Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thukydides - Thul - Thulden, Theodor van
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tidligere Begivenhed i den helleniske Verden,
og han er opfyldt af den varmeste Følelse for
det attiske Riges Herlighed, som han saa gaa
til Grunde, og for Athens store Mænd, navnlig
Perikles, for hvem han har udtalt sin
Beundring i usædvanlig stærke Udtryk.
Til at behandle et saa stort Emne medbragte
T. de bedste Betingelser. Han havde tidlig Øje
for, hvor betydningsfuldt Sammenstødet mellem
Grækenlands to Hovedmagter var, og begyndte
straks at samle Stof til en Skildring deraf;
desuden var han ved sin Samfundsstilling og
Livsvirksomhed ikke blot Tilskuer, men aktiv
Deltager i Begivenhederne, indtil hans Uheld i
Thrakien satte ham udenfor, og i Besiddelse af
en usædvanlig Sagkundskab. Udrustet med sin
Tids højeste Dannelse behandlede han Stoffet
med skarp Dømmekraft, og han kan kaldes den
hist. Kritiks Grundlægger; bl. a. ser vi ham
anvende den i den nyere Tid brugte Metode, af
nedarvede, isolerede Kulturfænomener
(survivals) at rekonstruere ældre Tiders Forhold.
Medens hans Forgænger Herodot havde set
Historien som bestemt ved et guddommeligt
Forsyns Indgriben, afviser T. som et ægte Barn af
sin Tid, den gr. »Oplysningsperiode«, Tanken
om overnaturlige Indflydelser og ser i de hist.
Tildragelser en Kæde af rent menneskelige
Aarsager og Virkninger, især bestemt ved de
ledende Personligheder, og han tilstræber at gavne
Eftertiden ved at belære om Begivenhedernes
Aarsagsforhold (pragmatisk
Historieskrivning). T.’s Sandhedskærlighed og Upartiskhed
har kun sjælden været Genstand for Angreb, og
selv ved de Personligheder, som han særlig
synes at være stemt for eller imod, har han
leveret tilstrækkeligt Materiale til at muliggøre
os en selvstændig Dom. Som Middel til at
karakterisere saavel de politiske Situationer som
de hist. Personer har han i rigt Maal anvendt
indflettede Taler, i hvilke undertiden hans egen
rige Personlighed har givet sig et slaaende
Udtryk. Ejendommelig for T. er for øvrigt
Fremstillingens store Objektivitet og levende
Anskuelighed, der enkelte Steder hæver sig til stor
dramatisk Kraft, navnlig i Skildringen af
Athenernes Nederlag ved Syrakus, hvis Patos
minder om Tragedien. M. H. t. Stilen og Sproget
er der en betydelig Forskel imellem de rent
fortællende Partier og Talerne: i de første
falder Formen let og glat, i de sidste er det rige
Tankeindhold med en vis Anstrengelse nedlagt
i sammentrængte og betegnende Udtryk; man
sporer Indflydelse fra den samtidige Retorik
(Gorgias) og mærker tillige, at T. som den
første virkelig attiske Prosaiker har haft
Vanskeligheder at overvinde.
De vigtigste nyere Udgaver er af Bekker (3
Bd, 1821; gentagne mindre Stereotypudgaver),
Poppo (med Kommentar, 11 Bd, 1821—40; ny
Udg. ved Stahl, 8 Bd, 1875—89), Stahl (2 Bd,
1873—74), Krüger (med Kommentar, 2 Bd, 2.-3.
