
hans Navn, var det langt fra at være den
eneste. 1832 blev han Inspektør ved den kgl.
Mønt- og Medaillesamling (med P. O.
Brøndsted som Direktør), 1842 dens Chef. Efter i
nogle Aar forud at have været Spengler’s
Hjælper blev han 1839 Inspektør ved det daværende
»Kunstmuseum« og beklædte ved

C. J. Thomsen.
C. J. Thomsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free