- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
440

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tidemand, Adolph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— den saakaldte »Altertavlestrid« — navnlig
mellem Welhaven og Emil T. — som endte
med, at han ikke fik Bestillingen, da der sattes
som Betingelse, at den skulde udføres i Rom
eller et andet Sted i Udlandet, »hvor Kunsten
alvorlig dyrkes og har et Hjem«. Dette vilde
T. ikke gaa ind paa, da det var hans Hensigt
for Fremtiden netop at virke i Norge. I Striden
inddroges efterhaanden adskilligt, der maatte
virke irriterende og krænkende paa T.’s
Kunstnerpersonlighed, og han bestemte sig derfor,
efter en Tids Virksomhed i Hovedstaden, hvor
han var væsentlig optagen som Portrætmaler og
med Studiet af Sagalitteraturen, at rejse
tilboge til Düsseldorf. Men forinden foretog han
en Studierejse i Landet, som blev afgørende for
hans senere Kunst. I disse Aar kom det i
Norge i Videnskab, Poesi og Kunst til et
Gennembrud. En national-romantisk Retning —
forskellig fra den Wergeland’ske, mere politisk og
socialt farvede — fik gennem P. A. Munch’s,
Aasen’s, Welhaven’s, Asbjørnsen’s og Moe’s
litterære Virksomhed en hurtig voksende
Indflydelse og aabnede Blikket for de rige Skatte i
Folkelivet og Naturen. Fra denne Studierejse
daterer sig ogsaa et Gennembrud i T.’s Kunst,
og han gjorde det til sit Livs Opgave at løfte
disse Skatte i Dagens Lys. Han forlod
Historiemaleriet og blev Folkelivsskildrer. Og i sin
lange Kunstnerbane har han ingen Sinde svigtet
denne Opgave, om end det rent maleriske ofte
har lidt derunder, og om end det kan siges, at
hans Motivkreds er for snæver, idet han som
oftest dvæler ved Idyllen, Søndagsfreden og
Søndagsglæden eller de mere dramatisk
spændte Emner — Vildskaben, Fanatismen, men har
sprunget over Hver dagens Arbejdsliv. Men der
gaar en dyb, ægte Følelse gennem hans Værker,
og den er støttet af en sikker Tegning og en
betydelig Evne til fast og sluttet Komposition,
medens derimod den lidt for varme, sødlige
Düsseldorf-Kolorit og overhovedet den svagt
udviklede Karakteristik ikke smager den
nuværende Slægt. Alligevel har han mangen Gang
ogsaa i Farvevirkning naaet højt, som i det
fortrinlige lille Billede »De ensomme Gamle« i
Nationalgalleriet i Oslo. I Düsseldorf tog T. fra 1845
fast Ophold og var kun — rigtignok næsten hver
Sommer — paa Besøg i Norge eller paa
Studierejser til andre Lande, bl. a. Belgien (1846),
Sverige i 1850’erne og Paris (1855). Den
Afbrydelse af Düsseldorf-Opholdet, som
foraarsagedes ved, at den norske Kunstnerkoloni i
Revolutionsaaret 1848 vendte hjem til Norge, hvor den
hilsedes med Begejstring og Festligheder,
syntes at aabne lysere Udsigter for hjemligt norsk
Kunstliv, men da Revolutionen drev over,
vendte Kolonien tilbage. Jordbunden var dengang og
endnu langt senere ikke tilstrækkelig forberedt
til, at en hjemlig Kunst i nogen større
Udstrækning kunde trives. Om T. og Gude samledes
efterhaanden i Aarenes Løb talrige Elever,
saavel fra Norge som fra Sverige, og disse to
Kunstnere øvede ikke alene ved deres Kunst,
men ogsaa ved deres noble og imødekommende
Personligheder en stærk Paavirkning paa de
