Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tiende - Tiendebank, Kongeriget Danmarks - Tiendepenge - Tiene, Gaetano fra - Tienshan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(de vigtigere) Bruttoindkomster, indskrænkedes
den søndenfjelds væsentlig til en T. af den
aarlige Agerafkastning (»Korntiende«), men
suppleredes til Gengæld med en tvungen
Hovedtiende, som Hvermand en Gang i sit Liv
(som oftest ved sit Bryllup) skulde erlægge af
sin Kapitalformue. Et enkelt Landskab,
Telemarken, vægrede sig ved at udrede nogen
Art Aarstiende og vedtog kun Hovedtienden,
hvilken indtil Loven af 1897 opkrævedes af
dem, der giftede sig første Gang. Telemarken
benævnedes derfor admin. i senere Tid ofte
»Skatlandet«, fordi dér alene de alm. Skatter
blev at udrede i Modsætning til Lenets
sydligere Distrikter, der kaldtes »Tiendetaget«. Den
Omstændighed, at Aarstienden søndenfjelds kun
var en Korntiende, medens Hovedtienden var
tvungen, mishagede i høj Grad den
middelalderske Gejstlighed, som derved mente at faa
mindre der end V. og N. i Landet, hvor
Hovedtienden vistnok i Formen blot var frivillig,
men hvor dog Præsterne, særlig ved passende
Paavirkning paa Dødslejet, forstod at gøre dens
Udredelse saa temmelig uundgaaelig. Der skete
derfor gentagne Forsøg paa at drive den
vesten- og nordenfjeldske Ordning igennem ogsaa
i Viken og paa Oplandene, hvilket dog næppe
nogen Sinde helt lykkedes. Overhovedet var
T., navnlig i 13. Aarh., Genstand for til Dels
meget skarpe Stridigheder mellem de gejstlige
og verdslige Magthavere, og den
Tiendeanordning, som Ærkebiskop Jon’s Kristenret af 1273
indeholdt, og hvori de forsk. Indkomstarter saa
undtagelsesfrit som muligt søgtes udnyttede
som Grundlag for T.’s Udredelse, lykkedes det
først i de paafølgende Par Aarh. at faa
praktisk indført. — T. deltes i Norge i 4 lige store
Dele mellem Præst, Kirke, Biskop og fattige
(»Bondelodden«). Ved Reformationen bortfaldt
den frivillige Hovedtiende helt, og den tvungne
indskrænkedes efterhaanden til Smaabeløb, som
derpaa, bortset fra Telemarken, ligeledes gik i
Glemmebogen. Af Aarstienden tilegnede
Staten sig Biskoppens Andel (»Kongetienden«),
hvorimod dens Forsøg paa at sløjfe Lodden til
Bøndernes fattige for en stor Del mislykkedes,
uagtet saavel Kirkeordinansen af 1537 som
N. L. 2—22—4 i Overensstemmelse med den
danske Regel fastholdt en Tredeling mellem
Konge, Præst og Kirke. Imidlertid medførte de
flg. Aarh.’s Privilegiefritagelser, Benaadninger
og Kirkesalg saavel som Salg af selve
Tienderetten store Forrykkelser i Forholdene,
ligesom tillige den gl. Regel om Erlæggelsen af en
virkelig Tiendedel af Aarsudbyttet lidt efter lidt
var afløst af sædvanemæssige Ansættelser.
Endelig fastsatte Frd. 31. Juli 1801, at baade
Korn- og de øvrige Tiendeudredelser (af Fisk
o. s. v.) skulde danne en uforanderlig fast
Grundbyrde paa de Landejendomme, som
hidtil ikke havde været fritagne, at erlægge enten
i Penge ell. i Korn, efter Kapitelstakst. Ved Lov
14. Juli 1897 afskaffedes fra 1918 at regne
saavel Konge- som Kirketienden; ang.
Overgangsbestemmelserne og de ved disse oprettede
særskilte Fonds maa henvises til selve Loven.
