- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
463

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tigellinus, Sophonius - Tiger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Tigellinus, Sophonius, var en af Kejser
Nero’s mest betroede Mænd. Som
Prætorianpræfekt udførte han Kejserens Vilje, naar det
gjaldt om at fjerne Personer, der stod ham i
Vejen, og optraadte ofte med stor
Vilkaarlighed. Han blev dræbt under Otho’s Regering.
H. H. R.

Tiger (se farvetrykt Tavle, »Rovdyr«) (Felis
tigris
). En stor, elegant Kat, der — som
alle Katte — er overordentlig
velproportioneret og forener Smidighed med enorm
Kraft. Kroplængden kan hos udvoksede
Hanner blive godt et Par Meter, Halelængden
80—95 cm og Skulderhøjden omkring 1 m.
Hunnerne er mindre. Farve og Farvetegning er
noget varierende: en lys, rustgul Grundfarve
med mørke, næsten sorte, Tværstriber. Farven
er noget mørkere paa Ryggen end paa Siderne.
Paa Bugen, Lemmernes Inderside, Læberne og
Kindernes Underside er Farven næsten hvid.
Ungerne har samme Tegning som de gamle
Dyr, men er lidt lysere i Farven. Som meget
sjældne Farveafvigere kendes helt sorte og
meget lyse Varieteter. Haarklædningen er hos
Dyr, der lever i varme Egne, kort og tæt;
under koldere Forhold bliver Pelsen mere
langhaaret. Hovedet er temmelig bredt og
synes hos ældre Eksemplarer endnu bredere, da
Haarene paa Kinderne med Alderen bliver
særlig lange, dannende en Slags Bakkenbart.
Hjørnetænderne er meget lange, kraftige og
kun svagt krummede. De er frygtelige Vaaben,
der kan tilføje Byttet tilintetgørende Saar.
Ogsaa Kløerne er meget farlige Vaaben, stærke,
krumme og skarpe. Legemsbygningen er i
øvrigt som hos de andre Katte (s. d.). — T.
forekommer i store Dele af Asien.
Nordgrænsen for dens Udbredelsesomraade gaar fra
Amurlandene over Altaibjergene, Turkestan og
Transkaspien til den sydlige Del af det
kaspiske Hav. Herfra kan Vestgrænsen trækkes
over Persien til Forindien. De øvrige Grænser
dannes af Havene. I store Højder forekommer
T. dog ikke. Den mangler saaledes i Tibet og
gaar i Himalaja sædvanligvis kun op til en
Højde af 6—700 m. Ogsaa i enkelte Egne af
Indien mangler den, f. Eks. i Nedre Sind ved
Indus. Af de nærmeste Øer findes den ikke paa
Ceylon — hvilket kunde tyde paa, at T. først
forholdsvis sent er indvandret til Indien —,
men forekommer paa Sumatra, Java og Bali.
I dette store Udbredelsesomraade danner T.
Lokalracer, der varierer i Farve, Størrelse,
Legemsform o. s. v. En mindre Form er
Sundatigeren, F. t. sondaica. Fitz., der
forekommer paa de nævnte Øer. Farven er
lysere, graagul, og Stregerne staar tættere. En
stor, smuk Form, som leverer de kostbareste
Skind, er den østsibiriske eller
mandshuriske T., F. t. mongolica, Less. Dens
Pels er om Vinteren meget lang, haaret og tæt.
Uldhaarene er tætte og bløde; Dækhaarene kan
paa Ryggen blive 5 cm lange; paa Hals og
Bryst endnu længere, saa de danner en Slags
Manke. Fra det østlige Asien udføres en Del
Tigerskind; ogsaa herfra kendes forskellige
Underarter. — Den bedst kendte T. er den
bengalske T.
eller Kongetigeren,
Felis tigris L. (regalis). Det er denne Forms
Maal, vi ovenfor har anført. Den kommer i
Størrelse tæt op til den østsibiriske T.
Kongetigeren holder især til i uigennemtrængelige
Krat ved Flodbredder, hvor den tit har sit
ganske bestemte Opholdssted. Ogsaa ved
gamle, tilgroede Ruiner er den ofte observeret. Den
kan træffes i Bevægelse til alle Døgnets Tider,
men dog særlig lidt før og lidt efter Solens
Nedgang. Den færdes mest enkelt- eller parvis;
undertiden har man set 4—5 Stykker sammen.
Naar de mindre Vandløb i Tørtiden udtørrer,
tvinges selvfølgelig flere til at søge hen til de
endnu vandførende Floder. T. skyer ikke som de
fleste Katte Vand, men bader sig med
Velbehag deri og kan under Jagten svømme over
betydelige Flodarme. Føden bestaar af alle de
Dyr, den kan bemægtige sig, men især
foretrækker den Hjorte, Antiloper og Vildsvin.
Naar der er Mangel paa Føde, tager den til
Takke med al dyrisk spiseligt, som Frøer,
Firben, Krokodiller, ja selv Græshopper. I den
nordlige Del af Udbredelsesomraadet har man
fundet mange Mus i Maven paa nedlagte T. Den
bemægtiger sig ikke Byttet ved et enkelt
mægtigt Spring, men ofte i Løb eller gennem flere
Spring; selve Angrebet foregaar med enorm
Kraft og Hurtighed, oftest knækkes Halsen
over paa Dyret eller Struben flænges over. Nogle
T. har især slaaet sig paa det tamme Kvæg
eller er ligefrem blevet »Manddræbere«; dette
sidste gælder navnlig saadanne, der gennem
Jagt paa Tamkvæget har vænnet sig til
Menneskets Nærværelse, og som med Alderen er
blevet for affældige til at kunne binde an selv
med disse ret ofte svage Dyr. En saadan T.
holder da til i Nærheden af Landsbyerne, og
man har navnlig fra tidligere Tider Eksempler
paa, at den har spredt en saadan Rædsel
omkring sig, at Landsbyen er blevet ganske
forladt, og Junglen er trængt ind over de dyrkede
Marker. I de fleste Dele af Indien er T. nu
temmelig sjælden, bortset fra Egne, hvor de
fredes af Fyrsterne, saaledes har f. Eks.
Maharajahen af Jeypur betydelige Omraader,
hvor ingen T. maa dræbes; ved Foden af
Himalajabjergene i Sunderbunds, de usunde
Egne ved Ganges’ Udmunding, og paa
Malakkahalvøen er den mere almindelig. T. er
monogam. I hvert Kuld fødes fra 2—5 Unger; ogsaa

Tiger (Felis tigris).
Tiger (Felis tigris).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0471.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free