Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thoroddsen, Thorvaldur - Thórólfr Kveldúlfsson - Thoroxyd - Thorpe, Benjamin - Thorpe, Thomas Edward - Thorsager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kysten, endvidere samlet Efterretninger om
Vulkanudbrud og Jordskælv o. s. v. Af T.’s mange
videnskabelige Værker og Afhandlinger kan
særlig fremhæves: »Vulkaner i det nordøstlige
Island« (Sthlm 1888), »Geologiske Iagttagelser paa
Snæfellsnæs og i Omegnen af Faxebugten i
Island« (Sthlm 1891), »Nogle Iagttagelser over
Surtarbrandens geol. Forhold« (i »Geol. Fören,
i Sthlm Förhandlingar«, 1896), »Islands Jøkler
i Fortid og Nutid« (i »Geografisk Tidsskrift«,
1892). En udførlig Oversigt over sine
Resultater har T. givet i sin »Grundriss der
Geographie und Geologie von Island« (2 Bd,
Gotha 1905—06). Foruden naturvidenskabelig
havde T. udpræget historisk Interesse, og han
var saa velbevandret i Islands Historie som
kun faa. Hans første store Skrift var en
Fremstilling af Kendskabet til Island fra
Begyndelsen af indtil 1880 (»Landfræðissaga« [1.—4. Bd,
Reykjavik og Kbhvn 1892—04], 1.—2. Bd overs.
paa Tysk af Aug. Gebhardt), der for det 16. og
17. Aarh.’s Vedk. hviler paa en Skildring af de
kulturelle Forhold. Han har ogsaa skrevet
»Oversigt over de islandske Vulkaners Historie«
(Kbhvn 1882), »Vulkaner og Jordskælv« (Kbhvn
1897), »Landskjálftar á Íslandi« (Kbhvn 1899 og
1905). Han har endvidere skrevet mange
populære Afhandlinger paa Islandsk og udg. en
populær Islands-Beskrivelse (»Lýsing Islands« (Kbhvn
1881, 3. Udg. omarbejdet 1919), overs. af A.
Helland [Oslo 1883] og Björg Blöndal [Kbhvn
1919]), og en Lærebog i Geologi (»Jarðfræði«
[Reykjavik 1889]). — Han udarbejdede flere
geogr. og geol. Kort over enkelte Dele af
Island (offentliggjorte i forsk. Tidsskrifter) samt
det for Islands Geologi banebrydende Kort
Geological Map of Iceland (Kbhvn 1901). For at
kunne udføre alt dette maatte T. flere Gange
faa Permission fra sit Embede, og 1899
bevilgedes der ham Afsked med Pension, for at han
udelukkende kunde beskæftige sig med
Bearbejdelsen af sine videnskabelige Iagttagelser.
T. var siden 1895 bosat i Kbhvn. I sine senere
Aar skrev han flere større Værker: »Lýsing
Islands« (1.—2. Bd Kbhvn 1908—10), »Æfisaga
Pjeturs Pjeturssonar biskups« (Reykjavik 1908),
»Ferðabók« (1.—4. Bd Kbhvn 1913—15),
»Árferði á Íslandi i 1000 ár« (Kbhvn 1916—17),
»Lýsing Islands« (»Landbrugets Historie«, [3.-4.
Bd Kbhvn 1919—22]). Endvidere udkom fra ham
flere Afhandlinger, deriblandt én om de
varme Kilder paa Island, deres fys.-geol. Forhold
og geogr. Udbredelse (i Vidensk. Selsk.
Oversigter 1910), Skildring af Islands fys. Geografi
(i The Botany of Iceland, 1. Bd., Kbhvn 1914).
T. modtog flere Gange Anerkendelse for sine
Arbejder fra Ind- og Udlandet. Han blev
Æresdoktor ved Kbhvn’s Univ. 1894, Medlem af det
danske Videnskabernes Selskab og Æres- og
korresponderende Medlem af flere videnskabe-
1898, og fire Afhandlinger (i »Safn
Fræðafjelagsins«, I—III, Kbhvn 1922—24), samt et større
Værk paa Tysk, »Die Gesch. der isl. Vulkanen«
(Kbhvn 1925). Fortegnelse over T.’s Skrifter og
Afh. findes i hans »Ferðabók«, 4. Bd, og »Safn
Fræðafjelagsins«, 3. Bd. (Litt.: Biografi i
»Ársrit Fræðafjelagsins«, 7. Aarg. [Kbhvn
1923]).
