Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thöl, Johann Heinrich - Thøming, Christian Frederik Ferdinand - Thörne, Sven Alfred - Ti - Tiahuanaco - Tianshan - Tiara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Handelsrechts und Wechselrechts« (1874),
»Aktienunrecht« (1877), »Theaterprozesse« (1880) og det
mod L. Goldschmidt rettede »Handelsrechtliche
Erörterungen« (1882). Med skaanselsløs Kritik
angreb T. Georg Beseler’s berømte Bog
»Volksrecht und Juristenrecht« (1843) i sit knusende
Stridsskrift »Volksrecht. Juristenrecht.
Genossenschaften. Stände. Gemeines Recht« (1846).
T. deltog i Udarbejdelsen af Forslag til
Veksellove bl. a. for Mecklenburg og til den alm.
tyske Handelslovbog og publicerede forsk.
Arbejder derom: »Zur Geschichte des Entwurfs
eines allgemeinen deutschen
Handelsgesetzbuches« (1861) o. a. En kortfattet, men
træffende Skildring af T. giver N. Lassen i sine
»Erindringer«, II [Kbhvn 1919), S. 82. (Litt.:
Victor Ehrenberg i »Zeitschrift für das
gesamte Handelsrecht«, XXXI N. F. XVI
[Stuttgart 1885], S. 64—88. Ogsaa som Særtryk
[Stuttgart 1885]; F. Frensdorff, »Zur
Erinnerung an Dr. H. T.« [Freiburg i. B. 1885];
Ferdinand Fehling, »Zur Erinnerung an
Professor H. T.« [Lübeck 1893]).
Fz. D.
Thøming, Christian Frederik
Ferdinand, dansk Maler, f. 1802 i Eckernförde,
d. 21. Apr. 1873 i Neapel. Han kom paa
Kunstakademiet i Kbhvn, lærte to Aar under
Landskabsmaleren J. P. Møller og udstillede i Kbhvn
med Afbrydelser fra 1823 til 1853, men han
opholdt sig mest i Italien, særlig i Neapel;
hans Søstykker gjorde megen Lykke i Italien
og betaltes der en Tid med meget høje Priser.
T. litograferede ogsaa (bl. a. nogle
nederlandske Billeder til Münchens Galleriværk).
Thorvaldsens Museum ejer flere Malerier af ham
fra Neapel-Egnen (Capri).
A. Hk.
Thörne, Sven Alfred, svensk Maler, f.
24. Apr. 1850 i Horns Sogn (Östergötland), d.
15. Marts 1916 i Sthlm. Han gik paa Sthlm’s
Akademi (P. D. Holm), fik kgl. Medaille 1880
med »Sommermorgen«, agreeredes ved
Akademiet 1881 og studerede videre i München,
hvor han især malede Landskaber fra
Øvrebayern. Senere svenske Landskaber fra
Mälar-Egnen m. v. (»Foraarsmorgen« [1888] kom til
Sthlm’s Nationalmuseum). Ogsaa Portrætter.
A. Hk.
Ti, kemisk Tegn for Titan.
Tiahuanaco [tiawa’nakå] (Tihuanacu),
Landsby og berømt Ruinby i den
sydamerikanske Republik Bolivia, 20 km S. f. Titicaca-Søen
og c. 60 km V. f. Byen La Paz. Ruinerne
tilhører meget tidlige Perioder af den
førcolumbiske peruanske Kultur. Allerede længe før
Europæernes Komme var T. faldet i Ruiner.
