- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
389

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorne, Johan Henrich Paasche - Thornhill (By i Skotland) - Thornhill (By i England) - Thornhill, James - Thornton - Thornton-Pickard Lukker - Thornycroft

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Foretagender, bl. a. en større Cellulosefabrik. Hans
Deltagelse i det kommunale Liv banede Vej for
ham til en politisk Løbebane: i de tre
Valgperioder 1883—91 repræsenterede T.
Valgkredsen Moss og Drøbak paa Stortinget, hvor han
snart kom til at indtage en bemærket Plads
inden for sit Parti, Højre. For sin
Sagkyndighed i praktisk Økonomi fik han Anvendelse
foruden som Medlem af den store
Arbejderkommission af 1885 ogsaa som Formand i
Næringskomité Nr. 1; 1887 formaaede han mod
Regeringens Ønske og vedk. Komités
enstemmige Indstilling at drive igennem i Stortinget
et Forslag om Telegraftaksternes Nedsættelse.
Da Emil Stang dannede sit første Ministerium
af 12. Juli 1889, var T. blandt de først kaldede.
Ved dets Tilbagetræden 6. Marts 1891 indtog
han atter sit Sæde i Stortinget, men frasagde
sig Genvalg Høsten s. A. Imidlertid havde han
1890 købt Herresædet Evje i Nærheden af
Moss, og han fik nu ved dets store Gaardbrug
Anledning til at lægge fremragende Egenskaber
som Landmand for Dagen. Længe forblev han
dog ikke uden for det politiske Liv, idet han
kaldedes til at indtræde i det andet Stang’ske
Ministerium af 2. Maj 1893. Der opstod
imidlertid Uoverensstemmelse mellem ham og den
øvrige Regering ang. brændende
Jernbanespørgsmaal, og 1. Marts 1894 traadte han atter
ud. Ved dette Aars Valg for Perioden 1895—97
modtog han Mandat fra Østfold, der ogsaa
sendte ham paa Tinget 1904—06. I hele denne
sidste Periode var han, alternerende med C.
Berner, Stortingets Præsident; han var derhos
Formand i Landbrugskomiteen. Ved sin
Virksomhed som Medlem af »Unionskomiteen«
1895—98, hvor han tilhørte det konservative
Flertal, men endnu mere i sin Egenskab af
Stortingspræsident har han paa en betydningsfuld
Maade taget Del i den Politik, der 7. Juni 1905
førte til Opløsningen af Unionen mellem
Sverige og Norge. Siden 1896—1906 var T.
Formand i »Selskabet for Norges Vel«.
(K. V. H.). Wt. K.

Thornhill [’þå.ənhi£], By i Nithdale,
Dumfries County i det sydvestlige Skotland. I
Nærheden ligger det af rød Sandsten byggede
(1679—89) Drumlanrig Castle, Sæde for Hertugen af
Buccleuch, samt Ruiner af Tibbers Castle,
Morton Castle og Closeburn Castle. (1921) 12691
Indb.
M. H-n.

Thornhill [’þå.ənhi£], By i det nordlige
England, West Riding of Yorkshire, ved Calder
og tæt ved Dewsbury, med Fabrikation af
Tæpper, Uldvarer o. l. Der findes Jernhytter og
Kulgruber. (1921) 17825 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.

Thornhill [’þå.ənhi£], James, Sir, engelsk
Maler, f. 1676 i Melcombe Regis (Dorsetshire),
d. 1734 ved Weymouth. T., Elev af Maleren
Highmore i London, kom paa Dronning Anna’s
Anbefaling til at udsmykke det indre af
Pauls-Kirkens Kuppel (Scener af S. Paulus’ Levned);
derefter udførte han dekorative Arbejder i
Greenwich Hospital 1708—27, Blenheim Palace,
Hampton-Court, Moormark m. v. og malede
Alterbilleder for All Souls og Queens Colleges
i Oxford. Han blev Georg I’s og senere Georg
II’s Hofmaler og ophøjedes i Ridderstanden
1720. Kunstnerisk er T.’s Betydning vel ikke
stor — han fortsatte nærmest de Lebrun’ske
Traditioner og raadede over en varm Kolorit
—, kunsthistorisk har han Interesse som en af
de første indfødte, der, om end med Besvær,
svang sig op til en fremragende og førende
Stilling i engelsk Kunstliv; han ledede en
Kunstskole. Man har kun faa Staffelibilleder fra hans
Haand, deriblandt et Selvportræt. Hogarth blev
gift med hans Datter.
A. Hk.

