- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
421

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thylstrup, Georg Christian Peter - Thymallus - Thymelæaceæ - Thymelæales - Thymele - Thümmel, Moritz August von - Thymol - Thymus - Thymusdød - Thymuskirtel - Thünen, Johann Heinrich von - Thyner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sølvsmed og Ciselør, arbejdede en Tid hos
Georg Jensen, uddannede sig paa egen Haand
til Billedhugger. 1911 ansat paa den kgl.
Porcelænsfabrik, hvor han har udført baade
figurlige Arbejder og malerisk Dekoration;
Fabrikkens Forsøg med Celadonporcelænet
lededes af ham. Foruden i Porcelæn og Stentøj har
han ogsaa gjort Statuetter i Bronze. Adskillige
er erhvervede til Kunstindustrimuseet og til
Museer i Udlandet, f. Eks. »Vaar« (1918,
Kunstindustrimuseet), »Susanna« og »Salome«
(Thorsten Laurin’s Samling, Sthlm), »Pige med Spejl«
(1922, Metropolitan Museet, New York); andre
Arbejder tilhører Porcelænsfabrikken i Sèvres.
Paa forskellige Udstillinger, ogsaa i fremmede
Lande, har hans Arbejder vakt Opmærksomhed.
(Litt.: E. Hannover i »Det danske
Kunstindustrimuseums Virksomhed«, 1914, 1917—18;
»Skønvirke« 1919—20. »Dansk biogr. Lexik.«).
P. J.

Thymallus [ty-], se Laksefisk, S. 269.

Thymelæaceæ [ty-] (Daphnefamilien),
tokimbladede og frikronede Planter af Ordenen
Thymelæales, Buske eller Træer med spredte,
helrandede Blade; Barken indeholder en hvid
og silkeagtig Bast. Blomsterne sidder i
klaseagtige og sammensatte Stande og er oftest
tvekønnede. Blomsterbunden er høj og gerne
farvet. Blomsterne er regelmæssige, 4—5-tallige;
Kronen er ofte ubetydelig; af Støvdragere, der
udgaar fra Blomsterbunden, findes 2 Kredse.
Frugten er et Bær eller en Nød; ingen eller
meget lille Frøhvide. C. 400 Arter, udbredte
over det meste af Jorden, især dog i
subtropiske Egne. De vokser hyppig paa Stepper.
Mange er giftige paa Grund af Indhold af
Daphnin. Af nogle benyttes Basttaverne,
og af visse Arter faas Farvemidler. De
vellugtende Blomster bruges til Parfumer.
A. M.

Thymelæales [ty-], lille Orden af
tokimbladede og frikronede Planter, Buske med
enkelte, helrandede og spredte Blade uden
Akselblade. Blomsterne er 4-tallige og udpræget
omkringsædige. Krone mangler som Regel, og af
de til Blomstens Plan hørende 2 Kredse
Støvblade forsvinder ofte den ene. Det hyppig
farvede Underbæger (Blomsterbunden) indeslutter
1 Støvvej, der er opstaaet af 1 Frugtblad og
sem oftest indeholder 1 Æg. Bær, Stenfrugt
eller Nød. Familierne: Thymelæaceæ og
Sølvbladfamilien.
A. M.

Thymele [’ty-; gr. -’me-] kaldtes i de gr.
Teatre et Alter i Midten af Orkestret, foran
hvilket Koret stod opstillet.
H. H. R. j