yngre Generationer. Under lykkelige ydre
Forhold udfoldede T. en rig Produktion, som i
Aarenes Løb skaffede ham mange Udmærkelser
og en Popularitet, som er viden udbredt
gennem mangfoldige Gengivelser af hans mest
kendte Billeder, en Popularitet som endnu har
bevaret sig stærk og uformindsket, i alt Fald
i de bredere Lag. Til de mest kendte af hans
Arbejder hører fremfor alt »Haugianerne«
(1848, Düsseldorfs Galleri, Gentagelse i
Nationalgalleriet i Oslo), »De ensomme Gamle« (1849,
Nationalgalleriet i Oslo), Cyklen »Norsk Bondeliv«
(1850, Oskarshall ved Oslo), »Katekisation i en
Landskirke« (1847, Det kgl. Slot i Oslo),
»Brudefærden i Hardanger« (1848, Nationalgalleriet i
Oslo) — malet sammen med H. Gude, et Værk, der
frembragte A. Munch’s bekendte Digt og
Kjerulf’s endnu meget sungne Melodi — medens
Billedet selv nu virker falmet og uvirkeligt med
sin uheldige Kolorit. Foruden Brudefærden
malede han sammen med Gude »Aften paa
Krøderen« (1849), »Lystring« (1851 og flere
Gange), »Ligfærd paa Sognefjorden« (1852 og
1853 Brugseier Skamarken, Oslo), samt »Fiskere
i Havsnød« (1859, Kallevig, Arendal).
Elskværdige i deres Opfattelse er »Norsk
Juleskik« (1846, Trondhjems faste Galleri) og
»Søndagskvæld i en hardangersk Røgstue« (1844),
»Brudepyntning paa Staburet« (1860, indkøbt af
den franske Stat; 1870, Göteborg Museum) og
»Bedstemoders Brudekrone« (1865, Kunsthalle,
Karlsruhe og en fri Gentagelse 1869,
Bryllupsgave fra norske Damer til den danske
Kronprinsesse Louise), samt endelig et af hans
sidste større Billeder, det store figurrige
»Brudetog gennem Skoven« (1873, tilhører Rasmus
Meyer’s Samling, Bergen). Alvorligere Toner
anslaas og en dybere Karakteristik møder os i
de smukke Billeder »Afskeden«
(»Bedstefaderens Velsignelse«, 1851 og 1855, Thorvald Meyer,
samt flere Varianter), »Sognebud« (1860, privat
Eje, London og i Kunstmuseet, Oslo),
»Nadverens Uddeling«, (»De værkbrudne«, 1862,
London, og 1863 Königsbergs Galleri),
»Bjørnejægerens Hjemkomst« (1856, Gentagelse 1858 i
Göteborgs Museum og flere Varianter). I de
virkningsfulde Billeder »Tvekamp i et
Bondebryllup« (1864, London, Privateje) og »Fanatikerne«
(1866, Nationalmuseet i Sthlm) udfolder T.
maaske sit største Mesterskab i Gengivelsen af
den ubeherskede Vildhed hos de ophidsede
Gemytter i Tvekampsbilledet og finder i det andet
Billede en rigt varieret Stemningsskala for den
religiøse Fanatisme. Først mange Aar efter den
ovennævnte »Altertavlestrid« kom T. atter ind
paa den religiøse Kunsts Omraade. 1868 udførte
han efter Bestilling en Altertavle — »Christi
Daab« — til Trefoldighedskirken i Oslo og 1871
»Christi Opstandelse« til Bragernes Kirke i
Drammen samt en Enkeltfigur »Christus« til
Tyristrandens Kirke paa Ringerike. Trods den
religiøse Inderlighed, der kommer til Syne i
disse Altertavler, svækkes deres Virkning dog
ved en vis Haardhed og Stivhed saavel i
Tegning som Kolorit. Ogsaa den historiske Genre
genoptog han i sine sidste Aar, idet han
sammen med Morten Müller malede »Sinclair’s
Landing i Romsdalen« (1876, Nationalgalleriet i
Oslo, Skitsen tilhører Enkefru Generalkonsul
Peter Petersen, Oslo). Et stort anlagt Billede af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free