Udg. 1858—61), Arnold (med Kommentar, 3 Bd,
7. Udg. 1868), van Herwerden (5 Bd, 1877—82),
Hude (større kritisk Udg., 2 Bd, Leipzig
1898—1901, mindre, 2 Bd, 2. Udg., smst. 1913-25);
kommenterede mindre Udgaver af
Classen-Steup (8 Bd, talrige Oplag) og
Böhme-Widmann (8 Bd, talrige Oplag). Scholierne er bedst
samlede i Haase’s Udgave (Paris 1842); ny
Udgave ved K. Hude under Forberedelse. — Et
Lexicon Thucydideum er udg. af Bétant (2 Bd,
Genève 1843—47). — Oversat paa Tysk af
Heilmann (Lemgo 1760, 3. Udg. 1824), paa Fransk
af Levesque (4 Bd, 1795, ny Udg. ved Loiseau,
1879), paa Engelsk af Jowett (2 Bd, 1881), paa
Dansk med righoldig Fortolkning af Gertz (3
Bd, 1897—1900; et Supplementbind 1902). (Litt.:
Roscher, »Leben, Werk und Zeitalter des
T.« [Göttingen 1842]; Girard, Essai sur T.
[Paris 1884]; Cornford, Thucydides
mythistoricus [London 1907]; Lamb, Clio enthroned
[Cambridge 1914]).
K. H.
Thul [tu’l] (oldnord. þulr. oldeng. þyle) er
Titlen paa en litterær Fagmand, der optræder
i Edda-Digtningen, paa Snoldelev-Runestenen
samt i Beowulf-Kvadet. Ifølge Müllenhoff,
»Deutsche Altertumskunde« V, S. 288 ff., hvis Mening
tiltrædes af Finnur Jónsson, »Den Oldnorske og
oldisl. Litt. Hist.« I, S. 78 ff., var T. den egl.
Bærer af Edda-Digtningen, Forgængeren for
den senere Tids Skjalde. Jfr. G. Schütte,
»Oldsagn om Godtjod«, S. 57 ff. T.’s Omraade var
mytisk og episk-hist. Lærdom,
Ordsprogs-Visdom og Runekundskab; Ytringsformen er fri
for Skjaldenes indviklede Sindbilledsprog, men
lider af Tilbøjelighed til tør Opremsning
(saaledes f. Eks. i det eng. Kvad Vidsid, s. d.), et
Træk, der er typisk for den samlede
gotisk-germanske Urlitteratur, idet vi finder det hos
Goter, Franker, Angelsachser og Nordboer. Et
førstehaands Eksempel paa T.’s Forfatterskab
tør vi se i Rök-Stenens (s. d.) Indskrift, der
ifølge nogles Tydning er ristet af »Bjare, viis
Runemand«. T.’s Remsedigtning, oldnord. þulo,
toges i Arv af den senere Tids Islændinger; i
Nutiden er den sunken ned til slet og ret
Børneremse.
G. S-e.
Thulden [’tøldə(n)] (Tulden), Theodor
van, flamsk Maler og Kobberstikker, f. 1606 i
Herzogenbusch, d. smst. 1676(?), var Elev af Abr.
Blijenberch og kom senere til Rubens, til hvis
snævrere Kreds af samarbejdende Elever han
hørte, og af hvis Kunst hans egen er en i
Formen mildnet, i Farve blegere og sartere, men
unægtelig ogsaa tammere og flovere Gentagelse.
— Frimester i Gildet i Antwerpen 1626 gik han
faa Aar efter paa Rejser og var to Overgange
beskæftiget i Paris ved Udførelsen af forsk.
Kirkebilleder, bl. a. Treenigheden og Maria’s
Himmelfart (nu i Museerne i Grenoble og
Angers). 1648 blev han kaldt til Haag for sammen
med flere flamske og holl. Malere at udsmykke
det til Minde om Frederik Henrik af Oranien
byggede Slot »Huis ten Bosch«. Blandt de her
malede allegoriske Fremstillinger af den afdøde
Fyrstes Liv hører T.’s til de bedste, særlig den
berømte iScene med de vaabensmedende
Kykloper. Efter Fuldendelsen af disse Arbejder
nedsatte T. sig i sin Fødeby. Af hans mere
betydelige Billeder skal, foruden de alt nævnte,
anføres: »Den heil. Hadrian’s Martyrium« (i
Michaelis-Kirken i Gent), »Kristus viser sig for
Jomfru Maria« (Louvre), »Aeneas og Dido«
(Hannover), »De flamske Provinser hylder den
hellige Jomfru« og »Fredens Tilbagekomst«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
