Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thurn, Heinrich Matthias von - Thurneysen, Rudolf - Thurneysser, Leonhard - Thurn und Taxis - Thursby, Emma - Thursday - Thursen, Jon - Thurser - Thurso
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Borggrevskabet Karlstein i Böhmen. 1609 var
han ivrig medvirkende til at faa
Majestætsbrevet udstedt, hvorfor de protestantiske Stænder
valgte ham til en af de 30 Defensores fidei
(Troens Forsvarere). Da Kejser Matthias og
den nyvalgte Konge af Böhmen, Ferdinand,
truede den protestantiske Tro i Böhmen, og
Borggrevskabet blev frataget T., blev denne 23.
Maj 1618 Leder for den protestantiske Opstand
i Prag, hvorved Kejserens Afsendinge kastedes
ud af Vinduerne, og Trediveaarskrigen
begyndte. T. blev derpaa Fører for den bøhmiske
Adelshær og belejrede to Gange Wien. Efter
Slaget paa det hvide Bjerg 1620 maatte han
flygte til Bethlen Gabor i Siehenbürgen, senere
traadte han i Venezias Tjeneste, men drog
derpaa til Sverige, blev 1629 Guvernør i
Ingermanland og virkede flere Gange som Underhandler
for Gustaf Adolf, saaledes over for Wallenstein,
hvis Genindtrædelse i Kejserens Tjeneste T.
søgte at hindre. Han deltog baade i Slaget ved
Leipzig 1631 og Lützen 1632, derpaa førte han
et sv. Korps ind i Schlesien; men ved Steinau
nødtes han til at kapitulere til Wallenstein, der
dog snart løslod ham. 1635 blev han sv. Greve;
ogsaa hans Søn og Sønnesøn var sv. Grever;
med den sidste uddøde Slægten T. i Sverige.
(J. L.). H. J-n.
Thurneysen [’torna^izən], Rudolf,
Sprogforsker, født 14. Marts 1857 i Basel;
studerede 1875—80 i Basel, Leipzig, Berlin
og Paris, blev 1882 Privatdocent i
romansk og keltisk Filologi i Jena og 1886
ekstraordinær Professor i romansk Filologi
smst. 1887 blev T. Professor ordinarius i
sammenlignende Sprogvidenskab i Freiburg i. B.;
1913 kom han i samme Egenskab til Bonn. I
Bogen »Keltoromanisches« (Halle 1884) bevæger
T. sig endnu paa et Grænseomraade mellem
Keltisk og Romansk, men snart kom Keltisk til
at staa i Forgrunden. Hans Navn er knyttet
til et Par af de vigtigste Opdagelser, der i det
19. Aarhundrede er gjort paa den keltiske
Sprogvidenskabs Omraade (L’accentuation de
l’ancien verbe irlandais [1884]; »Die
Verbalpartikel ro« [1900]), og han er Forfatter til
»Handbuch des Alt-Irischen« (1909). Desuden
har han store Fortjenester af irsk
Litteraturvidenskab (Teksthistorie og Bealfortolkning)
T. er dog ikke udelukkende keltisk Forsker,
men har paa en Række meget forskellige
Omraader af den indoeuropæiske Sprogvidenskab
ydet skarpsindige og værdifulde Bidrag til
Forskningen.
Holg. P.
Thurneysser [’torna^isər], Leonhard, tysk
Kemiker, Alkemist, Guldsmed og Læge, f. 1530
i Basel, d. 1596 i Köln, var en af de mest
bekendte Forsvarere af Paracelsus’ Lære. T. var
næsten altid Svindler; han var undertiden i
høj Gunst hos Fyrster, hyppigst paa Rejse,
især for at undgaa Opdagelse og Straf.
