Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tidevand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han tabte en stor Del af sin Hær); i de flg.
Aarh. forsøger flere, som Scaliger, Bacon, Galilei,
Descartes og Halley, at forklare Aarsagen til
T., men det er først Newton, som viser, at den
periodiske Stigen og Synken af Havvandet
bliver at forklare ud fra Gravitationsloven. Den
ældste T.-Tabel, man kender, er fra 13. Aarh.
og gælder for London Bridge, men Havnetiden
sættes her en hel Time senere end den nuv.
(1 Time 58 Min.); som Argument bruges Maanens
Alder ɔ: Antallet af Døgn siden sidste
Nymaane og Højvandet optræder 40 Min. senere
for hver Dag. Flamsteed publicerede den
første T.-Tabel for Højvande ved London Bridge
for 1683; den blev fortsat for en Del Aar. Han
udgav ogsaa en Tabel over Højvandet andre
Steder, naar man kender det i London. Dette
er den første Tabel af denne Slags. For
Liverpool udgaves den første T.-Tabel 1770, og den
er senere blevet udg. hvert Aar (1919 blev der
her oprettet et Tidal Institute), og det er at
antage, at der ogsaa blev udgivet T.-Tabeller
for andre Havne, men hvorledes de Data,
Tabellerne gav, var regnet ud, kendes i Alm. ikke;
den brugte Metode gik som oftest i Arv fra
Fader til Søn gennem flere Generationer i den
samme Familie, og Whewell nævner, at
Publikation af ny Tabeller, ledsaget af en
Forklaring af, hvorledes disse var beregnet, som
oftest blev optaget som Indgreb i
Ejendomsretten.
I det sædvanlige Forløb af T. har man i
enkelte Egne af Jorden bemærket særegne
Uregelmæssigheder, der mere skyldes lokale
Ejendommeligheder. Ude paa det aabne Hav vil
Flodhøjden ɔ: Forskellen mellem
Højvande og Lavvande alm. være 1 m, og
Tidevandsbølgen ligner der den sædvanlige Bølge, idet
Vandpartiklerne beskriver en elliptisk Kurve.
Paa Kammen af Bølgen forskyder
Vandpartiklerne sig i samme Retning, som Bølgen
forplanter sig, i Bølgedalen i den modsatte
Retning, og »Kæntringen« af Strømmen finder Sted
midt imellem de Tider, da Vandpartiklerne
indtager deres højeste og laveste Niveau,
altsaa 3 Timer 6 Min. før og efter Højvande; hvis
Havet havde samme Dybde, vilde
Tidevandsbølgen gaa Jorden rundt regelmæssig. Kunde
man betragte den som en »fri« Bølge, vilde
dens Hastighed være v = kvadratrod(g (h + η)) efter
Teorien, hvor h er Dybden af Oceanet, η
Højden af Flodbølgen over Middelvandstand og g
Tyngdens Acceleration, ell. naar h og η er
givet i Meter: v = 11,3 kvadratrod(h + g) km i Timen;
ganske anderledes forholder det sig der, hvor
Flodbølger kommer fra forsk. Sider og støder
sammen. Her dannes Interferens, hvorved
den enkelte Flods Virkning kan betydelig
modificeres ell. ganske ophæves. Og møder
Flodbølgen under sin Fremadskriden en Hindring,
f. Eks. en Kyst, vil Bølgen blive reflekteret i
modsat Retning, og der danner sig staaende
Bølger. Berører Flodbølgen Havbunden,
formindskes Hastigheden i dens Fremadskriden, og
Flodhøjden vokser. Ved Kysterne vil der
derfor opstaa Strømninger i Vandet, disses
Retning vil skifte med Floden og Ebben, og der
kan i trange Sund opstaa en hvirvlende
Bevægelse af Vandet, de saakaldte Malstrømme
som Moskenstrømmen (s. d.), Strømmen i
Messina-Strædet (se Charybdis) og i Euripos.
Enkelte Steder vil man finde, at Strømmen
ikke skifter Retning, men efterhaanden gaar
over fra den ene Retning til den anden, og
Strømhastigheden enten stedse bliver den
samme ell. ved een Retning har et Maksimum,
ved den derpaa lodrette Retning et Minimum,
men aldrig hører ganske op. Strømmen
vandrer i saadanne Tilfælde gennem alle
Kompasstreger, og Reglen er, at den drejer med
Viserne paa et Ur, naar man sejler med den
Strøm, som bringer Højvande til de Steder,
der ligger i Strømmens Retning, og man har
Land paa venstre Haand, derimod mod Viserne
paa et Ur, hvis man har Land paa højre
Haand. Saaledes drejer Strømmen i den
britiske Kanal paa den engelske Kyst med, paa
deri franske Kyst mod Urviserne, hvilket sidste
ogsaa er Tilfældet paa den hollandske og tyske
Kyst i nogen Afstand fra denne. I den britiske
Kanal løber nemlig Vandet ind saavel fra
Atlanterhavet som Nordsøen og mødes ved
Beachy Head, naar Vandet begynder at stige
ved Dover, men løber ud til begge Sider
herfra, naar Vandet begynder at synke ved Dover.
I Nordsøen trænger Flodbølgen ind foruden fra
Syd ogsaa fra Nord mellem Skotland og Norge,
og efter Defant er det denne Flodbølge, som
er den prædominerende for T. i Nordsøen;
dette bevirker, at Floden er meget svag paa en
Del af Jyllands Kyst og paa dens Fortsættelse
i Kattegat næsten forsvindende. Paa Norges
Kyst mellem Stavanger og Lindesnes er der
ikke Spor af T. — de to Bølger interfererer.
Paa Englands Kyst gives der Steder, hvor
Flodhøjden ved Springflod er over 10 m,
medens den paa andre Steder ikke langt
derfra kun naar op til 2 m, og paa mellemliggende
Punkter kan der være 4 udprægede Højvande
i Løbet af et Døgn. I andre Egne af Jorden
som ved Tonking har man kun eet Højvande i
Døgnet. Trænger Flodbølgen ind i Havbugter,
vil den løbe ind med Floden, ud med Ebben
og kæntre ved Højvande og Lavvande. Er
Bugtens Bredder parallelle ell. konvergerer noget,
kan Floden ved Opstuvning af Vandet faa en
betydelig Højde. Saaledes har Floden ved
Mundingen af Fundy-Bugten kun en Højde af
2,6 m, medens den i Bunden af den 150 Sømil
lange Bugt ved Springflod kan stige til 15—16
m. Noget lgn. har man, blandt andre Steder,
i Bristol-Kanalen, i Bugten ved St Malo og paa
Østkysten af Patagonien i Santa-Cruz-Bugten.
I Elvenes nedre Løb vokser som Regel Flodens
Højde fra Mundingen og op over Elven, til den
har naaet en bestemt Maksimalhøjde, hvorpaa
den aftager for til Slut ganske at forsvinde.
Tidevandsstrømmen vil i Elven løbe opover,
naar Vandet er over Middelvandstand, nedover,
naar det er under, og Strømmen er stridest
ved Højvande og Lavvande, medens den staar
stille ved Middelvandstand, forudsat at
Elvestrømmen er svag. Er denne derimod stærk,
vil Tidevandsstrømmen opover høre op, nogen
Tid før Middelvandstand er naaet, medens
den udgaaende Strøm vil vare efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
