Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomsen, Hans Peter Jürgen Julius - Thomsen, Kristian - Thomsen, Oluf - Thomsen, Pauline
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Videnskabernes Selskab en Afhandling,
»Bidrag til et termokemisk System«, for hvilken
han fik Selskabets Sølvmedaille. Dette Arbejde
i Forbindelse med en Afhandling »Om de
kemiske Processers almindelige Karakter og en
paa denne bygget Affinitetslære« (1861) danner
Grundlaget for den store Række termokemiske
Undersøgelser, T. udførte i de paafølgende 30
Aar, og som efter først at være offentliggjorte,
efterhaanden som de blev fuldførte, sluttelig
blev samlede i det store Værk
»Thermochemische Untersuchungen«, der udkom i 4 Bd og
afsluttedes 1886. De numeriske og teoretiske
Resultater af sit store Arbejde har T. samlet i
et paa Videnskabernes Selskabs Forlag 1905
udgivet Værk: »Systematisk gennemførte
termokemiske Undersøgelsers numeriske og teoretiske
Resultater«. T. har endvidere skrevet adskillige
populære Artikler og kemiske Lærebøger.
1862—78 udgav han sammen med A. Thomsen
»Tidsskrift for Fysik og Kemi«. Ogsaa tekniske
Opgaver har T. løst med fremragende
Dygtighed; hans Metode til Fremstilling af Soda af
det grønlandske Mineral Kryolit bragtes i
Anvendelse ikke alene paa Fabrikken »Øresund«
ved Kjøbenhavn, men ogsaa i Tyskland og
Amerika, og den fik stor Betydning for
Danmark, idet Kryolitmine- og Handelsselskabet,
for hvilket T. var Leder og senere Direktør,
alene i Afgift til den danske Stat i Løbet af 30
Aar indbetalte gennemsnitlig 100000 Kr aarlig.
Som Borgerrepræsentant i Kjøbenhavn
1861—94 repræsenterede T. den tekniske Sagkundskab
med betydelig Dygtighed og Myndighed.
Allerede fra 1867 havde han været Medlem af den
polytekniske Læreanstalts Bestyrelse,
1883—1902 var han dens Direktør og gennemførte i
denne Periode ikke alene flere væsentlige
Forbedringer af Undervisningen, men udarbejdede
ogsaa Planerne til Opførelsen og Indretningen
af Nybygningerne for den nævnte Læreanstalt,
ligesom han i sin Egenskab af Bestyrer for
Universitetets kemiske Laboratorium
udarbejdede Planerne til en ny Bygning for dette.
T.’s termokemiske Undersøgelser vandt
hurtigt Anerkendelse viden om i Verden. 1860 blev
han Medlem af det kgl. danske Videnskabernes
Selskab, og fra 1888 var han dettes Præsident,
1876 Medlem af Royal society, 1877 Æresdoktor
ved Upsala Universitet, 1879 Æresdoktor ved
Kbhvn’s Universitet, 1883 fik han Davy-Medaillen
fra Royal society, samt blev Medlem af en stor
Mængde andre lærde videnskabelige Selskaber.
1896 overraktes der ham paa hans 70-aarige
Fødselsdag en Guldmedaille fra danske Kemikere.
1902 blev T. ved sin Afgang som Direktør for
polyteknisk Læreanstalt udnævnt til
Gehejmekonferensraad, og 1906 rejstes hans Statue af
Bronze i den polytekniske Læreanstalts Gaard.
(Litt: Bjerrum, »Berichte d. deutschen
chem. Ges. 42« [1910]; Brønsted, »Fysisk
Tidsskrift« [1909]).
(O. C.). S. P.
