Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thunberg, Carl Peter - Thunbergia - Thunder Bay - Thune, Andreas Lauritz - Thune, Erasmus Georg Fog - Thuner Sø - Thunfisk - Thunø - Thur - Thura, Albert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Flora japonica (med 39 Tavler, 1784), »Resa uti
Europa, Africa, Asia« (4 Bd, med 10 Tavler,
1788—93) og Flora Capensis (1807—15). Han var
en af Linné’s berømteste Disciple. Retzius har
opkaldt Acanthacé-Slægten Thunbergia efter
ham.
(V. A. P.). A. M.
Thunbergia [tun-] L. f., Slægt af
Acanthaceæ, oprette Buske ell. klatrende Urter, ofte
med pildannede Blade. Blomsterne er store, og
deres Krone er gerne livlig farvet; Bægeret er
helrandet ell. tandet, Kronen næsten
regelmæssig; Støvdragerne er ulige lange. Frugten er en
afrundet Kapsel med kugleformede Frø. 72
Arter i den gamle Verdens Troper, især Afrika.
Mange dyrkes i Varmehuse (se ndf.).
A. M.
T. coccinea Wall., Ostindien, med orangerøde
Blomster, T. erecta Anders., Vestafrika, med
mørk violette Blomster og T. mysorensis
Anders., Ostindien, med gule til purpurrøde
Blomster, er Varmhusplanter; de formeres ved
Stiklinger. T. alata aurantiaca dyrkes i Koldhus,
men kan ogsaa anvendes paa Friland til
Espalier o. l. St.; den formeres bedst ved Frø og
dyrkes som enaarig Kultur.
(L. H.). P. F.
Thunder Bay [’þandə-’bei], Bugt paa
Nordkysten af Øvresøen i Dominion of Canada,
Provins Ontario, strækker sig fra N. til S. mellem
48° 15′ og 48° 35′ n. Br. og mellem Fastlandet
mod V. og en Halvø mod Ø., der ender i det
400 m høje Thunder Cap. I selve Bugtens
Munding ligger den lille Ø Pie Isle og noget længere
uden for denne den større Isle Royale, der
tilhører U. S. A.
(H. P. S.). G. Ht.
Thune, Andreas Lauritz, norsk
Industridrivende, f. i Drammen 9. Apr. 1848, d. i
Skien 20 April 1920, overtog 1871 efter at have
faaet Uddannelse, praktisk ved Faderens
Værksted, teknisk paa Horten og i Udlandet, efter
denne en velrenommeret Smedeforretning i
Oslo. Fra denne beskedne Begyndelse arbejdede
han sig hurtig op og havde inden ret mange
Aar et blomstrende mek. Værksted, der
efterhaanden blev et af Landets største Anlæg i sin
Art. Sommeren 1902 gik Forretningen over til
Aktieselskabet »T.’s mekaniske Værksted« med
Grundkapital 1 Mill. Kr., hvori T. forblev
Hovedejer og øverste Leder. Efteraaret 1903
overflyttedes Bedriften fra Munkedamsvejen i Oslos
Centrum, hvor den siden 1872 havde været
drevet, til en Ejendom ved Skøyen Jernbanestation
tilgrænsende Oslo ved Frognerkilen. Det nuv.
Anlæg har en mønstergyldig teknisk, praktisk og
social Anordning og er udstyret med alle
Hjælpemidler for Fabrikation i stor Maalestok af
alle Slags Dampmaskiner og Kedler, herunder
ogsaa Lokomotiver. Foruden af denne stedse
voksende Bedrift var T. meget optagen af
Udstillingsvæsen og andre almene Formaal. Han
var saaledes Medlem af Komiteerne for
Udstillingerne i Oslo 1883, Antwerpen 1885, Kbhvn
1888 som Formand for Norge, Stockholm 1897
som Viceformand og den norske Udstillings
praktiske Leder; i Forberedelsen af Norges
Jubilæumsudstilling 1914 deltog han som Medlem
af Hovedkomiteen. Desuden tog han Initiativet
til og havde Ledelsen af flere mindre, lokale og
faglige Udstillinger. T. indtog i mange Aar en
ledende Stilling inden for den norske
Haandværks- og Industriforening; han var en af
Stifterne af den norske Fællesforening for
Haandværk og Industri og Stifter af de norske mek.
