- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
386

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorlacius, Børge - Thorlacius, Skúli - Thorlakr, Þorlákr helgi Þórhallsson - Thorlakr, Þorlákr Runólfsson - Thorlaksson, Gisli - Thorlaksson, Guðbrandur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som nogle Arbejder (Udgaver) i nordisk
Filologi; han fortsatte sin Faders Arbejde ved
Udgaven af Heimskringla og deltog i
Udarbejdelsen af 4.-6. Bd. Han deltog i en Revision af
Ny Test. og blev Dr. teol. 1815. 1810 Medlem
af Videnskabernes Selskab.
F. J.

Thorlacius [tår-], Skúli, egl. Skúli
Þórðarson T.
, Skolemand og Filolog, f. 10. Apr.
1741, d. 30. Marts 1815. T. blev dimitteret fra
Skálholt Skole 1758; ved Kbhvn’s Univ. tog han
teologisk Attestats 1765. 4 Aar senere (1769)
blev han Rektor ved Latinskolen i Kolding, efter
at han Aaret i Forvejen var bleven mag. art.
Han fik 1777 Rektorembedet ved Vor Frue
Skole (Metropolitanskolen) i Kbhvn, hvilken
Stilling han beklædte til 1803. T. var en
grundlærd Mand og en stor Latinist; hans lat. Digte
rostes i meget høje Toner. Han deltog i
Udgivelsen af den store Heimskringla-Udgave, især
Bd III (1783), og forfattede en Række
Afhandlinger af antikvarisk-versfortolkende Indhold,
Antiquitatum borealium observationes
miscellaneæ
, I—VII (1778—1801), men de er nu
forlængst forældede; hans Fortolkning af gamle
Kvad var endogsaa for de Tider ualmindelig
slet. Som Rektor udviste han megen
Dygtighed. Han blev optaget i Videnskabernes
Selskab 1789.
F. J.

Thorlakr, Þorlákr helgi
Þórhallsson
, isl. Biskop, f. 1133, d. 23. Decbr. 1193.
Han fik gejstlig Uddannelse i Oddi og
historiske Kundskaber hos sin Moder og blev tidlig
Præst. Senere rejste han til Udlandet, hvor
han studerede i 6 Aar, først i Paris og siden i
Lincoln. 1162—68 opholdt han sig hos den
ansete Præst Bjarnheðinn paa Kirkjubær
paa Siða. 1168 blev Þykkvibæjarkloster
oprettet, og T. blev Forstander for dette,
indtil han blev valgt til Biskop i Skálholts
Bispedømme. Da han 1178 blev indviet af
Ærkebiskop Eysteinn, paalagde denne ham at tage
alle Kirker med tilhørende Kirkegods fra
Lægmændene og lægge dem under Biskoppens
Bestyrelse. T. søgte straks at gennemføre dette,
men mødte saa stærk Modstand hos
Høvdingerne, at han maatte opgive det. Med stor
Udholdenhed søgte han ogsaa at bekæmpe Datidens
Usædelighed. Mange Høvdinger holdt Friller,
men T. vilde holde Ægteskabet i Ære og viste
den samme Strenghed mod Høje som Lave.
Selv var T. kysk i sit Levned. Efter Døden blev
han 1198 anerkendt af Altinget som Helgen.
Han blev saaledes den første Helgen, som
Island fik, og hans Messedag (Þorláksmessa,
23. Decbr) fejredes i Skálholt som en stor
Festdag. T. oprettede paa Kirkjubær paa Siða
det første Nonnekloster paa Island (1186). Af
ham findes en særlig Saga, i to Recensioner,
trykt i »Biskupa sögur« I. (Litt.: Jón
Helgason
, »Islands Kirke« [Kbhvn 1925]).
B. Th. M.

Thorlakr, Þorlákr Runólfsson, isl.
Biskop, f. 1086, d. 31. Jan. 1133. Han var Biskop
i Skálholt 1118—33. Sammen med Biskop
Ketill Þorsteinsson udarbejdede han og
fik vedtaget paa Altinget Islands ældste
Kristenret; den findes i »Grágás« (s. d.).
B. Th. M.