Derimod vedbliver iflg. en anden Lov af s. D.
Præstetiende fremdeles at bestaa, dog saaledes, at
den kun skal erlægges i Penge og sammen med
andre Ydelser af lgn. Art indgaa som Led i »en
samlet Grundbyrde« paa vedk. Ejendomme. —
T. af Købstadsnæringer er for længst
bortfalden (jfr. N. L. 2—22—10). (Litt.: Brandt,
»Tingsretten« § 30—31). (E. H.). Abs. T.
Tiendebank, Kongeriget Danmarks, er
oprettet ved Lov af 15. Maj 1903 for at
finansiere den meget omfattende Tiendeafløsning;
den bestyres af Direktionen for Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og udsteder 4 %
rentebærende Obligationer delte i to Serier for
Præstetiender og for de øvrige Tiender (se
ogsaa Tiende).
C. T.
Tiendepenge, se Sjette- og
Tiendepenge.
Tiene [’tiæne], Gaetano fra, Stifteren af
Teatinerordenen (s. d.).
Tienshan (Tianshan, Thianshan),
Bjergsystem i Centralasien, adskiller
Østturkestan fra Dsungariet og Turan, bestaar af et
stort Antal parallelle Kæder, der strækker sig
omtr. fra Ø. til V. over mere end 30
Længdegrader. Nordskraaningen af T. er meget stejl,
hvorimod Bjergene mod S. gaar jævnere over
i Sletten. T. synes at skylde to Foldninger sin
Oprindelse, en i Triastiden, en i Tertiærtiden.
I Triastiden foldedes Gnejs, arkaiske og
palæozoiske Sandsten, Skifere og Kalksten. Disse
Bjergarter dækkes af Aflejringer fra Trias-,
Jura-, Kridt- og Tertiærtiden, af hvilke
Juradannelserne indeholder Kullag. I den senere
Del af Tertiærtiden foregik en ny Foldning,
ved hvilken især de sydlige Kæder pressedes
op til betydelige Højder. T. begynder mod Ø.
ved c. 97° ø. L., maaske hører dog nogle
lavere Kæder endnu længere mod Ø. til dette
System. Allerede i sin østlige Del er T. en vild
og mægtig Kæde. Stejl mod S. og endnu
vildere og stejlere mod N., danner den med sine
sneklædte Toppe, vilde Kløfter og vanskelige
Passer en næsten uoverstigelig Mur. Mod V.
bliver Kæden stadig højere og naar i
Bogdoola 6000 m. V. f. denne Bjergmasse fører
et 1340 m højt Pas fra Turfan til Urumtshi.
Fra Urumtshi til den russiske Grænse danner
T. et mægtigt System af parallelle Kæder,
adskilte ved Længdedale, hvis Floder søger til Ili
ell. Bargatsh Kul. Her ligger den mere end
6000 m høje Top Døs-Møgen-Ola og
længere mod V. Tengri-Chan (7200 m), den
højeste i T. Passerne ligger alle over 3000 m,
flere endog over Snelinien. V. f. Tengri-Chan
antager Kæderne Retninger, der mere og mere
vider sig ud fra hverandre. Mellem Floderne
Ili og Tshu ligger den transilenske Ala-tau.
S. f. Tshu følger Kungei-Ala-tau og
Ter-skei-tau, der mellem sig indeslutter den
store Alpesø Isyk-kul (1615 m o. H.).
Kungei-Ala-tau fortsættes i Aleksander-Kæden.
S. f. Floden Naryn strækker sig
Kokshal-Kæden med sin Fortsættelse Alai og
Hissar-Bjergene, der ved Kisilsus Dal
adskilles fra den endnu sydligere Kæde
Transalai, der danner Nordranden af Pamir. T.
er næsten overalt omgiven af Ørkener og
Stepper. I et højere Niveau frembringer
Luftstrømningerne et Bælte med større Luftfugtighed og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
