Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thordr, þórðr kakali Sighvatsson - Thordr, Þórðr Kolbeinsson - Thordr, Þordr Sturluson - Thords Artikler - Thoré, Théophile - Thoreau, Henry David - Thore Haklang - Thore Hund paa Bjarkø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
holdt ham tilbage i flere Aar. 1256 var han med
Kongen paa Krigstoget til Halland, hvor han
gjorde sig meget fortjent p. Gr. a. sin
udmærkede Tapperhed. Kongen gav ham nu Lov til
at rejse til Island, men kort efter døde han.
Om T. findes en særskilt Saga, der er optaget
i Sturlunga Saga.
B. Th. M.
Thordr [’þo.rðr], Þórðr Kolbeinsson,
en isl. Skjald i 1. Halvdel af 11. Aarh. T.
kendes især af Sagaen om Bjørn Hitdølakappe
(s. d.), med hvem han havde langvarige
Stridigheder, og hvem han til Slut tog af Dage. T.
skildres i Sagaen som en upaalidelig og
underfundig Mand. Hans Digte, især hans i Sagaen
bevarede løse Vers, gør ikke et saa
ufordelagtigt Indtryk. T. rejste flere Gange udenlands
og besang Erik Jarl Hakonson (1007) i et for
det meste tabt Digt (Belgskakadrápa) og atter
(omtrent 1014) i Eiriksdrápa (flere Vers
bevarede). Han har mulig ogsaa digtet om Svend
Estridsøn. Som Skjald er T. ret betydelig; hans
Vers er lette og Formen udmærket; han
særtegner sig ved mange subjektive
Indskudsbemærkninger. Hans Søn var den berømte Skjald
Arnór (s. d.). (Litt.: F. Jónsson, »Oldn.
oldisl. Litt.-Hist.«, I).
F. J.
Thordr [þo.rðr], Þordr Sturluson,
isl. Høvding, Broder til Snorri Sturluson, f.
1165, d. 10. Apr. 1237. Som hans Brødre deltog
T. meget i det offentlige Liv, men han var mere
fredelig sindet og mindre ærgerrig end de. Han
blev derfor aldrig indviklet i de mest
omfattende og voldsomme Stridigheder. Dog forstod
han at hævde sin Stilling. Ved Giftermaal
erhvervede han sig baade Rigdomme og
Godedomme paa Snæfellsnæsset, hvor han boede paa
Gaarden Staðastaður. Blandt hans Sønner var
Historikeren og Digteren Sturla og Digteren
Olafr hvitaskáld.
B. Th. M.
Thords Artikler er det sædvanlige Navn
paa en jysk Retsoptegnelse fra Erik Menved’s
Tid, der dels er overleveret i en latinsk Tekst,
som aabenbart er Originalen, dels i flere
kortere og længere danske Tekster, der er yngre
og maa betragtes som Oversættelser og Udtog
af den latinske. Tidspunktet for Artiklernes
Tilblivelse fremgaar af, at de omtaler Erik
Klipping som død, samt af, at de nævnes i en
Rigslov af 1304, hvor det bestemmes, at der skal
nedsættes en Kommission, som skal oversætte
dem fra Latin til Dansk og udvælge de
nyttigste af dem og forelægge Kongen disse til
Stadfæstelse paa det følgende Danehof.
Sandsynligheden taler dog for, at kun den første
Halvdel af Artiklerne forelaa, da Loven af 1304 blev
udsendt, og at Resten først er udarbejdet
senere, dog snarest straks efter, for at ogsaa de
kunde blive inddragne under Kommissionens
Overvejelser. T. A. havde uden Tvivl i 1304 kun
Karakteren af en privat Optegnelse, og om de
nogen Sinde er blevet stadfæstede af Kongen,
saaledes som det dengang stilledes i Udsigt,
vides ikke bestemt; dog haves der en
Efterretning om, at de skal være blevet stadfæstede
af en Kong Valdemar. Forfatteren er vistnok en
Mand ved Navn Thord Litle, der levede under
Erik Menved og var Medlem af den i 1304
nedsatte Kommission; tidligere er Thord Degn (s.
