- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
396

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorsteinsson, Steingrimur Bjarnason - Thorstensen, Jón Þorsteinsson - Thorsøe, Alexander Georg - Thortsen, Carl Adolph - Thortveitit - Thorup, Ole - Thorvald (Þorvaldr) Gissurarson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lands Natur og dennes Skønhed, der har lokket
saa mangt et skønt Digt frem af hans Bryst.
Højest naar han i disse, naar han til et Sted
kan knytte historiske Begivenheder og Minder,
især naar disse drejer sig om Elskov. Saaledes
er hans berømte Gilsbakkaljóð
(Gilsbakkesangen) en Sang om Helga den Fagres og
Gunnløg Ormstunge’s Elskov, vævet ind i en
Skildring af deres Hjemegns fortryllende
Herlighed. T. var ogsaa en udpræget Ironiker, af
hvem der haves udmærkede Epigrammer. Hans
Digte er udgivne Kbhvn 1893. Som Lyriker er
T. Islands populæreste Digter. Desuden
udfoldede han en overordentlig Virksomhed som
Oversætter af fremmede Digte, som Tegnér’s
»Axel«, Byron’s »Fangen i Chillon«,
»Drømmen«, »Mazeppa« m. m. (udg. samlet
Reykjavik 1903), Shakespeare’s »Kong Lear«
(Reykjavik 1878), Digte af Goethe o. m. m. Fremdeles
har han oversat hele »1001 Nat« (Kbhvn
1857—66), Irving’s »Kærlighedens Pilegrim« (1886)
m. m., samt Stoll’s Mytologi (1871). Hans Form
er altid sleben, fin og omhyggelig, hans Sprog
er fortræffeligt; hvilken Mester i Behandlingen
af dette han er, viser hans sidste Oversættelse,
et Udvalg af H. C. Andersen’s Eventyr (1904).
T. har ogsaa oversat Savitri (1878), Nala og
Damayanti (1895) m. m. Som Lærer var T.
meget samvittighedsfuld og lagde især an
paa en smagfuld Oversættelse af Klassikerne
(Overs. af Apologien er trykt 1925). Endnu
bemærkes, at han sammen med Kr. Arentzen
udgav »Nordisk Mytologi«, der har oplevet flere
Oplag. T. hører til Islands mest sympatetiske
Personligheder, gennemdannet som han var og
en fin Æstetiker. (Litt.: Poestion, »Isl.
Dichtung der Neuzeit«; O. Hansen, »Nyisl.
Lyrik«).
F. J.

Thorstensen [’þår.stæ^inså.n], Jón
Þorsteinsson
, islandsk Læge, f. 7. Juni 1794,
d. 15. Februar 1855. T. var Landfysikus i
Island fra 1820 til sin Død. Han var en
dygtig Læge og udgav flere Smaaskrifter til
Vejledning for Befolkningen. I sine Fritimer
syslede han ivrig med Naturvidenskaberne,
navnlig Meteorologien; hans meteorologiske
Observationer for Aarene 1823—37 er udgivne af
det kgl. danske Videnskabernes Selskab i
Selskabets Collectanea Meteorologica 1839.
B. Th. M.

Thorsøe, Alexander Georg, dansk
historisk Forf., f. 17. Marts 1840 i Hejls i
Sønderjylland som Søn af kgl. Skovfoged T., d. 10.
Novbr 1920. Efter Faderens tidlige Død kom
han til Kbhvn, blev Student 1860 og tog
Magisterkonferens i Historie fire Aar efter. 1876
vandt han den filosofiske Doktorgrad med en
Afh. om Geijer’s Værk »Menniskans historia«.
Sin væsentligste Betydning har han faaet ved
sine tre store Arbejder om Danmarks Historie i
19. Aarh.: »Den danske Stats politiske Historie
1800—14«, »Den danske Stats Historie fra
1814—48« og »Kong Frederik VII’s Regering«. Han
har her, med Benyttelse af et betydeligt trykt
og utrykt Kildemateriale og med stor Flid og
Samvittighedsfuldhed, givet den første
omfattende og paa selvstændige Studier byggede
Bearbejdelse af hin Tids Historie. Han er ogsaa
Forf. af et Oversigtsværk over den alm.
Historie fra 1815 til 1890, af to Arbejder om den
danske Rigsdags Historie indtil 1915 og af forsk.
historisk-novellistiske Skildringer fra første
Halvdel af 19. Aarh., der vidner om et
betydeligt Kendskab til Datidens Personer og
Forhold, navnlig inden for Hofkredsene.
N. N.

