Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thoresen, Magdalene - Thoresen, Niels Windfelt - Thoresen, Otto Keiser - Thorgeirr, Þorgeirr Ljosvetningagoði Þorkelsson - Thorgerd Hölgebrud - Thorgils, þorgils skarði Böðvarsson - Thorgu - Thorhallesen, Egil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
baade den danske og den norske Konge.
Anerkendelsen var allerede tidlig kommet fra
Tyskland; 1878—92 udkom hendes »Gesammelte
Erzählungen« i 5 Bd i Berlin. Fra hjemlige
danske Forhold var Emnerne hentede til
Novellesamlingen »Livsbilleder« (Kbhvn 1877); fra
Bergens Fortid derimod Emnet til den store
Fortælling »Herluf Nordahl« (Kbhvn 1879) og
fra to Finmarksophold de ejendommelige,
patetiske Skildringer i to Bind »Billeder fra
Midnatssolens Land« (Kbhvn 1884 og 1886), der
vakte Opsigt. »Mindre Fortællinger« udgav hun
1891, »Elvedrag og andre Fortællinger« 1893,
»Livsluft. Fortællinger« 1895, »Uden om
Afgrunden. Fortællinger« 1897 samt »Skæbner og
Viljer. Fortællinger« 1899. Et Bind »Digte«
(1887) og en Række Bidrag til forsk. Tidsskrifter
og Almanakker udtømmer endnu ikke hendes
utrættede Forfatterskab. Ogsaa Skuespil har
hun offentliggjort en Række af: »Et rigt Parti«
(1870), »Inden Døre« (1877), »Kristofer
Valkendorf og Hanseaterne« (1878), »En opgaaende
Sol« (1881) og »En Udflytning« (1897). Af disse
blev de to førstnævnte opførte, og især det
andet gjorde Lykke. — T. viser sig i sin
Digtning tiltrukket af de elementære Lidenskaber
og de voldsomme Karakterer; hun var stærkt
paavirket af Bjørnson’s Stil, men hendes
danske Sprogfølelse skinnede altid igennem. Af
stor Interesse er »Breve fra M. T. 1855—1901«,
som udkom 1919 og viser en rig og
ejendommelig Personlighed. (Litt.: »Norsk
Forfatter-Leks.«, V; »Dansk Biogr. Lex.«, XVII; Clara
Bergsøe, »M. T.« [Kbhvn 1904]; Elster,
»Ill. norsk Litteraturhistorie«, III).
(C. Br.). E. S-n.
Thoresen, Niels Windfelt, norsk
Læge, f. i Kviteseid 8. Maj 1822, d. paa Eidsvoll
24. Oktbr 1907, cand. med. 1848, fra 1852
praktiserende Læge paa Eidsvoll. T. er Forfatter af
en Række betydelige Afhandlinger, hvoraf de
vigtigste behandler Skarlagensfeber og Difteri.
Han var ogsaa en interesseret Gaardbruger,
ligesom han indlagde sig Fortjeneste af
Skisportens Fremgang i det østlige Norge.
Wt. K.
Thoresen, Otto Keiser, norsk
Skibsreder, f. 1. Maj 1849 paa Tjørne, overtog, efter
at have været Skibsfører i en Del Aar, efter
Faderen en Skibsrederiforretning, som han
efterhaanden har oparbejdet til et betydeligt
Omfang. Navnlig har T. indlagt sig Fortjeneste
ved at grundlægge den Dampskibslinie, der
bærer hans Navn, ogsaa kaldet den »spanske«
Linie, mellem Norge og Middelhavslandene. Da
nemlig den norske Stat i Henhold til en med
Spanien 1892 afsluttet Handelskonvention
indbød til Konkurrence om Oprettelsen af en
statsunderstøttet Dampskibsforbindelse paa dette og
tilgrænsende Lande, gik T. af med Sejren. T.
begyndte fra Jan. 1894 sin Linie. Denne er
senere vokset stærkt i Omfang og Betydning.
