Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomsen, Christian Jürgensen - Thomsen, Edvard - Thomsen, Emma Alice
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Malerisamlingen samme Hverv i Forening med N. L. Høyen.
Ofte under Modgang og under personlige
Pengeofre var han fra nu af Sjælen i alt, hvad der
paa disse Omraader foretoges. Han deltog
saaledes i Arbejderne ved Ordningen af Museet
(»den historiske Vaabensamling«) paa Tøjhuset,
ved Oprettelsen af Samlingen paa Rosenborg,
og overhovedet i saa at sige alt, hvad der
angik Skabelsen og Indarbejdelsen af Danmarks
nationale Museer. To lige betydningsfulde
Samlinger skyldes helt og holdent hans Initiativ,
den etnografiske Samling (1849) og
Antikkabinettet (1851), der begge fik Lokaler paa
Prinsens Palais. Paa alle disse Omraader arbejdes
endnu i alt væsentligt inden for de af T. givne
Rammer. Et Museum for Skulptur og Kunstflid,
altsaa nærmest et Kunstindustrimuseum,
lykkedes det ham ikke at faa Tid til at
indarbejde, og det opløstes efter hans Død. Ogsaa med
J. J. A. Worsaae traadte han i nær
Forbindelse, idet denne efter Oldsagskommissionens
Ophævelse 1849 overtog Tilsynet med
Mindesmærkerne ude i Landet.
Klarhed i Principperne og Overskuelighed i
Udførelsen var det, som gjorde T. til den
fremragende Administrator. De samme
Grundegenskaber, intensiv Iagttagelse og sund Tænkning
skabte hans videnskabelige Bedrift, Opstillingen
af de 3 store, forhistoriske Perioder, Sten-,
Bronze- og Jernalder (Treperiodesystemet).
Denne epokegørende Opdagelse er vistnok gjort
allerede et Par Aar før 1825 og fremtraadte
hurtig i Museets Ordning, ligesom den mundtlig
meddeltes til forskellige Videnskabsmænd,
navnlig Svenskerne B. E. Hildebrand og Geijer.
Først 1837 fremsattes den i Skrift i »Ledetraad
til nordisk Oldkyndighed«. I øvrigt virkede han
kun i mindre Omfang som Forfatter; men
Ledetraaden vil til alle Tider være dansk
Oldtidsforsknings »gyldne Bog«.
Der var næppe nogen offentlig
Personlighed, der var saa kendt og saa højagtet som T.
Selv i sin høje Alder færdedes han stadig i
Museerne og vandt ved sin Hjertevarme og sit
livfulde Væsen alle til Medarbejdere for sine
ɔ: Museernes Interesser. Der kom næppe
mange i Samlingerne, som ikke kendte ham, og
Mindet om ham har levet langt ud over hans
Død. Fra Ind- og Udlandet mødtes han med
Æresbeviser; talrige lærde Selskaber hædrede
ham med Diplomer; og af danske Selskaber
var han Medlem af det kgl. danske Selskab for
Fædrelandets Historie og Sprog; han var en
kort Tid som Vicepræsident Leder af
Oldskriftselskabet, hvoraf han fra Stiftelsen 1825 havde
været et virksomt Medlem. Af danske Ordener
bar han Storkorset af Dannebrog. Mest Pris
satte den personligt overordentlig jævne Mand
maaske paa det sjældne Bevis paa Højagtelse,
der blev ham til Del, da Medlemmer af
Rigsdagen 1860 lod udføre hans Marmorbuste (af
Bissen) til Opstilling i Museet. T. bad om, at
man vilde lade Eftertiden afgøre, »hvorvidt jeg
fortjener den Hæder, som min velvillige og
mildtdømmende Samtid har tiltænkt mig«.
Busten blev efter hans Død (1865) opstillet i
Museets Forhal. Sin efterladte Formue skænkede
han til et Legat, »T.’s Legat« (1926 omtrent
52000 Kr), der skulde virke »for Restaurering
af Oldtidsminder, til at fremme Kunst og til at
fremme det udmærkede Haandværksarbejde«.
