Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tiepolo, Giovanni Battista (Gianbattista) - Tierce - Tierney, George - Tierra del Fuega - Tiersch, Otto - Tiers état - Tiersot, Julien - Tiers parti - Tiessen, Heinz - Tieté - Tietgen, Carl Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dohme, »Kunst u. Künstler«, II, 3, Leipzig 1879];
Isidor Krsnjavi, »G. B. T.« [»Zeitschrift
für bildende Kunst«, XIV, 1879]; Urbani de
Gheltof, T. e la sua famiglia [Venedig 1879];
P. Molmenti, Acqueforti dei T. [Venedig
1896] m. m.; F. F. Leitschuh, »G. B. T.«
[Würzburg 1896]; F. H. Meiszner, »T.«
[»Künstlermonographie«, XXII, Bielefeld og
Leipzig 1897]; Chennevières, »T.« [1898];
E. Sack, »T.« [2 Bd, Hamb. 1910]).
(A. R.). A. Hk.
Tierce [ti.əs], engelsk Maal for flydende
Varer, 1/2 Puncheon eller 1/3 Pipe = 42
Gallons: i England = 190,83 l, i de forenede Stater
= 158,98 l, her til Hør- og Hampefrø 7 Bushels,
til Fisk 30O og til saltet Kød 304 Pounds; i
Danmark (Tjerce) = 1 Ohm.
(N. J. B.). H. J. N.
Tierney [’ti.əni], George, engelsk Politiker
(1761—1830), udgav allerede 1787 et politisk
Skrift om det ostindiske Kompagnis
Forrettigheder, og var siden 1796 uafbrudt Medlem af
Underhuset, udpræget frisindet. Hans Angreb
paa W. Pitt’s Finansstyrelse 1798 førte til en
Duel med denne Statsmand. Juni 1802—Maj
1804 var han Skatmester for Flaaden under
Addington, afslog derefter Pitt’s Tilbud om at
blive Oversekretær for Irland, men blev Septbr
1806 Statssekretær for Indien indtil Marts n. A.
T.’s grundige Indsigt og Skarphed i Ordskiftet
skaffede ham stor Indflydelse, ja aftvang endog
Modstanderne Beundring (Canning kaldte ham
»Menneskehedens Ven«); 1817—21 var han det
frisindede Partis anerkendte Leder, og at han
ikke naaede de højeste Æresposter, maa
nærmest tilskrives hans ringe Byrd. Maj 1827 blev
han Møntmester i Canning’s Ministerium og
forblev i denne Stilling indtil Jan. 1828.
E. E.
Tierra del Fuega, d. s. s. Ildlandet.
Tiersch [ti.r∫], Otto, tysk Musikteoretiker
(1838—92), var bl. a. Lærer ved Stern’s
Konservatorium i Berlin og en anset og kyndig
Teoretiker, der særlig beskæftigede sig med
Harmonilæren (»System und Methode der
Harmonielehre«, »Elementarbuch der musikalischen
Harmonie- und Modulationslehre« m. m.).
W. B.
Tiers état [’tierz-e’ta] (Trediestand) var i
Frankrig under l’ancien régime Navnet paa den
ene af de tre Stænder, hvori Befolkningen da var
delt. T. é. omfattede alle Personer, der ikke hørte
til Gejstligheden ell. Adelen, altsaa baade de ikke
adelige Embedsmænd, Købstædernes Handlende,
Haandværkere og Arbejdere og Bønderne og
den øvrige ikke privilegerede Landbefolkning
dog med Undtagelse af de ufri (serfs), hvilke
imidlertid i senere Tid ingen Rolle spillede.
Medlemmerne af T. é. betegnedes ogsaa med
Ordet roturiers, særlig naar man vilde
fremhæve Modsætningen til Adelen. Navnet T. é.
hidrørte fra, at vedkommende Stand indtog den
tredie Plads i Rangfølgen efter Gejstligheden og
Adelen. Om T. é.’s Repræsentation paa
Stændermøderne, se états généraux. Under
den politiske Diskussion forud for den store
Revolution spillede Spørgsmaalet om T. é.’s
Stilling i Staten en Hovedrolle. Bekendt blandt
Indlæggene i denne Diskussion er især den af
Sieyès i Januar 1789 udgivne Brochure
Qu’est-ce que le tiers état? (»Hvad er Trediestand?«).
