- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
393

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorsen, Peder Kristian - Thorshane - Thorshavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Horsens 23. Aug. 1920. Han kom 1872 paa Gjedved
Seminarium, hvorfra han dimitteredes 1875, var
i en Del Aar Lærer dels i Jylland, dels paa
Bornholm, blev Student 1883, 1890 Magister i
nordisk Filologi, 1892 fik han en aarlig
Statsunderstøttelse for helt at kunne vie sig
Sprogstudierne. T.’s Hovedværker er »Bidrag til
nørrejysk Lydlære« (1886) og »Sprogarten paa
Sejerø« (1894), utvivlsomt den fyldigste
Skildring af nogen dansk Sprogart, som hidtil er
given. Mindre Bidrag til Skildring af danske
Dialekter har han givet især i »Udsigt over
philol.-hist. Samfunds Virksomhed« II, jfr.
ogsaa Udsigten over danske Almuesmaal i
nærværende Værk, 5. Bd S. 760; særlig
betydningsfulde er hans Undersøgelser af Sprogforholdene
ved det danske Sprogs Sydgrænse i
Sønderjylland (i »Haandbog i det nordslesvigske
Spørgsmaals Historie« 1901 og »Förhandlingar vid
sjätte nordiska filologmotet i Upsala« (1903). Om
hans stadig paa første Haand erhvervede
grundige Kendskab til Gammeldansk og de forsk.
danske Almuesmaal vidner hans Afh. om
»Fortidsformer af svagtbøjede Udsagnsord« i
Opuscula philologica, udg. af philol.-hist. Samfund
(1887) og om »den berømteste Dialektgrænse i
Danmark« i Festskrift fra Gjedved Seminarium
(1912). Grundene til Sprogenes Forandringer,
og Forholdet mellem Talesprog og Skriftsprog
og lignende Emner belyser han især i
Festskrifterne til Vilh. Thomsen (1894) og til L. Wimmer
(1909). Stærk Indflydelse navnlig paa yngre
danske Sprogforskere fik den idérige og
originale T. desuden ved sine Foredrag og Samtaler.
(Litt.: »Arkiv f. nordisk filologi« XXXVIII,
S. 197 ff.; »Danske Studier« 1920, S. 159 ff.).
V. D.

Thorshane (Phalaropus fulicarius), se
Odinshøns.

Thorshavn, i Almindelighed kun kaldet
Havn, Købstad og største Handelsplads paa
Færøerne, ligger under 62° 0′ 49″ n. Br. og 6°
46′ 23″ v. L. f. Grw. (19° 20′ v. L. f. Kbhvn),
beregnet for den trigonometriske Station N. f.
Byen, paa Sydøstkysten af Strømø ved Nolsø
Fjord. Den havde 1911: 2097, 1916: 2303, 1921:
2496, 1925: 2896 Indbyggere (1801: 554, 1860:
823, 1890: 1303). Byen ligger paa et temmelig
lavtliggende Terrain ved Havneaa og paa begge
Sider af den lille Landtunge Tingenæs, der
skiller de to smaa Bugter Østre- og Vestrevaag, og
omgiven af lave, afrundede Fjelde. I den ældre
Del af Byen, paa Tingenæs og ved Nordkysten
af Østrevaag, er Gaderne for en stor Del stejle,
krogede og saa snævre, at knap to Personer kan
gaa ved Siden af hinanden, og ubrolagte, da
Klippen danner Underlaget; Husene er i
Almindelighed smaa, tjærede eller malede
Træhuse. I de nyere Dele er Gaderne bredere og
Husene mere anselige, enkelte af Sten, og til
Dels omgivne af smaa Haver. Af Bygninger
mærkes den af Træ paa Kampestensgrundlag
opførte Kirke (fra 1788; den første Kirke
opførtes 1609), Lagtingshuset, Realskolen, oprettet
1861, ny Bygning af 1916, Amtslægebolig,
Posthuset, Sjónleikarhúsið (Teatret), opført 1926,
og den tidligere engelske Konsulatsbygning, alle
Træbygninger, den 1880 opførte
Amtmandsbolig, den 1894 opførte Kommuneskole,
Sparekassen og Føroya banki, alle opførte af Sten,
det 1924 nyopførte Færø Amts Hospital
(Dronning Alexandrines Hospital) med 65 Senge,
samt en i 1926 oprettet Afdeling for
Tuberkulose m. m.; lidt uden for Byen — i Hoydølum
ligger et Tuberkulose-Sanatorium med 32
Senge aabnet 1908. Et Vandværk er anlagt 1898. 1906
kom Færøerne i Telegrafforbindelse med
Danmark over Shetlandsøerne og med Island; ved
Telegrafstationen (Radiostation) er
meteorologisk Station; Telefonstation (Telefonforbindelse
mellem Øerne) fra 1906, Elektricitetsværk anlagt
1921. I Byen findes et Apotek. S. f. Byen
ligger Præstegaarden »Sandegærde« ved Vigen af
samme Navn. N. f. Byen staar det 1882 rejste
»Kongeminde«, en Basaltobelisk til Minde om
Kong Christian IX’s Besøg her 1874. Et
Mindesmærke for Niels R. Finsen (en Klippeblok,
omgivet af Granitsten og et Jernrækværk), anlagt
ved Amtmandsboligens Have, er indviet 1907. —
V. f. Kørevejen til Sanatoriet i Hoydølum
ligger en lille Plantage. Ø. f. Østrevaag paa
Skansetangen ligger en gammel Skanse, hvor
der nu er Arresthus og Fyr.