Thümmel [’tøməl], Moritz August von,
tysk Forfatter, 1. paa Godset Schönfeld ved
Leipzig 27. Maj 1738, d. i Koburg 26. Oktbr 1817. Han
studerede Jura og Litteratur i Leipzig, hvor
han omgikkes Gellert, E. v. Kleist og Rabener,
blev 1761 Kammerjunker og 1768 Minister hos
Hertug Ernst Friedrich af Sachsen-Koburg.
1783 tog han Afsked. Som Forfatter var han
paavirket af Wieland’s satirisk-frivole Digtning
og vakte Opmærksomhed med den komiske
Fortælling »Wilhelmine oder der vermählte
Pedant« (1767). Den efterfulgtes af
Versfortællingen »Die Inoculation der Liebe«, »Kleine
poetische Schriften«, og »Reise in die mittäglichen
Provinzen von Frankreich im Jahre 1785—86«
(10 Bd 1791—1805), det Værk, til hvilket hans
Navn især er knyttet — en Rejseroman i
Voltaire’s, Sterne’s og Smollett’s Stil, værdifuld ved
sine Skildringer af franske Samfundsforhold i
Aarene omkring den store Revolution.
»Sämtliche Werke« (6 Bd 1811—19, 5. Opl., 8 Bd,
1856). (Litt.: J. v. Grüner, »M. A. v. T.’s
Leben« [1820]; E. Woldemar i »Berühmte
Schriftsteller der Deutschen« [I, 1854]; R.
Kyrieleis
, »M. A. v. T.’s Roman »Reise in
die mittäglichen Provinzen von Frankreich
. . .«« [1908]).
C. B-s.

Thymol [ty-], C6H- (CH3)(C3H7)OH, er en
Fenol, der findes i Timianolie sammen med
Thymen, C10H16, og Cymol, C10H14; den kan
fremstilles kunstig af Amidocymol og danner
prismatiske, farveløse Krystaller, som smelter ved
51,5°. T. koger ved 230°, lugter af Timian, er
tungopløselig i Vand, letopløselig i Alkohol og
Æter. Det virker antiseptisk.
(O. C.). S. P.

Thymus [’ty-], se Timian.

Thymusdød [’ty-], se Status
thýmicolymphaticus
.

Thymuskirtel [’ty-], glándula thýmus, d. s.
s. Brissel.

Thünen [’ty.nən], Johann Heinrich
von
, tysk Socialøkonom, f. 24. Juni 1783, d. 22.
Septbr 1850 paa sit Gods Tellow i Mecklenburg,
hvor han siden 1810 havde drevet et
Mønsterbrug, der blev berømt. T. betegner inden for
tysk Videnskab for saa vidt et Vendepunkt, som
han banede Vej bort fra det
Afhængighedsforhold, hvori denne indtil hans Tid havde staaet
til Adam Smith. Dette Gennembrud sker i hans
Hovedværk »Der isolierte Staat in Beziehung
auf Landwirtschaft und Nationalökonomie« (1.
Bd Hamburg 1826, 2. udvidede Udg. Rostock
1842; 2. Bd, 1. Afd. smst. 1850, 2. 2. og 3. Bd
smst. 1863; det hele Værk paa ny Berlin
1875—76). — T. er navnlig kendt for sin Uddybning
af Ricardo’s Jordrentelære og sin
Arbejdslønteori. Medens Ricardo forklarer Jordrenten
som foraarsaget ved Jordens forsk.
Frugtbarhed, viser T., at Jord af samme Frugtbarhed
godt kan have forsk. Jordrente, navnlig naar
Beliggenheden ell. nærmere bestemt Jordens
Afstand fra Afsætningsomraadet er forsk. Til
Forklaring heraf bruger T. Abstraktionen om
»Der isolierte Staat«. Denne T.’s Fremhæven af
Jordens Beliggenhed som selvstændig Faktor
for Dannelsen af Jordrente danner sammen
med Ricardo’s Lære den af alle
Nationaløkonomer anerkendte Jordrentelære, der hyppigt
betegnes som den Ricardo-Thimen’ske. T.
indfører Begrebet den »naturlige« Arbejdsløn, der
ingenlunde behøver at falde sammen med den
faktiske. Den naturlige Arbejdsløn vil kun blive
lig med den faktiske, hvis der for Arbejderen
er Mulighed for at tage fri, ubenyttet Jord op
til Dyrkning; hvor dette ikke er Tilfældet, vil
der være en Tendens til, at den indbyrdes
Konkurrence mellem Arbejderne trykker Lønnen
ned til Eksistensminimumet. Den naturlige
Arbejdsløn kan efter T. udtrykkes ved Formlen
kvadratrod(a. p.), hvor a er Eksistensminimumet og p er
det samlede Arbejdsprodukt.
Sv. N.

Thyner [’ty -], en Folkestamme, som opr.
boede i Thrakien, men som en Gang i Oldtiden
udvandrede til den lige overfor liggende Del af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:24:34 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0429.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free