Thornton [’þå.əntən], By i det nordlige
England, West Riding of Yorkshire, 6 km V. f.
Bradford. Væveindustri, Digterfamilien Charlotte,
Emily, Anne og Branwell Bronté’s Fødeby.
(1921) 5400 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.

Thornton-Pickard Lukker, en
Slidselukker, der anbringes foran det fotografiske
Objektiv.
C. E. A.

Thornycroft [’þå’ənikråft], 1) Mary, født
Francis, engelsk Billedhuggerinde, f. 1814
i Thornham (Norfolk), d. 1895 i London. Hun
var Elev af Faderen J. Francis (1780—1861) og
af sin Ægtefælle Thomas T., modelerede en
»Penelope«, »Odysseus«, »Sovende Barn« (1836),
»Forældreløs Pige« (1838), der allerede vidnede
om den fine Skønhedsfølelse, der med hendes
næste Værk, Marmorstatuen »Blomsterpige«
(1839), skaffede hende almindelig Anerkendelse.
Faa Aar efter tog hun med sin Mand til Rom
og uddannede sig videre under Thorvaldsen og
Gibson. Hun skabte derefter en Del
Ideal-figurer (bl. a. Sappho) og særlig megen
Portrætkunst: for det engelske Hof modelerede
hun Portrætstatuer af Prinsesse Alice, Prinsen
af Wales, yndefulde Marmorstatuer af andre
engelske Prinser og Prinsesser samt for
Hertuginden af Gloucester fire Generationer af det
kgl. Hus m. v. 2) Hendes Mand Thomas T.,
hvis Kunst næppe kan maale sig med
Hustruens, har bl. a. modeleret Rytterstatue i Bronze
af Dronning Victoria (Liverpool), Marmorstatue
af Karl I og Jakob I, »Medea«, flere Muser,
Portrætter m. v. Deres Søn 3) John Isaac
T.
, Sir, f. 1843, Skibsbygningsingeniør og
Maskinkonstruktør; i 1878 byggede T. paa sit Værft i
Chiswick ved Themsen en Torpedobaad, der er
bleven Urtypen for senere Torpedobaade. T.’s
Værksteder er verdenskendte for deres
Torpedobaade og Torpedobaadsjagere. 4) Walter
Hamo T.
, Sir, den foregaaendes Broder,
f. 9. Marts 1850 i London, d. December 1925,
indtog en fremragende Stilling i engelsk
Skulptur. Han studerede under Faderen og paa
Akademiet, grebes i Italien stærkt af
Michelangelo’s Kunst og modelerede efter
Hjemkomsten 1871 bl. a. »Kriger med saaret Yngling«
(Akademiets store Medaille 1875) og »Loth’s
Hustru« (1878); allerede dette lovende Arbejde
vidnede om ny Vej i hans Kunst, og med
»Artemis« (1880, Eaton Hall) og »Putting the Stone«
(Bronze) indvarslede han Gennembrudet: en
sund og kraftig Naturalisme, i moderne fransk
Skulpturs Aand, men personlig tilegnet og
selvstændig tolket. For »Artemis« blev han
Associate i Royal Academy. Snart efter udførte han
den fortrinlige »Teucer« (Teukros) (1881,
bueskydende Atlet, 1882 støbt i Bronze og
erhvervet til Chantrey-Samlingen, Tate-Gallery; et
Eksemplar i Museet i Chicago; i Bronze 1881
uden for Glyptotekets Anlæg i Kbhvn). Andre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 8 23:48:01 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free