Thomsen, Kristian, dansk Ingeniør,
cand. polyt., f. 29. Apr. 1874 i Hjarup ved
Kolding, d. 17. Decbr 1918 i Viborg. T. tog
Studentereksamen 1892, og havde allerede som
studerende arbejdet en kortere Tid ved
Hedeselskabet, som han efter endt Eksamen som
Bygningsingeniør blev knyttet til, og i hvis
Tjeneste han udførte sin Livsgerning. T.’s
Virksomhed omfattede navnlig to
Hovedopgaver, kulturtekniske Arbejder og
Vandkraftanlæg, og inden for disse Felter har han ydet
en betydningsfuld Indsats. Foruden en Mængde
mindre Arbejder af mere lokal Natur skal her
nævnes: Bygningen af Ribe Dige, Inddigningen
af Randers Fjordenge, Regulering af Skalsaa,
Ringsted Aa og Nørreaa.
Ved sine Undersøgelser til disse forskellige
Arbejder erhvervede T. sig et betydeligt
Kendskab til de forskellige Vandløb og indhøstede
mange Erfaringer i Vandbygning. Det var paa
Grundlag heraf, at han kom ind paa Tanken
om en rationel Udnyttelse af Kraften i de store
Vandløb, og allerede 1904 fremsatte han for
første Gang Forslag om et Vandkraftanlæg ved
Tange; dette store Arbejde med en Kraftcentral
ved Gudenaaen blev dog først flere Aar senere
sat i Gang under T.’s Ledelse, men det faldt
ikke i hans Lod at se Værket fuldført. Af andre
Vandkraftanlæg, som T. har projekteret og
ledet Opførelsen af, kan nævnes Harte,
Bygholm og Allinggaard.
T.’s litterære Produktion var ret omfattende,
og han var søgt som Foredragsholder, han
havde en udmærket Evne til at finde
Kernepunktet i en Sag og fik i Reglen afgørende
Indflydelse paa de endelige Resultater i de
Sager, hvorved han medvirkede.
A. C-n.
Thomsen, Oluf, dansk Patolog, f. 21. Aug.
1878 i Odense. T. blev Student 1895, tog
medicinsk Eksamen 1902, var patologisk Prosektor
1902—04 og Assistent ved retsmedicinsk Institut
1904—07. Efter den sædvanlige Hospitalstjeneste
1905—06 nedsatte han sig i Kbhvn efter at have
taget Doktorgraden med en Afhandling »Om de
pathologisk-anatomiske Forandringer i
Navlesnoren ved Syfilis«. Fra 1905 har T. været
Histolog ved Cancerkomiteen, desuden en kortere
Tid Prosektor ved Øresundshospitalet og fra
1909 Afdelingschef ved Statens Seruminstitut.
Han udnævntes Oktbr 1920 til Prof. i almindelig
Patologi. Betydelig litterær Virksomhed;
Medredaktør af »Hospitalstidende« 1908—24,
Hovedredaktør af Acta pathologica et microbiologica.
Formand for Biologisk Selskab 1912—14. T., der
1921 var Formand for Studentersamfundet, er
kendt for sine vidtgaaende æstetiske Interesser,
særligt paa den bildende Kunsts Omraade. Han
var C. J. Salomonsen’s energiske Modstander i
Striden om Dysmorfismen.
J. S. J.
Thomsen, Pauline, dansk
Landskabsmalerinde, f. i Roskilde 17. Juli 1858. 1877 kom
hun til Kbhvn og tegnede i tre Aar paa Kyhn’s
Skole; senere boede hun i Mesterens Hus og
fulgte ham lige til hans Død paa hans
Studierejser. Paa Charlottenborg udstillede hun
første Gang 1885 og i de flg. Aar nordsjællandske
og jydske Landskaber, af hvilke ikke faa blev
købt til Kunstforeningens Bortlodninger,
saaledes »Regnvejr«, »Hjemme i Gaarden en
Høstdag« og »Maaneskin, Ry«, for hvilket sidste den
Sødringske Præmie tilkendtes hende. 1899 var
hun paa Studierejse i Tyskland, men har i
hele sin Virksomhed saa godt som udelukkende
holdt sig til danske Motiver.
(S. M.). P. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
