Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 429 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tiara - Tibaldi de' Pellegrini

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

være funden i Jorden. Den erhvervedes 1896
af Louvre-Museet, hvor den længe var udstillet.
Den var øjensynlig udført med megen Smag
og Kunstfærdighed (se Afb.) og havde bl. a.
en græsk Indskrift, der meddelte, at denne T.
var en Gave fra den fordum berømte græske
By Olbia til Kong Saïtapharnes, der antoges at
have hersket i Omegnen. Nøjere Undersøgelser
tilligemed Forhør over russiske Guldsmede,
deriblandt selve Falskneren, godtgjorde imidlertid
at denne T. var et fremragende dygtigt
moderne Arbejde. (Litt.: H. de
Villefosse i Compte-Rendu de l’Acad. des Inscr. [1896];
Max. Collignon i Mémoires de la fondation
Engène Piot, VI [Paris 1899]).
(V. S.). H. A. K.

T. blev senere Betegnelse for Pavens Krone.
Ved liturgiske og overhovedet ved specifikt
gejstlige Funktioner bærer Paven den
biskoppelige Mitra, men naar han optræder som Fyrste,
bærer han T. Denne kendes ikke før 11.
Aarhundrede og havde i Begyndelsen Form af en
spids Hat. Senere bliver den højere og konisk
bygget, saaledes at den kun har een Spids,
medens Mitraen har to. Indtil Begyndelsen af
13. Aarhundrede smykkes T. med en Ring eller
Krone (regnum) forneden; under Bonifacius
VIII optræder T. med to Kroner og lidt senere,
maaske under samme Pave, med tre Kroner,
som betegner den højeste verdslige Magt, højere
end baade Kongens og Kejserens. Den er nu en
imponerende Hovedbedækning; de tre Kroner
sidder over hverandre med Mellemrum, og den
kegleformede, svagt afrundede Spids paa T.
smykkes med Rigsæblet, der symboliserer
Pavens Herredømme over al Jorden, og over det
med Korset, der symboliserer Kristendommens
aandelige Magt som den højeste.
A. Th. J.

Den saakaldte Saitapharnes’ Tiara i Musée des arts décoratifs.

Tibaldi de’ Pellegrini, 1) Pellegrino,
Pellegrini (efter Farfaderen af Faderen,
en anset Bygmester i Bologna, kaldet T.),
Marchese di Valsolda, italiensk Bygmester og
Maler, f. 1532 i Bologna, d. 1592 i Milano (efter C.
Ricci f. i Valsolda 1527, d. 1596), var som Maler
Elev af Bart. Ramenghi i Bologna og
uddannedes senere særlig under Indflydelse af
Michelangelo’s Værker i Rom, hvor hans Virksomhed
som Arkitekt ogsaa begyndte. Som Arkitekt
paavirkedes han tillige af J. Sansovino, saaledes
i udsøgt Forening af arkitektoniske og
ornamentale Linier, og byggede som
Datidens praktiske Kunstnere ogsaa
Fæstninger og Vandledninger. I
Bologna byggede han den skønne
Façade til Universitetspaladset
(Pal. Celesi), som han selv
udsmykkede med Fresker, Gaarden i
det ærkebiskoppelige Palads, Pal.
Mattei og Pal. Magnani, dygtige,
lidt tørre, men storladent
virkende Arbejder, udførte delvis i
Forbindelse med nedennævnte
Domenico T. I Ancona optraadte T.
atter baade som Arkitekt og
Maler, idet han byggede den store
hvælvede Børssal, som han
udsmykkede med Fresker. I Milano
kom T. i Kardinal Borromæus’
Tjeneste, blev 1567 Statsarkitekt og
Dombygmester; han skabte her for
Domkirken (foruden Alter,
Ciborium, Baptisterium) Udkast til
Kirkens nederste Façade, et
enestaaende pragt- og virkningsfuldt
Bygningsarbejde fra Senrenaissancen,
men unægtelig et Brud i Kirkens
Stil; endvidere Kirkerne S. Fedele
og S. Sebastiano (Rundkirke i
begyndende Barokstil) og Forgaarden
i det ærkebiskoppelige Palads (Pal.
Arcivescovile), der med sin Dobbelthal i Rustica virker
fortrinligt i alvorlig Majestæt. Kardinal Tolomeo
Galli’s mægtigt virkende Villa i Gravedona ved
Como-Søen (1586, nu Pal. Pero) er ligeledes
T.’s Værk. Endelig skabte han i Barokstil
Murstenskirken S. Gaudenzio i Novara. Ryet om
ham skaffede ham en Indbydelse fra Filip II.
1587 drog han til Spanien, hvor han udfoldede
en rig Virksomhed, særlig som Maler
(Udsmykning af Escorials Capilla Mayor), og
hvorfra han, adlet af den spanske Konge, efter 9
Aars Forløb vendte tilbage til Milano. Som
Maler var T. ogsaa en betydelig og
mangesidig Kunstner, vel betinget af Michelangelo,
men holdende sig fri af gold Manierisme, og
frisk ved et kraftigt og indgaaende
Naturstudium. Det var især i Bologna og Spanien, han
var optagen af sin Malerkunst. I Rom udførte
han bl. a.: Chlodovech’s Daab (S. Luigi de
Francesi i Rom), i Bologna den store Freske
(»Mange er kaldede, faa udvalgte«) i det af
ham byggede Kapel i S. Giacomo Maggiore i
Bologna, og Freskerne i Universitetet smst.
(med Emner fra Odysseen), i Spanien
Freskerne i Escorial og Loftsdekorationer i Biblioteket
smst. Af Staffelibilleder skal nævnes den hellige
Katharina (Pinakoteket i Bologna), Sa. Gæcilia
(Wien), S. Hieronymus (Dresden) og Hyrdernes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>