B. Th. M.
Thórólfr Kveldúlfsson, norsk Stormand, d.
omtr. 877, Broder til Skallagrímr (s. d.). Omtr.
870 gik T. K. i Harald Haarfagre’s Tjeneste og
blev hans Hirdmand. Han var overordentlig
tapper, og efter at have udmærket sig i Slaget
i Hafrsfjord blev han gift med en ung og rig
Enke, Sigriðr Sigurðardóttir, N. paa
Haalogaland. Kongen gjorde ham da til
Lendermand og overdrog ham Finmarken til
Forlening. T. K. var meget driftig og forstod at
benytte Landets Hjælpekilder. Han indrettede
nu en næsten fyrstelig Husholdning og vandt
alle ved sin Gavmildhed og indtagende Væsen.
Dette vakte Mistanke hos Kongen, hvilket
Hi1diriðarsønnerne forstod at benytte til
grundig at bagvaske T. K. Kongen fratog T. K.
hans Forlening og lod et Handelsskib opbringe
for ham. T. K. drog da i Viking, og paa
Hjemvejen hævnede han sig ved at opbringe et
Handelsskib for Kongen, plyndre i Viken og øve
Strandhug. Følgende Foraar drog Kongen mod
T. K., overrumplede ham paa hans Gaard og
fældede ham efter en haard Kamp. Alle disse
Begivenheder skildres udførlig i »Egils saga
Skallagrimssonar«, som herved kaster et Lys
over Norges ældste Historie.
B. Th. M.
Thoroxyd [to.r-], se Thoriumoxyd.
Thorpe [þå.ap], Benjamin, engelsk
Udgiver af angelsachsisk Litteratur, f. 1782, d. 19.
Juli 1870. Han interesserede sig tidlig for
Angelsachsisk og opholdt sig flere Aar i Kbhvn,
hvor han studerede sammen med Rasmus Rask,
af hvis angelsachsiske Grammatik han udgav
en engelsk Oversættelse, 1830. Efter at være
vendt hjem til England viede han sit Liv til
Udgivelsen af den angelsachsiske Litteratur, af
hvilken det meste ved hans Arbejde er blevet
gjort tilgængeligt for Forskerne. Her kan
nævnes: Cædmon’s Metrical Paraphrase of Part of
the Holy Scripture (1832), Anglo Saxon Version
of the story of Appolonius of Tyre (1834),
Analecta Anglo Saxonica (1834). Ancient Laws and
Institutes of England (2 Bind, 1840), Codex
Exoniensis (1842), The Homilies of the Anglo Saxon
Church (1843—46), The Anglo Saxon Gospels
(1846), King Alfred’s Orosius (1853), Anglo Saxon
Poems of Beowulf (1855), The Anglo Saxon
Chronicle (2 Bind, 1861), Diplomatarium
Anglium ævi Saxonici (1865). Af det almindelige
Publikum er han bedst kendt som Forfatter af
Northern Mythology (3 Bind, 1851), Yule Tide
Stories (1853) og ved sin engelske Oversættelse
af »Den ældre Edda« (1866).
(T. L.). I. O.
Thorpe [þå.əp], Thomas Edward,
engelsk Fysiker og Kemiker, f. 1845, blev Dr. phil.
1868 i Heidelberg, Professor i Kemi i Glasgow
1870, i Leeds 1874 og i London 1885 og fra 1911
ved Imperial institute of science and technology
i London. T. har især udført fysisk-kemiske
Undersøgelser, bl. a. af Vædskers
Varmeudvidelse og Viskositet; han har endvidere opmaalt
Storbritannien i magnetisk Henseende. T. har
skrevet mange Biografier samt History of
chemistry, 2 Bind 1909—10.
S. P.
Thorsager, Sogn, Sogne- og Stationsby i det
østlige Nørrejylland, Djursland (Øster Lisbjærg
Herred, Randers Amt). Byen, som ligger 29
km SØ. f. Randers, 26 km NØ. f. Aarhus og 21
km NV. f. Æbeltoft, havde 1921 165 Gaarde og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