Thortsen, Carl Adolph, dansk
Skolemand og Æstetiker, f. 22. Decbr 1798 i Kbhvn,
d. 3. Aug. 1878 smst. T. blev Student 1817,
studerede derefter en Tid Teologi, Filologi og
Æstetik, tog først 10 Aar efter Magistergraden,
1836 ved Reformationsfesten opnaaede han
Doktorgraden. 1826 var han bleven ansat ved
den lærde Skole i Helsingør. T. var en meget
litterært interesseret Mand, følte sig særlig
dragen til den Heiberg-Hertz’ske Kreds, med
hvilken han stod paa en fortrolig Fod. Hans gode
Ven P. V. Jacobsen’s (s. d.) Breve giver
udmærkede Bidrag til Forstaaelse af hans
Personlighed. Foruden en Række filologiske
Afhandlinger skrev T. jævnlig fine og indgaaende
Anmeldelser i »Maanedsskrift for Litteratur«,
ligesom han ogsaa har oversat adskilligt.
Selvstændige Arbejder er hans »Forsøg til en dansk
Metrik« (1833—34) — den første af denne
Art i dansk Litteratur — og »Historisk
Udsigt over den danske Litteratur indtil 1814«
(1839), væsentlig tænkt som Lærebog.
1844—57 var T. Rektor i Randers. Derefter flyttede
han til Hovedstaden, hvor han i en Række
Aar beklædte Formandsposten i
»Samfundet til den danske Litteraturs Fremme«. Forsk.
af hans mindre Arbejder er trykte i »Efterladte
Smaaskrifter« (1880).
J. Cl.

Thortveitit [tår-], et Mineral af Sammensætn.
(Sc,Y)2Si2O7, der er fundet som store,
rombiske, grønliggraa Krystaller i Pegmatitgange
ved Iveland, Norge.
O. B. B.

Thorup, Ole, dansk Legatstifter, f. 22. Juli
1805, d. 16. Febr 1883. Var opr. Lærer, deltog
1850 i Stiftelsen af Kreditforeningen for
Østifterne og samlede en betydelig Formue ved
Ejendomshandel. Byggede en Stiftelse i den
efter ham opkaldte Gade paa Nørrebro og
testamenterede betydelige Summer til
Opdragelsens Fremme.
P. B. G.

Thorvald (Þorvaldr) Gissurarson, isl.
Høvding af Haukadals-Slægten, d. 1. Septbr 1235.
Da Høvdingen Einar Þorgilsson blev
dræbt 1185, paatog T. sig at sagsøge hans
Banemænd. Dette var hans første offentlige
Optræden, og han deltog siden meget i det offentlige
Liv. Hans Liv er, ligesom saa mange isl.
Høvdingers i 13. Aarh., rigt paa Begivenheder. Han
blev snart anset som en af Landets fornemste
Høvdinger, og han forstod i den Grad at hævde
sin Stilling og sætte sin Vilje igennem, at han
stod som den mægtigste Mand paa Sydlandet
efter Sammenstødet med Odda-Slægten
1221—22. T. boede paa Gaarden Hruni i Arnessyssel.
Han havde i sin Ungdom faaet gejstlig
Uddannelse, og hans Optræden er i alt Fald stundom
præget heraf. Han var mere fredelig sindet
end mange af hans samtidige og optraadte ofte
som mæglende. I sine ældre Aar købte han
Viðey og oprettede der et Kloster (1226), hvor
han tilbragte sine sidste Aar som Kannik.
B. Th. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free