Saavel i Incaernes som i Collaernes (Aymaraernes)
Myter spillede T. en stor Rolle. Særlig var
Guden Uiracocha knyttet til T.; her skulde han
have skabt Mennesker ved at udhugge dem i
Sten eller forme dem i Ler, for derefter paa
mirakuløs Maade at transportere dem til visse
Huler, Klipper, Træer og Floder i forskellige
Dele af Landet, hvorfra de siden vandrede frem
og blev Forfædre til forskellige Stammer. At
T. var et gammelt Kulturcentrum, hvis
Indflydelse naaede vidt omkring, er godtgjort ved
arkæologiske Undersøgelser i nyere Tid. Da
Cieza de León omkring Aar 1540 besøgte T.,
ragede de kyklopiske Mure endnu højt op over
Jorden. Siden har Ruinerne været udsat for
Ødelæggelse og Plyndring. Huse, Kirker og
Broer i La Paz og andetsteds i Omegnen er
opførte af tilhugne Blokke fra T. I nyeste Tid er
der dog ved den bolivianske Regerings
Indgriben gjort Ende paa denne Vandalisme. I et
lokalt Museum opbevares de Oldsager, som
fremkommer ved planmæssige Udgravninger af
Ruinerne. Ifølge Posnansky’s Undersøgelser
kan der i T. skelnes mellem to Kulturperioder.
Ruinerne fra den ældste Periode bestaar af rød
Sandsten; Murene er prydede med
Menneskehoveder i en realistisk Stilart. Til denne
Periode hører formentlig ogsaa to
Menneskefigurer af Sten, der er opstillede ved Kirken i
Landsbyen T. I den anden Kulturperiode
anvendtes Blokke af haarde, vulkanske Stenarter,
veltilhuggede og sammenføjede ved Hjælp af
Kobber- og Bronzeklammer. Den anden
Periodes Billedværker er af en særegen urealistisk
Stil, utvivlsomt præget af religiøs Symbolisme.
Af T.’s Bygningsværker er det store Høj-Fort
Akapana paabegyndt i den første Kulturperiode,
men ført videre i den anden Periode. Det
vældige Tempel Kalasasaya er fra den anden
Kulturperiode; hertil hører den saakaldte
»Solport«, det betydeligste af T.’s
Billedhuggerværker. »Solporten« er udhugget af en eneste
Andesitblok; den er 3 m høj, 4 m bred og 1 m
tyk. Den er itubrudt, hvilket næppe skyldes
Lynnedslag, som det er blevet sagt, men snarere
er et af Resultaterne af kristne Fanatikeres
Ødelæggelse af hedenske Mindesmærker. 1908
er »Solporten« blevet rekonstrueret. Paa
»Solporten«’s Forside, over Indgangen, er en bred
Frise med Figurer i Relief. I Midten er en stor
menneskelig Figur en face, hvis Hoved er
omgivet af Straaler, hvoraf nogle ender i
Pumahoveder; under Øjnene er angivet Taarer,
maaske symboliserende Regn. Paa hver Side af denne
Midtfigur ses tre Rækker af mindre Figurer i
Profil, med Ansigtet vendt mod Midten,
forestillende Mænd i ceremoniel, fuglelignende
Dragt og i en halvtknælende Stilling.
Formentlig fremstiller Midtfiguren Skaberguden
Uiracocha, og de mindre Skikkelser hans Dyrkere.
(Litt.: Cieza de León, The second part
of the Cronicle of Peru. Transl. by Markham
[London 1883]; Stübel und Uhle, »Die
Ruinenstätte von T.« [Berlin 1892]; A.
Posnansky, »Eine praehistorische Metropole in
Südamerika« [Bd I, Berlin 1914]).
G. Ht.
Tianshan, se Tienshan.
Tiara, en gammel østerlandsk
Hovedbedækning, der bl. a. beskrives af Kirkefaderen
Hieronymus i hans Breve (64, 19). Den
almindelige T. var rundagtig eller kegleformet,
noget tilbagebøjet, hvorimod den, som bares
af Konger, var lige opretstaaende. De assyriske
Konger bar en T., hvis Form man kender fra
de i Assyrien fundne Mindesmærker. I Persien
var T. ogsaa i Brug, og herfra stammer Navnet.
Den bares af de oldpersiske Konger og efter
Rigets Fald af andre Konger i de samme Egne.
For c. 30 Aar siden bragtes en T., helt af Guld,
til Paris fra Sydrusland, hvor den sagdes at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
