Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 410 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thuja - Thujopsis - Thukydides

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra det østlige Nordamerika, indført til Europa
1566, dyrkes nu i mange Varieteter. Th.
gigantea Nuttal, som foregaaende, men med hvide
Længdepletter paa Grenenes Underside og
aflange, utydelige Kirtler og 2—3 Par frugtbare
Kogleskæl; fra det vestlige Nordamerika.
Th. orientalis L. (Biota or. Endl.) med
Smaagrenene udbredte i et lodret Plan;
Harpikskirtelen formet som en aflang Længdefure;
Kogleskællenes Spidser med tilbagekrummede
spidse Horn; fra Kina og Japan, kultiveres i
talrige Varieteter.
(F. K. R.). A. M.

T. formeres ved Frø, som for øvrigt hurtigt
taber Spireevnen, og saas i April, de sjældnere
Arter i Kasser, de mere alm. paa Friland;
Frøbedene holdes jævnt fugtige og skyggede,
indtil Spiringen har fundet Sted. Varieteterne og
de Arter, hvoraf man vanskelig kan forskaffe
Frø, formeres ved Stiklinger ell. ved Podning,
sjældnere ved Aflægning. De trives i enhver
nogenlunde god Jord og anvendes meget i
Haverne dels som fritstaaende paa Plæner, dels
til Busketter og som Forgrundsplante i større
Naaletræplantninger.
(L. H.). P. F.

Fig. 1. Gren med Blomster af Thuja occidentalis.

Fig. 2. Aaben Kogle af Thuja occidentalis.

Fig. 3. Hanblomst af Thuja occidentalis.

Thujopsis [tuj-] Sieb. et Zucc., Slægt af
Naaletræer af Cypresfamilien med en enkelt Art T.
dolabrata Sieb. et Zucc., der hører hjemme i
Japan; her bliver den et højt Træ, medens den
i Europa, hvor den dyrkes i Haver, oftest kun
er en stor Busk af Lighed med Thuja. Grenene
er meget flade, Bladene 6 mm brede ell.
derover; Oversiden af Grenene er saftig grøn og
blank, Undersiden blaalig hvid. Koglerne er
runde, 1,5 cm i Tværmaal; de indeholder 4—5
Frø (kun 2 hos Thuja). T. dyrkes i flere
Varieteter, ogsaa i en Dværgform, T. lætevirens Lindl.
(T. nana).
A. M.

T. formeres ved Stiklinger i August, og naar de
den paafølgende Sommer har dannet Rod,
udplantes de i Rammer ell. Kasser til frostfri
Overvintring. Efter 2 Aars Vækst kan de
udprikles i Planteskolen paa en beskyttet Plads,
og Omplantningen gentages derefter med to til
tre Aars Mellemrum, indtil de er saa store, at
de kan anbringes paa Blivestedet.
(L. H.). P. F.

Thukydides [tu-, ogsaa -’ky’-] (Thukydid),
Oloros’ Søn, gr. Historieskriver, fødtes i Athen
c. 460 f. Kr. af en adelig Familie, der var
knyttet dels til Miltiades’ Slægt, dels til en
thrakisk Fyrsteslægt og havde Besiddelser paa
Thrakiens Kyst. Aar 423 kommanderede han
under den peloponnesiske Krig en
Flaadeafdeling ved Thrakien og kom for sent til at hindre
Spartaneren Brasidas i at besætte den vigtige
attiske Koloni Amfipolis; dette blev Aarsag til,
at han, sandsynligvis anklaget og dømt for
»Landsforræderi«, maatte tilbringe 20 Aar i
Landflygtighed, indtil han efter Krigens Slutn.
(404) fik Lov at vende tilbage til Athen; her
døde han ikke ret mange Aar senere, efter
Sigende ved Snigmord. Sin Landflygtigheds Tid
henlevede T. paa forsk. Steder af
Krigsskuepladsen, hvorved han fik rig Lejlighed til at
indhente Oplysninger fra alle Sider og samle
Lokalkundskab til Brug for sit Værk; en Tid synes
han at have tilbragt hos Kong Archelaos i
Makedonien.

T.’s Historie er en Skildring af den
peloponnesiske Krig, der ifølge hans Opfattelse, som er
trængt igennem, omfatter ikke alene de to
Krigsperioder 431—421 og 413—404, men ogsaa
det mellemliggende Tidsrum, hvori der vel ikke
var aaben Krig mellem Athen og Sparta, men
overalt i den helleniske Verden Rivninger og
Kampe, der hang sammen med den stadig
bestaaende Modsætning mellem Hovedmagterne;
kun hans tidlige Død er Skyld i, at
Fremstillingen ender med Aaret 411. Af Værkets 8 Bøger
giver den 1. først en Redegørelse for
Forfatterens alm. Synspunkter og Metode, derpaa
en Skildring af Krigens Aarsager og
Forudsætninger, hvori indflettes en summarisk Oversigt
over Begivenhederne fra 479, med hvilket Aar
Herodots Værk endte, ned til Tiden før
Krigens Udbrud. 2., 3., 4. og noget af 5. Bog
behandler Krigen 431—421, Resten af 5. Bog
Tidsrummet 421—416, 6.-7. Bog Athenernes Tog
mod Syrakus 415—13 og Fornyelsen af Krigen i
Grækenland selv, 8. Begivenhederne til 411.
Stoffet er fremstillet efter Tidsfølgen;
Digressioner forekommer kun undtagelsesvis. T.’s
Hovedformaal er at skildre Krigsbegivenhederne;
men han medtager dog af den indre Politik alt,
hvad der har været af væsentlig Betydning.
Han betragter den Krig, han selv skildrer, som
langt vigtigere og betydningsfuldere end nogen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>