S. P.
Thurn und Taxis [’torn-ont-’takses],
tidligere rigsumiddelbart Adelshus i Tyskland,
regnes for at stamme fra den milanesiske Familie
della Torre, der 1237—77 og 1302—11
beherskede Milano. Efter deres Fordrivelse herfra
nedsatte de sig i Egnen om Bergamo og tog
efter Bjerget Tasso (Grævlingebjerg) Navnet del
Tasso, senere de Tassis (Taxis). Vaabenet er
en Sølvgrævling i blaat Felt. 1516 oprettede
Franz von Taxis den første virkelige Post
mellem Wien og Bryssel, 1595 blev Leonhard von
Taxis Generalpostmester for Riget og
grundlagde Husets Rigdom. 1608 opnaaede Huset
dette Embedes Arvelighed og 1624 den
rigsgrevelige Værdighed. 1695 blev
Rigsfyrstetitelen arvelig i Familien. Som Erstatning for
Tabet af Postvæsenet i de østerrigske Nederlande
og paa venstre Rhin-Bred (1801) fik det thurn
und taxiske Hus 1803 Stiftet Buchau med By,
Abbedierne Marchthal og Neresheim m. m. Af
Preussen fik Huset 1819 som Erstatning
Fyrstendømmet Krotoschin i Posen og fik 1867 3
Mill. Thaler for Overladelsen af samtlige
Postrettigheder. Desuden besidder Huset flere
tidligere rigsumiddelbare Landomraader i
Württemberg og Bayern samt Strækninger i Böhmen
og Kroatien.
(Joh. F.). O. K.
Thursby [’þə.zbi], Emma, amer.
Sangerinde, f. i Brooklyn 17. Novbr. 1857, Elev af
Lamperti og Fru Rudersdorff, begyndte 1875
under Ledelse af Maurice Strakosch sine
Koncertrejser i Amerika og gik derefter til
England, Paris, Tyskland, Holland, Spanien og
Skandinavien (1881—84).
S. L.
Thursday [’þə.zd[e]i], Ø ved Australiens
nordligste Spids, ligger 50 km NV. f. Kap York
og hører til Staten Queensland. T. er den
centrale og en af de mindste i en Øgruppe, der
benævnes Prince-of-Wales-Øerne. Den har 5—600
Indb., hvoraf henimod 300 er Europæere. Øen
har en god naturlig Havn og spiller en ikke
uvigtig Rolle som Post- og Telegrafstation, som
Anløbssted og Kulstation for Damperne gennem
Torres-Strædet samt som Centrum for
Perlefiskeriet i disse Farvande.
(H. P. S.). M. V.
Thursen (Tursen), Jon, dansk Forfatter,
d. 1577, af Fødsel Skaaning, siden 1540 Rektor
ved Lunds Domskole, var en flittig Oversætter,
hvis Fordanskning af Carion’s Verdenskrønike
1554 slog godt an i Datiden. Ogsaa Saxo
latinske Danmarkshistorie søgte han at gøre
tilgængelig for sine Landsmænd gennem en
Oversættelse; den blev imidlertid ikke trykt, og kun
et Brudstykke er bevaret mellem Anders
Sørensen Vedel’s Papirer. (Litt.: H. F.
Rørdam, »Historieskrivningen siden
Reformationen« [Kbhvn 1867]).
C. S. P.
Thurser, i nordisk Mytologi
Fællesbetegnelse for store og menneskefjendske troldeagtige
Væsener; særlig fremtræder Hrimthurser
(egentlig Kuldetrolde) som en væsentlig Del af
Jætteverdenen. Ordet Thurs anses for
etymologisk at være samme Ord som dansk Tosse, og
Betydningen skyldes den Omstændighed, at man
ansaa Jætterne for at være dumme.
(A. O.). G. K-n.
Thurso [’þə.sou], By i det nordligste
Skotland, Caithness County, ligger ved T. Bay paa
Nordkysten og ved Udmundingen af Floden
T., har et gammelt Slot, lille Havn, Fiskeri,
Sejlmager!, Udførsel af Kvæg og Sten (Caithness
flagstones) til Gadebrolægning og (1921) 3039
Indb.
(M. Kr.). M. H-n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