1898 omdannedes den herpaa baserede
Rederiforretning til et Aktieselskab. Desuden har T.
senere med et Par andre store Rederier
deltaget i Grundlæggelsen af den norske
Sydamerikalinie. T. har været Formand i Nordisk
Skibsrederforening, Medlem af Hovedstyret for
Norsk Selskab til Skibbrudnes Redning og af
Komiteen til Udarbejdelse af ny Lov om
Navigationsundervisningen.
(K. V. H.). Wt. K.
Thorgeirr, Þorgeirr
Ljosvetningagoði Þorkelsson, isl. Lovsigemand
985—1001. Han var Gode og boede paa Ljósavatn i
det nordlige Island; deraf hans Tilnavn. Han
omtales i flere Sagaer, navnlig Ljósvetninga
saga og Reykdæla saga, men størst Betydning
har han, fordi han som Lovsigemand indførte
Kristendommen paa Island.
B. Th. M.
Thorgerd Hölgebrud, Gudinde; se
Hölgebrud.
Thorgils, þorgils skarði
Böðvarsson, isl. Stormand af Sturlunga-Slægten, f.
1226, d. 22. Jan. 1258. Han spillede en meget
fremtrædende Bolle i Islands Historie fra 1252
til sin Død. 18 Aar gl tog han til Norge, hvor
han p. Gr. a. sin fremragende Tapperhed og
sit heftige, ubøjelige og stolte Sind vakte
Opmærksomhed. Da han Aaret efter (1245) vilde
rejse til Island, holdt Kong Haakon ham
tilbage. Hermed var T. misfornøjet, skønt
Kongen snart gjorde ham til sin Hirdmand. Dog
vandt Kongen, hans Hengivenheds og T. viste ham
altid selv under de vanskeligste Forhold den
ubrødeligste Troskab, der til sidst kostede T.
Livet. 1252 sendte Kongen T. til Island i det
Øjemed paa Kongens Vegne at bemægtige sig
Snorri Sturluson’s Gods og Herredømme. Dette
fremkaldte langvarige Stridigheder, og det
lykkedes aldrig rigtig for T. at vinde Snorri’s
Herredømme i Borgarfjorden. Imidlertid fik
Þorvarðr Þorarinsson T. til at hjælpe sig mod
Eyjólfr Þorsteinsson og Hrafn Oddsson. T.
sejrede sammen med Þorvarðr over disse 19. Juli
1255 paa Þvaráreyrar, og kort efter fik han
Herredømmet over Skagafjorden. Da Þórðr
kakali døde, tillod Kong Haakon sig at skikke
T. over Þórðr’s Arvegodedømme i Eyjafjorden,
som Kongen vilde bemægtige sig Herredømmet
over. Dette førte til, at Þorvarðr forraadte T.
og dræbte ham. Af T. findes en særskilt Saga,
der er optaget i Sturlunga saga.
B. Th. M.
Thorgu, se Dragut.
Thorhallesen [to.r-], Egil, Missionær i
Grønland, Provst, f. 10. Novbr 1734 paa Borg i
Vestisland, d. 16. Jan. 1789 i Bogense. T. blev Student
1759, modtog Kaldelse som Missionær ved
Godthaab 1765 og blev beskikket til Viceprovst
1773. Efter 10 Aars Virksomhed i Grønland
tog han 1775 hjem og udnævntes Aaret efter
til Provst i Bogense. — I de to første Aar i
Grønland undersøgte han, efter
Handelskompagniets Ønske, Nordboruinerne og
Mulighederne for en Kolonisation af Islændere, hvorved de
fleste af Vesterbygdens Ruiner blev besøgt og
beskrevet (»Efterretning om Rudera etc.«, 1776).
Resultatet af hans Undersøgelse var, at
Islænderne kunde faa gode Livsvilkaar, naar de
nedsatte sig i Ameralik og Godthaabs-Fjorden.
— Den danske Mission i Sydgrønland fik stor
Fremgang ved T.’s energiske Arbejde; han
traadte bestemt op mod, at de døbte
Grønlændere samledes ved Missionsstationerne i stort
Antal, hvilket især fandt Sted ved den
Herrnhutiske Missions Pladser, hvorved
Grønlændernes Erhvervsmuligheder forringedes stærkt.
Han rejste selv rundt for at forkynde Ordet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
