Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tidevand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1906. Efter en af disse to Anvisninger, der begge
leder til samme Udtryk for Vandstanden,
beregnes nu Vandstandsobservationer optegnede
af registrerende Mareografer, opstillede i visse
Havne, og paa Grundlag af de saaledes
tilvejebragte Konstanter udregnes der
Tidevandstabeller, der udgives aarlig af de større
søfarende Nationer (fra 1833 i England, 1839 i
Frankrig, 1853 i De forenede Stater, 1878 i Tyskland)
og angiver for disse Havne for hver Dag i
Aaret Højvandets Indtræden samt for en
Del andre Havne Havnetiden samt
Flodhøjdens Størrelse ved Spring og Nip. Blandt
disse Tabeller er de amerikanske Tide
tables og de af det engelske Admiralitet
udgivne de righoldigste (I udkommer hvert
Aar, II indeholder de vigtigste Konstanter for
de større Havne over hele Jorden og udkommer
som Regel hvert 5. Aar). Til Forudberegningen
er der konstrueret særegne Maskiner. Den
første blev udtænkt af Lord Kelvin 1872 og
færdigbygget 1876. Den befinder sig nu i South
Kensington Museum. En anden Maskine blev
konstrueret af E. Roberts og er brugt i mange
Aar til Forudberegning af T. i Indien. Den er
i London (National Physical Laboratory). 1881
konstruerede Ferrel en Maskine, benyttet i
Amerika til Beregning af T.-Tabellerne
1883—1910; den blev 1910 afløst af en ny og større
Maskine. I Tyskland har man i Hamburg en
Maskine af nyeste Konstruktion fra 1919. Ved
Siden af disse Tidevandstabeller er der i
enkelte Havne opsat egne Apparater, hvorpaa
man direkte kan aflæse den i Øjeblikket
stedfindende Vandstand i Forhold til Højvandets
Indtræden samt Flodhøjden. De beregnede
Tabeller forudsætter roligt Vejr og
Middelbarometerstand. Paa stormfulde Dage med lav
Barometerstand kan derfor T.’s Indtræden og
Flodhøjden komme til at afvige betydeligt fra
det forud beregnede. Lav Barometerstand
betinger høj Vandstand og omvendt. For at faa
en Oversigt over Flodbølgens Vandring over
Oceanet har man efter Whewell trukket Linier
gennem de Steder, som har Højvande ved Ny-
ell. Fuldmaane i samme absolutte Tid,
almindelig Klokkeslæt i Maanedøgnet gældende for
Greenwich Meridian; disse Linier benævnes
Isorachier (af Berghaus) eller med et
engelsk Udtryk: cotidal lines (af Whewell); man
vil finde saadanne Kort dels som Generalkort
gældende for den hele Jord, dels som
Specialkort gældende for et mindre Omraade, f. Eks.
Nordsøen (»Atlas der Gezeiten und
Gezeitenströme für das Gebiet der Nordsee und der
Britischen Gewässer«, Hamburg 1921), optagne
i de større fysikalske Atlasser og i de ovenfor
nævnte Tide tables. Studerer man nærmere
Anordningen af disse cotidal lines, vil man
finde, at denne sine Steder er afhængig af
Havdybet og følger denne; dette benævnes
Orthochroni. Er den derimod uafhængig af
Havdybet, benævnes denne for Pseudochroni, men
her skelner man mellem følgende Forhold: 1)
cotidal lines ligger langt fra hinanden ɔ:
Eurochroni; det ekstreme Tilfælde, at der er større
Flader, som har samme Havnetid, benævnes:
Homochroni; 2) de ligger tæt ind paa
hverandre ɔ: Stenochroni.
I Danmark og Norge har der gennem
længere Tid været holdt i Gang registrerende
Vandstandsmaalere i en Del Havne. Det
derved erhvervede Materiale til Studiet af T. paa
Danmarks og Norges Kyst er blevet bearbejdet
efter den harmoniske Analyse, i Danmark af
Dr. Crone for det meteorologiske Institut,
| Middelvandstand | Flodhøjde | Springflod | Nipflod | Gennemsnitlig Havnetid | Springflodens Indtræden | |||
| cm | cm | cm | cm | T. | Min. | Dage | ||
| Danske Havne | Esbjerg | — 20 | 120 | 148 | 91 | 1 | 59 | + 2,7 |
| Hirtshals | — 29 | 22 | 28 | 15 | 4 | 0 | — 1,9 | |
| Frederikshavn | — 28 | 24 | 31 | 18 | 5 | 33 | — 2,0 | |
| Aarhus | — 27 | 27 | 36 | 19 | 10 | 31 | — 1,4 | |
| Fredericia | — 26 | 23 | 30 | 17 | 11 | 32 | — 1,6 | |
| Korsør | — 22 | 22 | 28 | 15 | 0 | 21 | — 0,9 | |
| Slipshavn | — 25 | 24 | 32 | 16 | 0 | 5 | — 1,0 | |
| Gjedser | — 24 | 7 | 9 | 6 | 6 | 36 | + 0,7 | |
| Hornbæk | — 23 | 14 | 18 | 9 | 8 | 58 | — 1,5 | |
| Kjøbenhavn (Fortet Prøvesten) | — 22 | 3 | 9 | 44 | — 1,1 | |||
| Islandske Havne> | Thorshavn | + | 21 | 32 | 10 | 6 | 8 | + 0,8 |
| Reykjavik | + | 275 | 404 | 147 | 4 | 23 | + 2,0 | |
| Stykkisholm | + | 285 | 394 | 177 | 5 | 15 | + 1,2 | |
| Havnefjord | + | 251 | 350 | 152 | 4 | 48 | + 1,6 | |
| Færøerne: | Seydisfjord | + | 97 | 131 | 62 | 0 | 8 | + 1,8 |
| Grønlandske Havne | Nennortalik | + | 177 | 252 | 102 | 5 | 34 | + 1,7 |
| Godthaab | + | 272 | 366 | 178 | 6 | 39 | + 1,5 | |
| Norske Havne | Oslo | + 11 | 22 | 30 | 15 | 4 | 50 | — 4,4 |
| Drøbak | — 13 | 28 | 38 | 18 | 4 | 28 | — 3,7 | |
| Arendal | — 3 | 17 | 22 | 11 | 3 | 26 | — 3,7 | |
| Stavanger | + 15 | 29 | 42 | 16 | 9 | 46 | + 2,0 | |
| Bergen | + 8 | 88 | 119 | 56 | 10 | 16 | + 1,5 | |
| Bodø | — 112 | 173 | 233 | 113 | 12 | 17 | + 1,6 | |
| Fineide | 106 | 136 | 75 | 1 | 58 | + 2,0 | ||
| Kabelvaag | + 11 | 182 | 247 | 116 | 0 | 8 | + 1,6 | |
| Vardø | + 143 | 201 | 257 | 145 | 5 | 38 | + 1,8 | |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
