Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thore Hund paa Bjarkø - Thorell, Hildegard Katarina - Thoren, Otto von - Thorenburg - Thorenfeld, Anthon Erik Christian - Thoresen, Magdalene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der har mange fremtrædende Repræsentanter
i Norges ældre Historie, og maa allerede i
Jarlernes Tid have været Lendermand. Efter
at hans Brodersøn Aasbjørn Sigurdssøn paa
Trondenes 1022 og 1023 havde foretaget sine
Rejser Syd paa, første Gang for at købe Korn
paa Jæderen, anden Gang for at dræbe
Aarmanden Thore Sel paa Agvaldsnes, og af Kong
Olav Haraldssøn var dømt til at være hans
Aarmand, æggede T. H. ham til at unddrage
sig Dommen og forblive paa sin Gaard. Som
Følge heraf ramtes Aasbjørn Selsbane af
Kongens Hævn, og nu blev det T. H. overdraget
at optræde som hans Eftermaalsmand paa
Slægtens Vegne. Først fældede T. H. paa en
Bjarmelandsfærd en af Olav’s Hirdmænd og
ranede Kongens Gods. Derefter drog han over
til England, hvor han gik Kong Knud til
Haande, ledsagede 1028 denne paa hans Tog til
Norge og fik store Forleninger af ham. Da
Olav Haraldssøn fra Gardarike vendte tilbage
for at genvinde Norge, var T. H. en af
Førerne for Bondehæren, der mødte ham paa
Stiklestad, og Saarede ham med det samme
Spyd, som havde voldet hans Brodersøns
Bane. T. H. var siden en af de ivrigste til at
vidne om Olav Haraldssøn’s Hellighed; for at
sone Ættehævnen gik han paa Pilegrimsfærd
til Jerusalem og vendte ikke mere tilbage. Der
synes at have eksisteret en egen, norsk Saga
om T. H.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Thorell [to’ræl], Hildegard Katarina, f.
Bergendal, svensk Malerinde, f. 22. Maj
1850 i Kroppa i Värmland. Hun studerede
hjemme paa Akademiet og i Paris under Bonnat og
Gérôme. »Portræt af en Dame«, der var
udstillet paa Salonen 1880, kom til Göteborg-Museet.
Hendes Fag blev Portrættet og Portrætgenren.
Til Nationalmuseet i Sthlm kom Portræt af en
fransk Dame og »Moderglæde« (1894). Andre
kendte Værker: »To unge Piger i Baldragt«
(1891) og »Lysalfer« (1882, to unge Piger).
Selvportræt, Portræt af G. Wennerberg (1895),
Gellerstedt (1898); paa den baltiske Udstilling i
Malmö 1914 saas Portrættet af Kunstneren R.
Nordstedt.
A. Hk.
Thoren [’to.rən], Otto von, østerrigsk
Dyrmaler, f. 1828 i Wien, d. 1889 i Paris, var først
Officer, men gjorde senere Kunsten, som han
studerede i Bryssel og Paris (1857), til sin
Hovedvirksomhed. 1865 malede han den
østerrigske Kejser til Hest (for Napoleon III). Det er
dog især som Dyrmaler (»Adskillelsen«, »Kvæg
overfaldet af en Ulv« etc.), at han har vundet
sin Berømmelse. Billeder af T. ses i østerrigske
og tyske offentlige Samlinger; i
Luxembourg-Museet i Paris »Staldinteriør«.
A. Hk.
Thorenburg [’to.rənbork], se Turda.
Thorenfeld, Anthon Erik Christian,
dansk Landskabsmaler og Operasanger, f. i
Svendborg 9. Apr. 1839, d. i Kbhvn 20. Febr
1907. T. gennemgik Malerlære i sin Fødeby og
kom 1858 til Kbhvn, hvor han studerede paa
Akademiet indtil 1864; samtidig tog Rump,
Skovgaard og Kiærschou sig af hans
kunstneriske Opdragelse og ledede for en Del hans
Studier i Marken. Særlig var det den
førstnævnte, hvis Paavirkning gjorde sig gældende i T.’s
ældste, fra 1859 udstillede Malerier. 1869
debuterede han paa det kgl. Teater som Sarastro
i »Tryllefløjten« og udførte der indtil 1884
adskillige til Dels betydelige Partier, men
opnaaede aldrig nogen fremragende Stilling.
»Sommerdag ved Jyllands Østkyst« (1886) blev
købt til Kunstmuseet, »Parti ved Roskilde
Fjord« (1889), der fik Mention honorable ved
Verdensudstillingen i Paris samme Aar og
senere kom til Museet i Maribo, 1892
»Tordenvejr; Bakkerne ved Hald«, der tilhører Museet
i Odense. T. var 1885 for første Gang
udenlands; 1893—94 rejste han paa det Anckerske
Legat.
(S. M.). P. J.
Thoresen, Magdalene, dansk og norsk
Forfatterinde, f. i Fredericia 3. Juni 1819 som
Datter af en Skipper Krag, d. i Kbhvn 28.
Marts 1903. 20 Aar gl kom hun til Kbhvn paa
Lærerindekursus, og 1842
blev hun som
Lærerinde
sendt til
Præstegaarden paa
Herø i
Søndmøre. Et Aar efter
var den
henrivende Jomfru
Krag Husets
Frue, som den
17 Aar ældre
Provst
Thoresen’s tredie
Hustru.
Allerede i
Bryllupsaaret forflyttedes Provsten til
Bergen, hvor
den fint dannede Mand saa meget lettere kunde
lede sin unge Hustrus kunstneriske
Udvikling; flere Gange fulgte han hende til Kbhvn;
1853 drog hun videre alene til Dresden, Paris
og London. Et Par smaa Skuespil af T.
opførtes anonymt paa Bergens nationale Scene.
Imidlertid blev hun Enke 1858 og havde 4 Børn at
opdrage; Stifdatteren Sara ægtede Henrik
Ibsen, som besørgede T.’s første Fortælling »En
Aften i Bergen« anonymt trykt i
Botten-Hansen’s »Ill. Nyhedsblad«’s Julenummer 1858.
Fremdeles anonymt offentliggjordes hendes
første Bog »Digte af en Dame, udgivne ved
Bjørnstjerne Bjørnson« (Bergen 1860, 2. Udg.
1861). 1861 flyttede T. til Kbhvn. 1862 forelaa
et Bind Fortællinger under hendes Navn. Med
»Signes Historie« (Kbhvn 1864) slog hun helt
igennem; Fortællingen oversattes til Svensk,
Tysk, Engelsk og Hollandsk. Sin Succes
forfulgte hun med »Solen i Siljedalen« (Kbhvn
1868), »Billeder fra Vestkysten af Norge« (Kbhvn
1872) og »Nyere Fortællinger« (Kbhvn 1873).
T. havde tidlig det Mod at holde Foredrag og
Oplæsninger rundt om i Skandinavien;
uafhængig af alt Klikevæsen kunde hun trives vel
baade i Rasmus Nielsen’s og i Brøchner’s og
Brandes’ Atmosfære. Fra 1891 bevilgede den
danske Rigsdag hende 800 Kr aarlig; paa sin
80 Aars Fødselsdag 1899 fejredes hun som en
elsket Berømthed og modtog Guldmedailler fra
 |
| M. Thoresen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
