Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ticino - Ticino (kanton) - Ticinum - Ticinus - Ticket - Ticknor, George - Ticul - Tid - Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bred af Po. Dens Længde fra Airolo til
Mundingen er 237 km, hvoraf 70,5 km oven for
Lago Maggiore og 104 km neden for Søen.
(H. P. S.). C. A.
Ticino [ti’t∫ino], Kanton, se Tessin.
Ticinum, Oldtidsby i det cisalpinske Gallien
ved Ticinus, det nuv. Pavia. Det var et rom.
Municipium, men fik først under Theoderik den
Store en større Betydning, da det omdannedes
til en stærk Fæstning.
H. H. R.
Ticinus, Romernes Navn for Floden Ticino.
Ticket [’tikit] (eng.), Billet, Adgangstegn.
Mærke. Betegnelsen T. eller Bon bruges bl. a.
ogsaa om den Billet, man ved Spil i
Totalisatoren paa en Væddeløbsbane faar udleveret,
naar man gør sin Indsats. Den er stemplet med
Væddeløbsdagens Dato, Løbets Nummer,
Indsatsens Størrelse og Numret paa den Hest, man
gør sin Indsats paa. Hvis man vinder, faar
man Gevinsten udbetalt mod at aflevere
Billetten.
(C. G. B.). O. P.
Ticknor [’tiknə], George, amer.
Litteraturhistoriker, f. i Boston 1. Aug. 1791, d. smst.
26. Jan. 1871. Han blev 1813 Sagfører i sin
Fødeby; 2 Aar efter tiltraadte han med E.
Everett (s. d.) en lang Studierejse, der kom til at
omfatte fl. af Europas Lande. Litteraturhistorien
var det navnlig, T.’s Studier drejede sig om.
Først hørte han og hans Rejsefælle
Forelæsninger i Göttingen, som de forlod 1817,
derefter gik de til Frankrig, Italien og (fra 1818)
Spanien. 1820 kom T. hjem og virkede derpaa
som litteraturhistorisk Prof. (med Spansk som
et Hovedfag) ved Harvard-Univ. i Cambridge.
En ny, 3-aarig Europa-Rejse foretog han 1835.
T.’s Hovedværk er den store History of
Spanish Literature (1. Udg. i 3 Bd, Boston 1849,
siden oftere, forøget og forbedret); den er
oversat paa Spansk af P. de Gayangos og E. de
Vedia (4 Bd, Madrid 1851—56), paa Tysk af
N. H. Julius (Leipzig 1852; Supplementsbind
1867 ved A. Wolf) og paa Fransk af Magnabal
(Paris 1864—73); især i den tyske Overs. findes
værdifulde Tillæg. Den gaar til Ferdinand VII’s
Tid, men er endnu trods vel stor Nøgternhed
og trods senere Tiders Forskning en af de
bedste, udførlige, spanske Litteraturhistorier ɔ: af
dem, der omfatter Nationens hele Litteratur fra
dens Begyndelse. Af hans andre Skrifter kan
mærkes hans Levnedsbeskrivelser af Lafayette
(1825) og af Historikeren Prescott (1864). T.’s
store spansk-portugisiske Bibliotek findes nu i
Boston Public Library; der er en trykt Katalog
over det af J. L. Whitney (Boston 1879). (Litt.:
Hillard, The Life, Letters and Journals of
G. T. [Boston 1876]).
E. G.
Ticul, By i Mexiko, Stat Yucatán, ved
Banen fra Mérida til Peto. 6000 Indb. T., der er
en af de mest velbyggede og velhavende Byer
i Yucatan, er særlig kendt for de i Nærheden
liggende talrige Ruiner fra Mayaernes Tid.
(H. P. S.). M. V.