P. J. J.
Tiersot [’tiær’so], Julien, fr. Musikforfatter,
f. 5. Juli 1857 i Bourg, studerede Medicin,
senere Musik og blev 1883 Bibliotekar ved Paris’
Konservatorium. Siden har T. udfoldet en stor
og fortjenstfuld Virksomhed som
Musikforfatter; særlig har hans Studier gældt den franske
Folkevise (Histoire de la chanson populaire en
France [1889], Folkesange fra de franske Alper
[1903]), men han har ogsaa beskæftiget sig med
ældre og nyere Kunstmusik (Adam de la Halle,
Rouget de Lisle, H. Berlioz, J. J. Rousseau,
Gluck etc.). T. er tillige optraadt som Komponist
bl. a. med Bearbejdelser af Folkeviser, som
Foredragsholder og som Medarbejder ved
talrige Fagskrifter; af sine Art. udgav han en Del
i Un demi-siècle de musique française.
W. B.
Tiers parti [’tiæ.r-par’ti] var en politisk
Gruppe, som i Ludvig Filip’s første
Regeringsaar, under Samlingen 1832—33, dannedes med
J. J. Dupin til Leder og, indtagende en
Mellemstilling mellem de doktrinære og de radikale,
arbejdede for den lavere Middelstands Vel.
(J. L.). H. J-n.
Tiessen [’ti.sən], Heinz, tysk Komponist, f.
10. April 1887 i Königsberg, Elev af Rüfer og
Klatte; han blev Musikkritiker i Berlin og
beklædte forskellige Dirigentstillinger ved Opera
og i Koncertsal (bl. a. paa Turné i Sverige og
Norge); fra 1925 har han været Lærer ved
»Hochschule« i Berlin. T., der nævnes blandt
de mest begavede yngre tyske Komponister,
har skrevet Symfonier, »Eine Ibsenfeier« for
Orkester, Musik til en Række antikke og
moderne Dramaer, det mimiske Drama
»Salambo«, en Del Kammermusik, Klaverværker (»Eine
Natur-Trilogie« m. m.), Korstykker, Sange (som
»Galgenlieder«) etc.
W. B.
Tieté [tiæ’tæ?], Biflod til Rio Paraná i
Staten São Paulo, Brasilien, kommer fra Serra de
Mar, i ringe Afstand fra Atlanterhavskysten,
flyder mod V. forbi Staden São Paulo, men
bøjer snart mod NV., optager Rio Jaguary og
bliver sejlbar for smaa Fartøjer, men
Sejlbarheden afbrydes snart af talrige Vandfald og
Strømhvirvler, som vedbliver, indtil Rio T.
munder ud i Rio Paraná.
M. V.
Tietgen [’titgən], Carl Frederik, dansk
Bankmand, f. i Odense 19. Marts 1829 som Søn
af fattige Forældre, d. i Kbhvn 19. Oktbr 1901.
Moderen døde tidlig, og da Faderen snart efter
giftede sig igen, lukkede T.’s Barnesind sig som
en haard Skal uden om den bløde Kerne, som
den forgudede Moders stærkt religiøse Liv
havde skabt af hans Indre. T. fik i Barneaarene
ret god Skoleundervisning og blev ogsaa heldig
anbragt som Læredreng i en god
Købmandsforretning. Allerede tidlig viste han de
Hovedevner, som siden hen blev de herskende i hans
Liv: en lynsnar Opfattelse og en rent ud
forbløffende Hukommelse, der med nøgtern
Nøjagtighed fastholdt det een Gang lærte ell.
oplevede i alle Enkeltheder. Af Vigtighed for hans
Udvikling blev det i øvrigt, at han kom
forholdsvis tidlig udenlands, idet han i Jan. 1849
opnaaede Ansættelse hos det danske Firma Hald
& Rahr i Manchester. Livet i denne Verdensby,
som dengang var ligesom et Slags Kraftcentrum
for Tidens nationaløkonomiske og merkantile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