d.) blevet anset for Forfatter, men han levede
for sent til at kunne være det. Forfatteren skal
ifølge Overskriften til Artiklerne have været
Landsdommer i Viborg, og dette stemmer godt
med hele Retsoptegnelsens Karakter, der netop
gør det sandsynligt, at den er foretaget af en
Mand i en saadan Stilling. En Del af
Forskrifterne hviler vel paa Lovbestemmelser, men
mange er rimeligvis fastslaaede gennem
Landstingets Praksis, og andre var maaske ved
Optegnelsen at anse som blotte Forslag til
Forandringer i og Tillæg til den gældende Ret. T. A.,
der tæller nær ved 100 Kapitler, er en meget
vigtig Kilde for den danske Retshistorie, ikke
mindst, fordi der i øvrigt kun haves faa
Oplysninger om Retsudviklingen i Aarhundrederne
nærmest efter Landskabslovene.
P. J. J.
Thoré [tå’re], Théophile, fransk
Kunstskribent, særlig kendt under Pseudonymet W.
Bürger (som han benyttede under sin
Landflygtighed), f. 1807 i La Flèche, d. 1867 i Paris.
Uddannet som Advokat, ivrig Deltager i
Revolutionen 1830 (ogsaa ved Grundlæggelse af et
politisk Blad) maatte han flygte til
Nederlandene. Hans Indlæg og Afhandlinger om Kunst,
som han begyndte under Landflygtigheden,
vakte hurtig Opmærksomhed i kyndiges Kredse.
I hans Salons genfandt man Diderot’s Pen.
Fra 1848 skrev han om Kunst i Siècle, senere
i Gazette des beaux-arts m. v.
A. Hk.
Thoreau [’þå.rou], Henry David,
amerikansk Forfatter, f. 12. Juli 1817, d. 6. Maj 1862.
Han studerede ved Harvard-Universitetet, blev
Lærer og lærte derefter Landmaaling. Han var
meget menneskesky og levede endog et Par
Aar ganske ene i en Hytte, han selv havde
bygget ved Bredden af en Skovsø »Walden
Pond« nær ved Concord. T.’s første Digte
fremkom i Concord-Tidsskriftet The Dial, og han
stod i det hele den Kreds nær, der samlede sig
om dette Tidsskrift; særlig var han paavirket
af Emerson. Den største Del af sit Liv
tilbringer han alene i Skovene som en halvvild
Naturfilosof, der kender Naturen i dens mindste
Enkeltheder og skildrer den i en Række
Afhandlinger, af hvilke de fleste dog først blev
udgivne efter hans Død, Hans betydeligste Værk
er Walden, or Life in the Woods (1834), der
rummer hans Iagttagelser, Erfaringer og
Tanker fra Opholdet ved Walden Pond. Af hans
øvrige Værker maa nævnes A Week on the
Concord and Merrimac Rivers (1849), Excursions in
Fields and Forest (1863), hvori Emerson har
skrevet en kort Biografi af T., The Maine Woods
(1864), Cape Cod (1865), A Yankee in Canada
(1866), Early Spring in Massachusetts (1881).
Standard-Udgaven af hans Værker er: The
Writings of H. D. T. Riverside Ed. (11 vol. 1894—95).
(Litt.: W. E. Channing, T., the poet
naturalist [1873]; F. B. Sandon, Life of T.
[1882]; H. S. Salt, Life of H. D. T. [1890];
T. H. Allen, Bibliography of H. D. T. [1908]).
(T. L.). I. O.
Thore Haklang, norsk Smaakonge,
overvundet af Harald Haarfager i Slaget i Hafrsfjord
872.
(A. O.). H. El.
Thore Hund paa Bjarkø hørte til en
mægtig og vidt forgrenet haalogalandsk Æt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