Byens vigtigste Erhverv er Skibsfart, Handel
og Fiskeri. Dens Havn, der bestaar af Østre- og
Vestrevaag, har intet Bolværk. I Aarene
1921—26 er fra Skansetange i Retning af Bygden Arge
anlagt en Havnemole paa 210 m’s Længde; en
Anlægskaj er projekteret. I Byen findes den
1832 oprettede Færø Amts Sparekasse. I 1906
oprettedes en Bank — Føroya banki — hvis
Aktiemajoritet ejes af Landmandsbanken i
Kjøbenhavn. Der er flere store
Købmandsforretninger, Rederier, Fisketørringsanstalter;
Uldspinderi, Mælkeforsyning med Margarine- og
Sæbefabrik; Ølbryggeri og Mineralvandsfabrik.

I T. findes Føroya háskúli (Folkehøjskole), et
til Realskolen knyttet Lærerseminarium, en
statsunderstøttet Navigationsskole;
Sømandshjem og K. F. U. K. i den tidligere engelske
Konsulatsbygning. Amtsbibliotek (12000 Bind),
hvortil er projekteret Bygning, der ogsaa skal
rumme de samlede færøske Embedsarkiver og
et færøsk Museum. Biografer, 4 Trykkerier,
de tre tilhørende henholdsvis Bladene
Dimmalætting, Tingakrossur og et kommende
Ugeblad af socialdemokratisk Partifarve. Byen
danner sammen med T. Landdistrikt i gejstlig
Henseende et eget Sogn under Sydstrømø
Præstegæld, men udgør i verdslig Henseende siden
1866 en egen Kommune, som, siden 1909, da T.
blev Købstad, styres af et Byraad, f. T. paa 9
Medlemmer. I T. bor Amtmanden, Amtslægen,
en Kommunelæge (tillige Sanatorielæge) og en
Hospitalslæge, Landfogeden (Politimester),
Sorenskriveren (Dommer), Sognepræsten og en
Andenpræst. Den er Valgsted for 12.
Landstingskreds og Sæde for Valgafgørelsen for
Øernes Folketingskreds.

Historie. T. er allerede nævnt i
Færeyingasaga som Havn og forekommer ofte i Øernes
ældste Historie. Da Bispesædet i Kirkebø var
blevet oprettet, havde Bisperne deres
Oplagssted her, og der har vistnok ogsaa været Bolig
for Munke, som havde Opsyn med Afgifternes
Erlæggelse (paa Tingenæs ligger endnu
»Munkestuen«, der nu benyttes som Pakhus). Men Byen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free