Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thuren, Hjalmar Lauritz - Thuresen, Frederik - Thuret, Gustave - Thurgau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folklore (1904), desuden forsk. Afh. »Tanz und
Tanzgesang im nordischen Mittelalter« (i
»Zeitschrift d. Internat. Musikgesellsch.« 1908), »Vore
Sanglege« (i »Danske Studier« 1908),
»Naumanns Orfeus og Eurydike« (i »Fra Arkiv og
Museum« 1909).
A. H.
Thuresen, Frederik, Stadshauptmand i
Kbhvn, f. i Aalborg 8. Decbr 1613, d. i Kbhvn
17. Apr. 1675. Han tilhørte en anset og
velhavende Købmandsfamilie. Efter at have
uddannet sig i Handelen i Kbhvn og siden paa
Rejser i Udlandet bosatte han sig i Kbhvn.
Under Belejringen 1658—60 var han den øverste
Chef for Borgervæbningen (Stadshauptmand) og
indlagde sig som saadan store Fortjenester. Han
stod tillige som en af de mest fremtrædende
Talsmænd for Borgerskabets politiske
Rettigheder og blev, da det første Byraad, de senere
32 Mænd, valgtes, ikke alene Medlem af
Forsamlingen, men ogsaa dennes første Formand.
Paa det store Stændermøde spillede T. som
Repræsentant for Kbhvn en meget
fremtrædende Rolle; han var indviet i de hemmelige
Planer og som Kommandant for det væbnede
Borgerskab en af Kongens vigtigste Støtter. Efter
Regeringsforandringen blev han Assessor i
Krigskollegiet, ligesom han vedblev at være
Chef for Borgervæbningen, fra 1663 direkte
under Kongen med Titel af Stadsoberst.
L. L.
Thuret [ty’ræ], Gustave, fransk
Botaniker, f. i Paris 1817, d. i Nizza 1875. Han valgte
først den diplomatiske Bane og var Attaché
ved Legatiojnen i Konstantinopel. Efter at være
vendt tilbage derfra 1844 med store Samlinger
fra Balkan-Halvøen kastede han sig helt over
botaniske Studier, særlig over Algerne, hvis
Bygning og Udviklingshistorie han har
behandlet i fortrinlige Arbejder. De vigtigste er:
Recherches sur les zoospores des Algues et les
anthérozoidies des Cryptogames (»Ann. sc. nat.«, 3.
Ser., 14, og 16. Bd, 1850—53) og Rech. sur la
fécondation de Fucacées (4. Ser., 2. og 3. Bd,
1855), foruden de sammen med Edouard
Bornet udgivne: Rech. sur la fécondation des
Floridées (5. Ser., 7. Bd, 1867), Essai de
classification des Nostochinées (6. Ser., 1. Bd, 1875),
Notes algologiques (1. og 2. Bd, 1876—80) samt
Études phycologiques (1878). Af botanisk
Interesse udrustede han sin »Villa T.« ved
Antibes med en pragtfuld Have, hvor bl. a. Europas
første Eucalyptus-Træer plantedes. Efter hans
Bestemmelse tilfaldt den efter hans Død Staten
som botanisk Station.
(N. W.). A. M.
Thurgau [’tu.rga^u], fransk Thurgovie,
Kanton i Schweiz, danner den nordøstlige Del
af Landet og grænser mod NØ. og N. til
Boden-Søen og Republikken Baden, mod NV. til
Kanton Schaffhausen, mod V. til Zürich og mod S.
