Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tiberias - Tiberinus - Tiberius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sepphoris som Galilæas Hovedstad.
Befolkningen var meget broget; Jøderne skal have skyet
den, fordi man fandt Grave under dens
Fundamenter, og i det ny Test. spiller den kun
en ringe Rolle. Dog bosattes der efterhaanden
mange Jøder, og den deltog i Jødekrigen, idet
Josefos befæstede den; men den overgav sig til
Vespasian, og Jøderne fik Tilladelse til
fremtidig at bo der. Efter Jerusalems Ødelæggelse
70 e. Kr. blev den et jødisk Centrum med
Synedrium og berømt Lærdomssæde. Her blev
Mishna sluttelig redigeret c. 200, her opstod
»den jerusalemske Talmud« og den i Eftertiden
betydningsfuldeste Tradition for Biblens
Vokalisation. I det nuv. Tabarîje er Jøderne i
Flertal. Uden for den vises Maimonides’ og Rabbi
Akiba’s Grave. S. f. Byen findes der en Del
Ruiner af det gamle T., bl. a. er der udgravet
en Synagoge. Et Stykke mod S. findes der Bade
med varme Kilder, der kan naa en Temperatur
af 62° C. De benyttedes allerede meget i
Oldtiden.
J. P.
Tiberinus, Flodgud, Personifikation af
Tiber-Floden. I Sagnene kaldes han Konge over
Alba i Latium, Søn af Capetus, og det hedder,
at han forsvandt i den Flod, som siden bar
hans Navn. Efter en anden Tradition var han
Søn af Guden Janus, og et Sagn fortalte, at
Rhea Silvia, Romulus’ og Remus’ Moder, var
bleven hans Dronning. I Rom havde T. en
Helligdom paa Tiber-Øen og nød en ret stor
Kultus. I Bønnerne for Roms Vel indføjedes
hans Navn næsten altid, og en særlig Fest med
Lege fejredes 7. Juni. Paa Tiber-Øen ofredes
til ham hver 8. Decbr. Af Skikkelse tænker
Digterne sig ham som en gammel Mand med et
stort Skæg og med et mildt og venligt
Ansigtsudtryk, stundom kranset med Siv. Ogsaa
Billedkunsten har gentagende fremstillet T. En
Kolossalstatue af ham findes i Rom paa
Kapitolium, foran Senatspaladset. En anden Statue,
den bedste, blev funden Januar 1512 i Rom ved
Kirken S. Maria sopra Minerva og hørte
vistnok sammen med den bekendte Nilgud til et
Isis-Tempel, der laa i Nærheden. Den findes nu
i Louvre; en Afstøbning er opstillet i Kbhvn,
ved Dronning Louise’s Bro.
H. A. K.
Tiberius, romerske og byzantinske Kejsere.
1) Tiberius I, med sit fulde Navn T.
Claudius Nero, men ved Adoption optaget i den
juliske Slægt, regerede 14—37 e. Kr. Han blev
født i Rom 42 f. Kr.; hans Forældre var T.
Claudius Nero og Livia, men allerede da han
var 4 Aar, ægtede hans Moder Cæsar
Octavianus, den senere Kejser Augustus. Under
dennes Regering beklædte T. alle de højeste
Embeder i Staten og førte gentagne Gange de
romerske Hære i Germanien og Pannonien, til
Dels sammen med sin Broder Drusus. Augustus
gav ham 11 f. Kr. sin Datter Julia til Ægte,
men hendes Utroskab gjorde Ægteskabet meget
ulykkeligt, og T. trak sig tilbage til et ensomt
Liv paa Rhodos, hvor han blev i 7 Aar
(6 f. Kr.—2 e. Kr.). Da nu de fleste yngre mandlige
Medlemmer af Kejserhuset døde, blev T. 4 e.
Kr. adopteret af Augustus og derved udpeget
til hans Efterfølger. De flg. Aar tilbragte han
ogsaa for en stor Del i Krigen. Ved Augustus’
Død overtog T. kun højst ugerne og først efter
Senatets indtrængende Forestillinger hans
Funktioner (14); men efter at have overtaget
Regeringen gjorde han sig ogsaa den
omhyggeligste Umage for at følge
sin Stiffaders
Spor saa nøje
som muligt.
M. H. t. T.’s
Virksomhed
som Regent er
der blevet
fældet de mest
modstridende
Domme. Den
nærmeste
Eftertid betragtede
ham som en
grusom Tyran,
og de Udslag
af mild og
hensynsfuld
Tænkemaade, der
jævnlig kommer frem hos T., betragtede man
som gennemført Hykleri og Forstillelse.
Denne Opfattelse, der gaar tilbage til de romerske
Historieskrivere, særlig Tacitus, synes dog at
bero paa Misforstaaelser og i det højeste at
genspejle de Anskuelser, der raadede i de
aristokratiske Kredse i Rom, som endnu ikke
kunde finde sig til Rette under den
monarkiske Styrelsesform. Ganske naturligt maatte
ogsaa den Omstændighed, at der endnu ikke
var udformet faste Regler for Statsstyrelsens
Ordning, idet den republikanske Statsforfatning
formelt stadig bestod, give megen Anledning til
Misforstaaelser og Rivninger, hvortil ogsaa T.’s
egen stærkt indesluttede Karakter og
undertiden ogsaa hans næsten sygelige Ængstelse for
at gaa nogens Ret for nær ell. for blot at synes
uretfærdig, maatte føre. T. mødte sikkert med
den bedste Villie til at virke for Rigets Vel
og til at gennemføre en retfærdig Styrelse, men
hans Mangel paa Evne til at fatte en
Beslutning hindrede ofte Udførelsen og gjorde ham
afhængig af hans Omgivelser. Endelig bidrog
ogsaa Spændingen mellem de forsk.
Medlemmer af Kejserfamilien til at volde T.
Vanskeligheder og vække Uvillie mod ham. Straks i
Beg. af hans Regering indførtes den
Forfatningsforandring, at Valget af Embedsmændene,
der hidtil havde tilkommet Folkeforsamlingen
i Rom, overførtes til Senatet; dog beholdt
Kejseren en væsentlig Del af Indflydelsen derpaa.
I øvrigt gjorde T. sig ingen Umage for at
udvide Kejserens Magtomraade; tværtimod viste
han i mange Tilfælde en Tilbøjelighed til at
skyde Sagerne fra sig og overlade deres
Afgørelse til Senatet. Dog opstod der i Rom en
ikke ringe Opposition mod T., idet mange af
de Fornemme i Byen ikke kunde forsone sig
med Republikkens Undergang, og den brede
Befolkning følte sig ilde berørt af Kejserens
Sparsommelighed og af hans Antipati mod de
saa yndede Gladiator- og Dyrekampe. Under
T. begyndte da de berygtede
Majestætsfornærmelsesprocesser, ofte foranledigede af
 |
| Tiberius I. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
