Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tietgen, Carl Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bevægelser, gav ham en Række nyttige
Impulser. Efter den første slesvigske Krigs Afslutning
kom han til for sit Firma at berejse
Skandinavien og erhvervede sig paa denne Maade meget
godt Kendskab
til Personer og
Forhold
omkring i Norden.
1855 forsøgte
han sig da
endelig paa egen
Haand som
Grosserer i
Kbhvn, men
skønt Tiderne
var gode, vilde
det dog ikke
rigtig blive til
noget for ham.
Han syslede
baade med
Telegrafforetagender og Planer
om Udnyttelsen
af grønlandsk Kryolit, men det gik kun smaat
og trangt for ham. Da kom uventet den store
Lykkechance. Under Indtrykket af de gode
Konjunkturers Krav paa ny og moderne
Hjælpemidler til Omsætningens Lettelse ønskede en
Kreds af ansete kbhvn’ske Børsmænd at danne
en ny Bank ved Siden af Nationalbanken, der
syntes dem stivnet i bureaukratisk Stagnation.
Man fandt ogsaa forholdsvis let Midlerne
til det ny Foretagende, men savnede Manden.
Et rent Tilfælde henledte en af Starternes,
Grosserer C. A. Broberg’s Opmærksomhed paa
T.’s unge Personlighed, og med en for os
Danske sjælden Dristighed og psyk. Skarpsind
sørgede han øjeblikkelig for, at man sikrede sig
T. som Bankens Direktør. 2 Novbr 1857 aabnede
Privatbanken, men allerede faa Uger efter var
Landet indviklet i en økonomisk Verdenskrise.
Den naaede os over Hamburg, hvortil dengang
dansk Forretningsliv var meget nøje knyttet. T.
blev valgt til paa Finansernes og
Nationalbankens Vegne at undersøge de danske Firmaers
Forhold i Elb-Staden og bidrog ved sin
raadsnare og myndige Optræden ikke lidet til, at
Krisens Følger blev afværgede for Danmarks
Forbindelser i Hamburg. Ikke mindre hjalp han
efter sin Tilbagekomst til at skaffe Orden og
Ro i de hjemlige Forhold, og dermed var
saaledes i kort Tid Grundlaget for Bankens og
hans egen Prestige lagt.
I den herefter flg. Periode bliver da ogsaa
Privatbanken med T. som Leder et Slags
Organisationspunkt for dansk Erhvervsliv, idet
der fra T. udgik Initiativet til en hel Række af
vore allerbetydeligste, ja for vor nuv.
økonomiske Tilstand grundlæggende Foretagender. Ikke
mindst bliver dette Tilfældet, efter at
Landafstaaelsen 1864 paa det alvorligste havde lært
os Nødvendigheden af at udnytte Landets
tilbageblevne Hjælpekilder — og idet T. her med
den fuldeste og klareste Forstaaelse tager dette
Arbejde op, træder hans Virksomhed uden for
Forretningslivets snævrere Ramme og giver
ham Plads mellem Danmarks historiske
Skikkelser, hvis Gerning vil blive erindret sammen
med Landets egen almindelige Skæbne og ikke
blot i specialhistoriske Arbejder.
Vi nævner af disse T.’s Foretagender: »Det
københavnske Sporvogns-Selskab«, »Det
forenede Dampskibs-Selskab« (begge 1866),
»Dansk-norsk-engelske Telegrafselskab«, som 1. Juni
1869 ved Sammensmeltning med »Det
dansk-russiske Telegrafselskab« udvikledes til »Store
nordiske Telegrafselskab«, der atter i sig
opsluger »Det store nordiske Kina- og
Japan-Extension-Telegraf-Selskab«; endvidere
»Burmeister & Wain« (1871), »Svitzers
Bjergningsentreprise« (1872), »Det kjøbenhavnske Byggeselskab«
(s. A.), »De danske Sukkerfabrikker« (s. A.),
»Tuborg Bryggerier« (1873), »Lolland-falsterske
Jernbaneselskab« (1874), »Østsjællandske
Jernbaneselskab« (1877).
De glimrende Konjunkturer efter den
fransk-tyske Krig 1870—71 var imidlertid ikke alene
blevne udnyttede af T. til Dannelsen af de
nævnte Foretagender, der var ogsaa blevet
skabt et Par større Konkurrenceforetagender
til Banken, og selv i dennes egen Kreds
begyndte det at trække op til en Slags Reaktion
mod den saa hastig skabte Tietgen’ske Vælde.
Konjunkturerne skiftede desuden i Løbet af
1876 fuldstændig om, det blev golde Tider,
Trængsels- og Tilbagegangstider, den alm.
Stemning var kuet og nedtrykt. Under disse Forhold
samlede T.’s Modstandere sig til et afgørende
Slag mod ham: Store Nordiske Telegrafselskab
led netop under særlige Vanskeligheder; disse
blev da benyttede til at drive Aktiernes Kurs
ned under et uforholdsmæssigt Lavmaal, og da
Privatbanken netop laa inde med en stor
Mængde af disse saaledes deprecierede Værdier,
mente man dermed at have ramt T. i selve
hans Hovedfæstning. Virkelig blev han da
ogsaa af sin egen Banks Bestyrelse tvungen til at
realisere den nævnte Beholdning. Han udførte
imidlertid dette paa en uventet gunstig Vis ved
Salg til Frankrig — og man fik desuden snart
en Fornemmelse af, hvad Eftertiden til fulde
har bekræftet, at den pludselige Mistillid til
dette Tietgen’ske Foretagende var fuldstændig
ugrundet. Det blev saaledes Landet, ikke T.’s
Person, hans Modstandere fik Evne til at
skade, og overhovedet viste T. i disse
vanskelige Aar saa megen Fasthed, Taalmod,
Opfindsomhed og Snille, at Rækkerne i hans Parti
forholdsvis snart sluttede sig sammen om ham
igen. Med glimrende Dygtighed kæmpede T. i
denne Periode paa Generalforsamling efter
Generalforsamling, og aldrig har hans fænomenale
Evne til at føre og lede, til at anvise Udveje og
til at se langt frem vist sig i skarpere Lys end
i hine Aar. Men da de var overstaaede, var
ogsaa det vigtigste: Tilliden til
Foretagenderne tilbagevunden. Kampen havde været
dybtgaaende og oprivende, men Førerskabet var
bevaret. Og da der saa med Aaret 1880 igen
begynder at komme lidt Opsving i dansk
Forretningsliv, er T. straks paa Færde med ny
Initiativer, Dannelsen af ny Foretagender. Blandt
disse skal nævnes: »De danske Spritfabrikker«
(1881), »Kjøbenhavns Telefonselskab« (1882),
»Strandvejens Dampsporvej« (1883), »Faxe
Kalkbrud« (1882), »Gjedser-Banen« (1884), »De
forenede Bryggerier« (1891). Endelig kan hertil for
 |
| C. F. Tietgen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
