- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
432

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tiberius - Tiberius Claudius Nero - Tibesti - Tibet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

professionelle Angivere; dog var det ikke T., men
Senatet, der udviste særlig Iver i denne
Henseende, ligesom det var det, der paadømte
Sagerne, medens T. i Reglen holdt igen. Meget
fortjenstfuld var T.’s Provinsstyrelse; dygtige
Statholdere lod han ofte fungere en længere
Aarrække, medens han gik strengt til Værks
mod dem, der gjorde sig skyldige i
Utilbørligheder. I sin Udenrigspolitik var han forsigtig.
Da hans Brodersøn Germanicus efter at have
vundet store Sejre over Germanerne havde
fattet den Plan at lægge alt Landet mellem
Rhinen og Elben ind under Romerriget, kaldte
T. ham tilbage, hvilket vakte megen
Misfornøjelse. Kort efter sendtes Germanicus til Asien
for at ordne de politiske Forhold der, men
døde pludselig. Han havde været langt mere
populær end Kejseren, som efter den alm.
Mening havde været skinsyg herover, og efter
Germanicus’ Død vedblev hans Enke Agrippina
at stille sig i et fjendtligt Forhold til T. Til
Efterfølger havde T. udset sin Søn Drusus,
men han døde pludselig (23), forgivet af
Prætorianpræfekten Sejanus, som fra nu af fik en
overordentlig stor Indflydelse paa T. Medens
nemlig Kejseren, led ved Forholdene i Rom,
tog Bolig paa Øen Capreæ (Capri), raadede
Sejanus i Rom, og Senatet bøjede sig for ham.
Der fandt da adskillige uretfærdige
Domfældelser Sted, medens T. mere og mere trak sig
tilbage fra Verden og slet ikke mere viste sig
i Rom. Endelig fik han dog Øjnene op for,
at Sejanus tragtede efter Kejserværdigheden,
og blev bekendt med Sandheden angaaende
Drusus’ Død. Han underrettede da Senatet om
Forholdene, og Sejanus blev fængslet og
henrettet efter Senatets Dom (31). Naturligvis gik
det derefter ogsaa ud over adskillige af hans
Venner og Tilhængere, og T. selv blev i sine
sidste Aar endnu mere mistænksom og
menneskesky end tidligere. I hans sidste, Aar havde
Macro, den ny Prætorianpræfekt, en stor
Indflydelse. Efter T.’s Død blev Germanicus’ Søn
Gajus, med Tilnavnet Caligula, hans
Efterfølger (37). (Litt.: A. Stahr, »T.« [Berlin 1863];
J. P. Weisse, »Populære Forelæsninger over
T. og Nero« [Oslo 1882]; S. L. Tuxen,
»Kejser T.« [Kbhvn 1896]; J. C. Tarver, T. the
Tyrant
[London 1902]).

2) T. II regerede 578—82. Han blev 574
adopteret af Justinus II og havde allerede før
sin Tronbestigelse Andel i Regeringen. Som
Kejser var han uheldig i Krigen mod Avarerne
og mistede Grænsefæstningen Sirmium, medens
han kæmpede heldig mod Perserne.

3) T. III udraabtes under urolige Forhold til
Kejser af Soldaterne (698), men blev 705
styrtet fra Tronen og dræbt af Justinianus II, som
tidligere havde været Kejser, men var blevet
fordrevet.
H. H. R.

Tiberius Claudius Nero, se Tiberius I.

Tibesti, Bjergland i Ørkenen Sahara;
kaldet saaledes af Araberne, medens de Indfødte
benævner det Tu. Det strækker sig fra Sydsiden
af Fessan c. 700 km i sydøstlig Retning mellem
18° og 23° n. Br. til Landskabet Borku. Den
nordvestlige Del benævnes Tummo eller
War-Bjergene, der fortsættes i en øde
Klippeslette Afafi, hvis Højder ikke overstiger 700
m og danner en Overgang til det egentlige T.
I den centrale Del ligger den mægtige
Bjergmasse Tarso, der i Emi Tusidde naar 2700
m; længst mod SØ. naar Emi Kussi næsten
samme Højde. (Efter Franskmanden Tilho’s
Angivelse endog 3000 m). Efter Nachtigal er der
ikke nogen sammenhængende Kam, der
forbinder de to Kulminationspartier. Ifølge den
geologiske Sammensætning synes T. at være
dannet af granitisk Underlag med paalejrede
palæozoiske Lag, gennembrudte af yngre
Eruptiver, og det er ikke usandsynligt, at man vil
kunne finde bevarede Kratere. Efter de
Indfødtes Sigende skal de højeste Toppe ofte bære
Sne og Is. Indbyggerne er Tibbu’er (s. d.). —
Navnet T. nævnes først i den anden Halvdel
af 18. Aarh. af Lucas (1789) og Hornemann
(1798). Flere Oplysninger fik man først 1819 af
Lyon, der naaede Oasen Tedjerri og traf
sammen med flere Kolonier af Tibbuer. Senere
forøgede Richardson (1849), Fresnel (1849) og
Barth (1854) vort Kendskab, og Rohlfs samlede
paa sin store Rejse 1867 en Mængde
Oplysninger om Land og Folk. Nachtigal var den første
Europæer, der (1869) under bestandige Farer
trængte ind i selve T. og gav en grundig
Beskrivelse af Land og Folk. 1915 blev Landet
erobret af Franskmændene under Largeau, og
1916 indlemmedes det i fransk Vestafrika. De
vigtigste Pladser er Tao paa Sydsiden og
Bardai paa Nordøstskraaningen.
C. A.

Tibet (tibetansk Bodjul), kin. Biland,
begrænses af Bhutan, Nepal, det indobritiske
Rige, Turan samt de kin. Provinser Hsinchiang,
Kansu og Szetshwan og har et Areal af 1912000
km2 med antagelig 1650000 Indb. T. er Jordens
største Højland og dannes af en stor Mængde
mere ell. mindre parallelle Bjergkæder med
mellemliggende Højsletter og Dale.
Sydgrænsen dannes af Himalajas Hovedkæde, der som
en mægtig Bjergmur løber fra NV. til SØ. og
bærer flere af Jordens højeste Bjerge: Mount
Everest
(8840 m) og Gosai Tan (8020
m). N. f. Hovedkæden følger en Længdedal,
der dels afvandes af Bifloder til Ganges, som
gennembryder Hovedkæden, dels indeholder
Søer uden Afløb. Derpaa følger en
Parallelkæde, hvis Passer ligger i en Højde af
4500—5000 m og mod N. begrænses af
Brahmaputra-Dalen, hvis Bund ligger 3—4000 m o. H. N. f.
Brahmaputra-Dalen ligger et System af
parallelle Kæder, der har samme Retning som
Himalaja og af Hedin kaldtes
Transhimalaja. Dette System synes at være den østlige
Fortsættelse af Karakorum, som fra
Kashmir strækker sig mod SØ. ned i T.
Transhimalaja har Toppe paa 6—7000 m, medens
Passerne i Reglen ligger i en Højde af 5000 m.
Længere mod N. følger et stort Antal Kæder,
der stryger omtr. fra V. til Ø. og hører til
Kwenlyn-Systemet. En af de mægtigste af disse
Kæder er Dangla. Mod NV. afbrydes
Kwenlyn-Kæderne af en Brudlinie, N. f. hvilken
Østturkestan har sænket sig. Brudranden, der N.
fra tager sig ud som en mægtig Bjergkæde,
kaldes Altyn-Tag (nærmere se Kwenlyn).
Ø. paa bøjer Kwenlyn-Kæderne mod S. og gaar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0440.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free