Værksteders Forening. Før han fraflyttede Oslo,
var han derhos stærkt beslaglagt af kommunale
Gøremaal i Hovedstaden.
(K. V. H.). Wt. K.
Thune, Erasmus Georg Fog, dansk
Astronom og Matematiker, f. 1785 i Vigsnæs paa
Lolland, d. 1829. Som Student kastede han sig
først over Matematik og Fysik, men vendte sig
derefter til det teologiske Studium, hvis
Embedseksamen han 1808 tog med Udmærkelse.
Efter en Studierejse i Tyskland, hvor han bl. a.
en Tid dyrkede Astronomi under Bessel’s
Vejledning, erhvervede han 1815 Doktorgraden for
Afh. Tentamen circa trigonometriam
sphæroidicam og blev s. A. Lektor i Matematik ved
Univ.; 1818 udnævntes han til ekstraordinær
Professor og 1823 til Bestyrer af det
astronomiske Observatorium. 1815 optoges han som
Medlem i Videnskabernes Selskab.
Chr. C.
Thuner Sø [’tu.nər-], Sø i Schweiz, Kanton
Bern, ligger 560 m o. H. mellem
Berner-Alpernes lavere Forhøjder og gennemstrømmes af
Aare, der kort forinden har
gennemstrømmet den lidt østligere liggende Brienzer Sø.
T. S., hvis Areal er 48 km2, er 18 km
lang og 2—4 km bred og strækker sig fra
SØ. til NV. Største Dybde er 217 m. Søen
optager flere Tilløb, blandt hvilke fremhæves
Kander, der med sine Tilløb afvander Kien-,
Kander-, Engstligen- samt øvre og nedre
Simmen-Dalene. Naar undtages den stejle
Nordkyst ved Sigriswyl, er Bredderne bedækkede
med Villaer og Haver. Om Sommeren befares
den af Dampbaade fra Thun til Interlaken. En
ældre Landevej fører langs den sydlige og en
nyere langs den nordlige Bred. Langs
Sydbredden gaar tillige den saakaldte T.-S.-Bane. Af
Lokaliteter ved den skønne Sø, der er stærkt
besøgt af Turister, fremhæves Oberhofen med
Slot og klimatisk Kursted paa den nordlige og
Spiez, der er Udgangspunkt for Vejene til
Kander- og Simmen-Dalene, paa den sydlige
Bred. I Nærheden af Merligen fører en
Traadtovbane til Sankt Beatenberg.
(H. P. S.). O. K.
Thunfisk [’tu’n-], se Tunfisk.
Thunø, se Tunø.
Thur [tu.r], Flod i Schweiz,
gennemstrømmer med hovedsagelig nordvestlig Retning
Kantonerne St Gallen, Thurgau og Zürich, i hvilket
sidste den ved Eliikon (348 m o. H.) udmunder
i venstre Bred af Rhinen. T. udspringer ved
Wildhaus (1004 m o. H.) i Obertoggenburg og
gennemstrømmer med nordlig Retning
Foralpelandet Toggenburg, hvorefter den bøjer mod Ø.
gennem et Bakkeland indtil Bischofszell. Her
optager den fra højre Side Sitter og løber fra
nu af mod NV. gennem en bred Dal, hvor den
i venstre Bred optager Murg. I Zürich løber T.
mellem Vinhaver, og til Slut føres den gennem
en Kanal ud i Rhinen. Den er 131 km lang og
afvander 1734 km2.
(H. P. S.). O. K.
Thura [’tu.ra], Albert, dansk
Litteraturhistoriker, f. 1700, d. 1740, siden 1726 Sognepræst
i Lejrskov og Jordrup ved Kolding, havde
allerede som ung Student kastet sig over Studiet
af dansk Litteratur- og Personalhistorie. Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