og SØ. til St Gallen. Endelig hører til T. den
lille Enklave Horn, der ligger omgiven af
Kanton St Gallen paa Sydbredden af Boden-Søen,
hvilken Sø i øvrigt adskiller T. fra det østrigske
Landskab Vorarlberg og fra Bayern og
Württemberg. Paa den anden Side omslutter T. en
11,6 ha stor, til St Gallen hørende Enklave,
Raach. Til Baden dannes Grænsen dels ligeledes
af Boden-Søen, dels af Rhinen med Untersee;
dog ligger paa den schweiziske, sydlige Side af
Rhinen mellem Boden-Sø og Untersee den til
Baden hørende Enklave Konstanz. Arealet af
T. er 1006 km2 med (1920) 135933 Indbyggere
eller 135 pr km2. Kanton T. har fra VNV. til
ØSØ. en Længde af 64 km og en største Bredde
fra N. til S. paa 35 km. Terrainet i T. bestaar
af afrundede Bakkedrag, hvis Middelhøjder
over Havet er 700—950 m, og som orografisk
kan betragtes som Fortsættelser af
Toggenburg-Foralperne i Skt Gallen. Det højeste Punkt
ligger længst mod S., hvor T. sender en Udløber
hen imod Bjerget Hörnli (1135 m), der ligger
i Zürich, og hvis højeste Nabopunkt i T. hæver
sig til 953 m. Som Helhed sænker Terrainet sig
fra dette Punkt jævnt hen imod Boden-Søen,
hvis Vandspejl ligger 399 m o. H. Mellem
Boden-Søen og Thur-Dalen er det væsentlig Sandsten,
der opbygger Bakkedragene, af hvilke nævnes
Ottenberg (671 m) samt den saakaldte Søryg
(717 m). S. f. Dalen er Nagelfluh samt Molasse
de fremherskende Dannelser; særlig fremhæves
de kuppelformede Nagelfluh-Højder paa begge
Sider af øvre Murg-Dal. Kantonets vigtigste
Vandløb er Thur, der har givet T. Navn og
gennemstrømmer Landet fra SØ. til NV. Thur
optager i T. fra højre Side Sitter og fra venstre
Murg, der atter optager Lauche. De nordøstlige
og østlige Egne har umiddelbart Afløb til
Rhinen og Boden-Søen, af hvilken Sø i øvrigt en
betydelig Del regnes til T. I det indre findes en
Del mindre Søer, af hvilke nævnes Hüttwil og
Hasensee. Klimaet har Ry for at være særlig
mildt, og T. har med sin stærke
Frugttræplantning Karakteren af en frodig Have. Man regner,
at af Arealet er 180 km2 Sø og uproduktivt
Land, medens af Resten 181 km2 er Skov, 2,2
km2 Vinmarker og 642 km2 Haver,
Kornmarker og Græsgange. Befolkningen, der 1860
udgjorde 90080, 1888 104678 og 1920 135933,
66324 Mænd og 69609 Kvinder, er helt
igennem tysktalende. Omtrent 1/3 er romerske
Katolikker og staar under Bispedømmet Basel. I
Henseende til Folkeoplysningen er T. et af de
mest fremskredne Kantoner; foruden
Primærskoler (med c. 19000 Børn) og Sekundærskoler
(med 2300 Børn) findes talrige
Fortsættelsesskoler, en højere Kantonskole i Frauenfeld samt
et Lærerseminarium i Kreuzlingen. Landbrug
og Industri er de vigtigste Næringsveje og
sysselsætter hver c. 2/5 af Befolkningen. Der
dyrkes særlig Hvede, Rug og Havre samt i den
nyere Tid Kartofler, forskellige Foderurter og
yderligere Frugttræer og Vin. Den bedste Vin
avles i Arbon ved Boden-Søen, ved det tidligere
Kloster Ittingen samt paa Sonnenberg og paa
Ottenberg. Avlen af Træfrugt er meget
betydelig, og der udføres aarlig en Mængde Æbler og
Pærer. Kvægbestanden udgjorde 1921 7006
Heste, 65842 Stkr Hornkvæg, 37684 Svin, 1875
Faar og 5584 Geder samt (1911) 10774 Bistader.
Ost er det fornemste Kvægavlsprodukt, og der
findes ikke faa Andels-Ostefabrikker. Fiskeriet
spiller en ikke ubetydelig Rolle, i Særdeleshed
i Untersee, hvor der ved Ermatingen og
Gottlieben drives stor Fangst af en Laksefisk,
Helten (Salmo lavaretus). Af Jordbundsprodukter
har T. kun faa at opvise; der brydes Sandsten,
Kalksten samt Lignit, og flere Steder tilvirkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