Tid er Udstrækning i Succession, med andre
Ord det Begreb, man forbinder med
Forandringer i Naturen, og den maales ved at iagttage
de Bevægelser, som foregaar. Da
Himmellegemernes Bevægelser er de mest regelmæssige i
Bevægelser, vi kender, har man fæstet
Bestemmelsen og Udmaalingen af T. til disses
Bevægelser, i første Række til Jordens ell., om man
saa vil, til Himmelkuglens Rotation. Denne
forudsætter man foregaar fuldkommen jævn
(noget, man ikke kan bevise, da dette er
Definitionen for T.), med andre Ord, at til lige
store Tider svarer lige store Vinkler af Jordens
(Himmelkuglens) daglige Omdrejning om sin
Akse. Og ud herfra er Enheden for T. Døgnet,
Jordens Rotationstid ell. den Tid, som medgaar
til, at et urørligt Punkt paa Himmelkuglen har
bevæget sig gennem 360° ɔ: udført en hel
Omdrejning. Dette Døgn kaldes Stjernedøgn.
Man har som Nulpunktet for Stjernedøgnet valgt
Vædderpunktet (s. d.), men da dette Punkt
ikke er urørligt, men flytter sig 50″ aarlig langs
Ekliptikken i modsat Retning af Jordens
Rotation ell. 46″ langs Ækvator, hvilket i Løbet
af et Døgn udgør 0,126 ell. 0,008 Tidssekunder,
vil dette fra Vædderpunktet regnede
tropiske Stjernedøgn være 0,008 kortere end
Jordens ell. Himmelkuglens Rotationstid. Jordens
Rotationstid vil udgøre 86164,099
Middeltidssekunder, det tropiske Stjernedøgn 86164,091
Middeltidssekunder. Se for øvrigt Dag.
J. Fr. S.
Tid, Af Tidsdannelser kan nævnes: Varighed,
Hastighed, Forandring (Bevægelse), Tidspunkt
(Øjeblik), Tidsrum, forudgaaende, samtidig,
efterfølgende, fortidig, nutidig, fremtidig,
periodisk, rytmisk (se Rytme), hurtig, langsom.
Den saglige Undersøgelse af disse Dannelser,
deres indbyrdes Forhold og hvorledes de
maales, er dels nærmest af logisk-matematisk
Karakter — f. Eks. gælder dette for Forholdet
mellem Tidspunkt og Varighed —, dels er
Undersøgelsen nærmest af fysisk Karakter. I
Fysikken har man i den senere Tid inden for
Relativitetsteorien gjort store Fremskridt m. H.
t. disse Spørgsmaal.
Tidsdannelser er ikke alene Bestemmelser,
der vedrører den ydre Verdens Emner, men
vedrører tillige Bevidsthedsemnerne. Ogsaa
disse har Varighed, Hastighed, Tidspunkt o. s.
v., der kan bestemmes og maales paa samme
Maade og i de samme (fysiske) Maaleenheder
som de fysiske Emner. For visse Emners
Vedkommende gælder, at de ingen
Tidsbestemmelse har. Man kan f. Eks. ikke angive et
Tidspunkt eller en Varighed for Begrebet Lighed
eller Tallet syv. Saadanne Emner kaldes
undertiden ideale Emner.
I Psykologien interesserer man sig for det
første for de saglige Tidsbestemmelser
vedrørende Bevidsthedsfænomenerne, deres
Varighed, Tidspunkt m. m. F. Eks. interesserer
Psykologien sig for den T., der gaar mellem ydre
Paavirkning og Oplevelse eller mellem ydre
Paavirkning og Reaktion (Reaktionstiden). Det
er et psykologisk Spørgsmaal, hvor hurtigt
Paavirkninger maa følge paa hinanden, saaledes at
de tilsvarende oplevede Emner dog opleves som
adskilte. Det angives f. Eks., at naar to
Lydpaavirkninger har et Mellemrum paa 0,002
Sekunder, kan man endnu afgøre, at der er to
Lyde. Hvis det fordres, at der skal opleves et
Mellemrum mellem Lydene, da kommer man
ikke tilnærmelsesvis saa langt ned.
Man har givet sig af med, hvorledes de til to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