Thorlaksson (Þorláksson) [’þår.la^ukså.n],
Gisli, isl. Biskop, f. 7 Novbr 1631, d. 22. Juli
1684, Søn af Biskop Þorlákur Skúlason (s. d.).
Efter at være dimitteret fra Holar Skole 1649
opholdt han sig 3 Aar i Kbhvn, hvor han
særlig blev knyttet til Ole Worm. Efter at være
vendt hjem styrede han Skolen i nogen Tid og
blev saa i en usædvanlig ung Alder foreslaaet
til at blive Biskop, og ved Hjælp af sine
danske Velyndere blev han viet 1657. Han var et
godt og fredeligt Menneske, der styrede sit
Embede for det meste i Fred og Ro; han besørgede
en Mængde Bøger trykkede i Bogtrykkeriet.
Selv var han ikke meget produktiv. Fra hans
Haand foreligger en Postil, første Gang trykt
paa Holar 1665, der blev meget benyttet i lange
Tider. (Litt.: F. Jónsson, Hist. eccl. Isl.
III).
F. J.

Thorlaksson (Þorláksson) [’þår.la^ukså.n],
Guðbrandur, isl. Biskop, f. 1542, d. 20. Juli
1627. T. dimitteredes fra Holar Skole 1559 og
blev allerede Aaret efter Medlærer ved Skolen,
hvilket viser, hvor tidlig moden og anset han
var. I Aarene 1562—64 opholdt han sig i Kbhvn
og blev saa Forstander for Skálholt Skole
1564—67; derpaa blev han Præst til Bredebolstad i
Vesturhop og valgt til Biskop til Holar og viet
1571. Dette sit Embede beklædte han i 56 Aar,
længere end nogen anden isl. Biskop. Han
udfoldede en overmaade udstrakt Virksomhed i
denne lange Tid. Paa den ene Side sørgede han
for Præsternes Uddannelse — denne havde det
været meget smaat bevendt med lige ved og
efter Reformationens Indførelse (T. var den 2.
lutherske Biskop til Holar) — og forbedrede
deres Kaar; han gjorde overhovedet alt for at
hæve Kirkens Anseelse og Magt. Paa den anden
Side var det ham om at gøre at opdrage
Folket i kristelig Aand og skaffe det sund aandelig
Føde og Læsning. Først og fremmest var det
ham magtpaaliggende, at det fik Guds Ord i
Hænde uforvansket; han udførte derfor det
Kæmpeværk at udgive en Oversættelse af hele
Bibelen; Oversættelsen foretog han til Dels selv,
til Dels benyttede han, hvad der allerede
forelaa; denne Bibeloversættelse, hvortil han, der
var særlig kunstfærdig, selv skar Initialer og
Vignetter i Træ, udkom 1584. Det gamle
Bogtrykkeri, der stammede fra Biskop Jon Arason,
købte han og fornyede det. Herefter fulgte Slag
i Slag Trykningen af gudelige og aandelige Bøger
og Afhandl., dels besørgede af ham selv, dels
af andre, saasom en Salmebog 1589, Graduale
1594, Luther’s lille Katekismus 1594, Biblia
laicorum
1599, det ny Testamente (særskilt) 1609,
o. s. v. For at forbedre Smagen og udrydde
mindre sund Læsning udgav han »Visnabók«
(1612), en Samling af de bedste aandelige og
moralske Digte. For det kristelige og alm.
Kalendervæsen sørgede han ved Udgivelsen af en
Kalender, »Rim« (1576), for Undervisningen i
Latin ved »Donatus« (1616). Endvidere blev for
første Gang den isl. Lovbog, Jonsbogen, trykt
ved Aar 1580. T.’s Alsidighed ses deraf, at han
beregnede først Polhøjden af Bispesædets
Beliggenhed og han tegnede et Kort over Island,
se herom H. Hermannsson: Islandica XVII
(1926). Under alt dette var Tiderne ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free