T.’s egen, betydelige Møntsamling overgik 1868
til Staten.
H. A. K.
Thomsen, Edvard, dansk Arkitekt, f. 9.
Januar 1884. Blev optaget paa Kunstakademiet
som Maler og lærte Malerhaandværket, men
fortsatte sin Uddannelse paa.teknisk Skole og
Akademiet, hvorfra han 1914 fik Afgang som
Arkitekt. Foretog forskellige Rejser i Udlandet
og udførte Opmaalinger ved École française
d’Athènes. 1914—18 ansat som Arkitekt under
Gentofte Kommunes Ingeniørkontor. 1918 var
T. Assistent paa Kunstakademiet under Prof.
Nyrop og fik samme Aar Akademiets mindre
Guldmedaille for »Bygning for en stor moderne
Kunsthandel«. 1920 blev T. udnævnt til Prof.
ved Akademiet. Af udførte Arbejder kan
nævnes: Pakhus for »Salicath’s Expres Co.«,
Øregaard Gymnasium (sammen med G. B. Hagen)
og Kapel paa Ordrup Kirkegaard. T. har
deltaget i forskellige Konkurrencer; af præmierede
Forslag kan nævnes: Forslag til Bygning for
»Østifternes Kreditforening«, for »Teknologisk
Institut«, til Bebyggelsen af det gamle
Banegaardsterræn i Kbhvn og sammen med
Ingeniørfirmaet Christiani og Nielsen Forslag til en Bro
over Limfjorden.
C. B-r.
Thomsen, Emma Alice, født Lange,
dansk Skuespillerinde, f. 21. Novbr 1863 i
Kbhvn, d. smst. 5. Jan. 1910. Uden at have
modtaget nogen scenisk Uddannelse debuterede
T. 14. Septbr 1883 som Johanne i »Eventyr paa
Fodrejsen« paa Det kgl. Teater, hvor hun
straks ved sin regelmæssige Skønhed og sit
naturlige Væsen erobrede en Stilling i
Repertoiret som Fremstillerinde af Vaudevillernes og
Lystspillets unge Piger, men disse Sejre var
saa letkøbte, at de hos Kyndige svækkede
Tilliden til hendes Evne. T.’s kunstneriske
Ærgerrighed stræbte dog højere: Først udførte
hun med en stilfærdig Kvindelighed i
Fremtræden som i Tale nogle Oehlenschlæger’ske
Elskerinder og andre romantiske
Kvindefigurer, senere udvidede hun, der omtrent
samtidig indtraadte i Ægteskab (først med
Skuespiller Poul Nielsen, senere med Kaptajn
Fritz T.), sit Repertoire fra den ugifte
Københavnerinde gennem en Række letkomiske
Verdensdamer til Hustruen og Moderen, og i en
saadan Rolle, Maria i Edv. Brandes’ »Under
Loven«, fejrede hun ved en Særforestilling paa
Dagmarteatret (1901) sit egentlige kunstneriske
Gennembrud. Her røbede T. et stærkere
Temperament end nogensinde før. Under stigende
Opmærksomhed udførte hun i sine senere Aar
en Række sammensatte Kvindetyper som Akulina
i »Mørkets Magt«, Henriette i »Skyldig — ikke
skyldig«, Baronessen i »Blandet Selskab« og
Maria i »Paa Storhove«; hendes sidste
Optræden fandt Sted 22. Decbr 1909 som den blidt
forsagende Jødinde Gerda Sommer i »Daniel
Hertz«. T. var ingen rigt begavet, men en
overmaade flittig og ærgerrig Skuespillerinde,
der aftvang Respekt ved sin kunstneriske
Stræben, og som besad fortrinlige ydre sceniske
Midler. Det betød et virkeligt Tab for Teatret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
