- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
450

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tidsløb - Tidsmaaling - Tidsord - Tidsregning (geologisk) - Tidsregning, bibelsk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ridtet. Man kan da ikke som ved alm.
Væddeløb uden videre erklære den for Sejrherre, der
først passerer Maalet, men maa tage Tiden for
hver enkelt; deraf Navnet. I Alm. sejrer den,
der bruger kortest Tid, men der kan dog
ogsaa være opgivet en bestemt Tid, som skal
anses for den bedste, og den Deltager bliver da
Sejrherre, der har beregnet sin Fart saaledes,
at han kommer denne Tid nærmest.
(C. G. B.). O. P.

Tidsmaaling, se Tidsbestemmelse.

Tidsord, en i dansk Grammatik ikke hyppigt
brugt Benævnelse for Verbum (s. d.) ved
Oversættelse af tysk Zeitwort. Benævnelsen er
ikke heldig, fordi Tidsforestillingen ikke er det
vigtigste ved Verbets Begreb.
O. Jsp.

Tidsregning (geologisk). Efter Opdagelsen
af, at det organiske Liv her paa Jorden i
Tidens Løb har gennemgaaet en indgribende
Udvikling, har man ved Undersøgelser af de i
Jordlagene gemte Forsteninger og af Lagenes
Lejringsforhold kunnet ordne Lagene i en
kronologisk Række, idet man har erfaret, at
Organismerne overalt er fulgt efter hverandre i
den samme Rækkefølge, og derfor gaar ud fra,
at Lag af samme Alder i det væsentlige
indeholder Rester af den samme Fauna og Flora,
og at de nedre Lag er ældre end de oven paa
dem hvilende, hvis der da ikke er sket
Ændringer i de oprindelige Lejringsforhold.
Endvidere har man sammenfattet Lagene efter
deres Alder i større og mindre Grupper og er
herved naaet til en geologisk T. Om de større
Tidsafsnit hersker der i Alm. Enighed mellem
Geologerne, men naar Talen er om de mindre
Afsnit, er Meningerne ofte vekslende, fordi de
lokale Forhold her spiller en større Rolle.

I Alm. deles Jordens Historie i 5
Hovedafsnit ell. Æraer: 1) den azoiske (ell.
arkæiske), 2) den proterozoiske (ell.
eozoiske ell. arkæozoiske), 3) den palæozoiske,
4) den mesozoiske og 5) den
kænozoiske Æra. Til hver Æra svarer en Gruppe af
Aflejringer, der bærer samme Navn som vedk.
Æra. Æraerne deles atter i mindre Afsnit,
Perioder, og disse atter i Epoker. De
to ældste Æraer, den azoiske og den
proterozoiske, mangler henh. helt ell. næsten helt
Rester af Organismer, og da man derfor kun har
Lejringsforholdene at gaa ud fra, naar man vil
foretage en Inddeling af disse Æraer, bliver
denne Inddeling mindre paalidelig. Den
palæozoiske Æra har man inddelt i flg. Perioder:
a) den kambriske, b) den ordoviciske,
c) den gothlandiske, d) den
devoniske, e) den karbonske og f) den
permiske. Til den mesozoiske Æra regnes: a)
Trias-, b) Jura- og c) Kridt perioderne,
medens den kænozoiske Æra deles i: a)
Tertiær- og b) Kvartær perioderne. Ang.
Periodernes Inddeling i Epoker henvises til de
forsk. til Perioderne svarende Formationer.

Da det organiske Liv sikkert har udviklet
sig jævnt og roligt, bliver en Inddeling som
Ovenstaaende nok kunstig, men den er
nødvendig af praktiske Grunde. Endvidere siger den
intet om de forsk. Tidsrums absolutte Længde.
Ganske vist har man ad forsk. Veje søgt at
udregne enkelte Afsnits Varighed, men de
opnaaede Resultater er i Regelen meget usikre.
Man har f. Eks. af den aarlige Tilvækst af
Dyndet i Nildeltaet villet finde Længden af den
Tid, som er medgaaet til Dannelsen af Deltaet,
og paa lgn. Maade har man af Niagarafaldets
Tilbagerykning søgt at udregne, hvor mange
Aar der er forløbet siden Istiden. Til
formodentlig noget sikrere Resultater er man kommen
ved Undersøgelsen af Radioaktiviteten af
Mineraler i de forsk. Formationer; efter disse
Undersøgelser har man anslaaet Jordens Alder til
1700—2200 Millioner Aar. Endvidere kan
nævnes, at den Tidsmaaling, som De Geer ved
Hjælp af en Undersøgelse af Elvsedimenterne
har foretaget for den senere Del af Istidens og
for Postglacialtidens Vedkommende, synes at
hvile paa et ret solidt Grundlag; bl. a. er han
kommen til det Resultat, at der er forløbet c.
7000 Aar siden Istidens Slutning.
J. P. R.

Tidsregning, bibelsk. Som andre antikke,
orientalske Folk har Israel følt Trang til at se
sin gamle Historie i Sammenhæng med hele
Menneskehedens Historie og betragte den
under Synspunktet af en Udvikling gennem store
Verdensperioder. Det gamle Testamente
begynder da ogsaa med Beretningen om Verdens og
det første Menneskes Skabelse, og det yngste
af Kildeskrifterne i Mosebøgerne, det saakaldte
Præsteskrift, opstiller en Slægtstavle, der blandt
andet angiver Stammefædrenes Alder paa
det Tidspunkt, da der fødes dem en Søn,
altsaa hvor gammel Adam var, da Seth blev født,
Seth’s Alder ved Enoch’s Fødsel, dennes Alder
ved Qenan’s Fødsel etc.; paa denne Maade
bliver Perioden fra Skabelsen til Abraham’s
Fødsel paa i alt 1946 Aar, og da Israels Stamfader
ved sin Kaldelse var 75 Aar, da han og hans
Efterkommere opholdt sig 215 Aar i Kanaans
Land, og da Israeliterne derefter tilbragte 430
Aar i Ægypten, bliver Tidsrummet fra
Skabelsen til Udvandringen fra Ægypten paa i alt
2666 Aar. At disse Tal ikke har nogen som helst
historisk Værdi, men kun beror paa sene
Spekulationer, er nu almindelig anerkendt; i de
forskellige gamle Oversættelser af Mosebøgerne
varierer Tallene ogsaa ret betydeligt; saaledes
bliver Summen svarende til den hebraiske
Teksts 1946 i Samaritanernes Bibel 2247 og i
Septuaginta (s. d.) endog 3332; i Stedet for de
2666 henholdsvis 2752 og 3837. Perioden fra
Udvandringen til Opførelsen af Salomo’s
Tempel angives 1. Kong. 6, 1 til 480 (Septuaginta:
440) Aar, d. v. s. 12 Generationer à 40 Aar,
men det er meget vanskeligt at faa dette Tal
til at stemme med Angivelserne i
Dommerbogen, der synes at maatte føre til et
betydeligt højere Tal. Om Ophavsmanden til dette
Skema, der vel har levet c. 530 f. Kr., har lagt
nogen Vægt paa, at Tidsrummet fra
Tempelbygningen (dateret c. 1015) og til Hjemkomsten
fra Babylon 536 ogsaa bliver c. 480 Aar, er
usikkert; og ganske hypothetisk er den videre
Antagelse, at 2666 for ham skulde betegne 66 2/3
Generation (à 40 Aar), der med de 2 X 12
Generationer tilsammen vilde give 90 2/3, hvilket
atter med en Verdensperiode paa 4000 Aar som
Forudsætning vilde føre til det Resultat, at der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0458.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free