Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tiglath Pilesar - Tigranes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ruinerne af den gamle Kongestad Assur. Kongen giver
her en Udsigt over sine Felttog og
Byggeforetagender i sine 5 første Regeringsaar. Man ser
af Beretningen, at han har været en tapper og
virksom Konge, som lod Naboerne i
Mesopotamien og Armenien føle Assyriens Kraft; men
hvorvidt han indlemmede de overvundne
Nabodistrikter i sit Rige eller nøjedes med at
brandskatte dem, vides ikke. Paa et af sine Felttog
overskred han Eufrat og trængte frem i
Nordsyrien lige til Middelhavet (den nordlige
fønikiske Kyst); han passerede ogsaa Tadmar, ɔ:
Palmyra. Af et andet vigtigt Aktstykke, som
Aarhundreder efter hans Dage affattedes i
Assyrien, men med Benyttelsen af de allerbedste
Kilder og Aktstykker, maaske for at klargøre et
mellem Assyrien og Babylonien omstridt
Grænsedistrikts Skæbne (man kalder det gerne, mindre
nøjagtigt, en assyro-babylonsk synkronistisk
Historie), erfarer vi, at han engang besejrede
de mægtige Babylonier og indtog flere Byer,
bl. a. Babylon. Hans Herredømme over denne
By synes kun at have været forbigaaende, thi
et tredje Aktstykke, Senacherib’s Indskrift ved
Bavian (s. d.), fortæller, at denne Konge, efter
at have indtaget Babylon (689), i Byen fandt
nogle assyriske Gudebilleder, som 418 Aar før
under T. P. I var blevne bortførte af sejrende
Babylonier fra en assyrisk By. I en Grotte med
en Kilde, hvorfra Sebeneh-Su har sit Udspring,
er der fundet et Mindesmærke af T. P. I, hvad
der viser, at han sejrrig er trængt frem til dette
Sted. En Obelisk med Beretninger om
Jagtbedrifter skyldes maaske ogsaa T. P. I. Han
var den første store Erobrerkonge fra det
mellemste assyriske Riges Tid, hvor det ældre
Assyriens Rivaler (Mitanni, Hittiter) havde
udspillet deres Rolle og det senere Riges
Modstandere i Syrien og Armenien endnu ikke
gjorde sig fuldt gældende. Foruden Krigstog og
Jagter omtaler han Anlæg af Træ- og
Dyreparker og Foranstaltninger til Ophjælpning af
Landets Vandingssystem. Hans 8-sidede
Prismeindskrift (se ovf.) er berømt i Assyriologiens
Historie, da det var den, som The Royal Asiatic
Society i 1857 lod 4 Assyriologer oversætte,
uafhængigt af hverandre, som en Prøve paa
Sikkerheden af Kileskriftens Tydning.
T. P. II døde c. 930 og efterfulgtes af Sønnen
Assur-dan (c. 930—911), men ellers vides der
intet om ham. Derimod er T. P. III, der
regerede over Assyrien fra 745 til 727, en af dette
Lands faa Konger, hvis Navn længe har
været kendt, da han omtales i Bibelen (2. Kong.
15, 29 og 16, 7—10). T. P. III var rimeligvis en
Usurpator, der benyttede sig af Uro i Landet
til at gøre sig til Assyriens Konge, men det er
klart, at han var vel skikket til at styre Riget
og til atter at bringe det paa Fode. I
Hovedstaden Kalah (nu Nimrod) ombyggede han det
saakaldte »Centralpalads« (der var opført af
Salmanassar III) og prydede Væggenes
Alabastertavler med Billeder og Indskrifter, men det
blev alt nedbrudt af Assurhaddon, der anvendte
Tavlerne som Materiale ved Nybygningen af
det saakaldte »Sydvestpalads i Kalah«. Her
fandtes Resterne af Layard. De historiske
Indskrifter, som skyldes T. P., er, ved at Tavlerne
omhuggedes paa ny, blevne til
usammenhængende Brudstykker, men de suppleres dels ved
en historisk, desværre halvt ødelagt Tavle af
brændt Ler fra Kongens senere Tid, dels ved
en i Ninive funden historisk Tabel i Kileskrift,
der giver Udsigt over Hovedbegivenhederne i
Assyrien i Aarene 817—723, Aar for Aar, dels
ogsaa ved den saakaldte »Babylonske Krønike«,
der begynder med Nabonassar 747. Med denne
førte T. P. en kort Krig lige efter sin
Tronbestigelse, hvor hans Formaal ikke var
Erobring, men kun at sikre sin Sydgrænse mod de
aramæiske Stammer, som havde slaaet sig ned
der under Babyloniens Svaghed; ellers var
Forholdet til Babylonien, som det synes, ret
fredeligt, indtil omtrent 730, da T. P. faldt ind i
Babylonien og tog Kongen Ukin-zir
(Khinziros), en Usurpator, til Fange og forenede
Babylonien med Assyrien; han synes da at være
kommen til den Opfattelse, at der kun kunde
naas Ro i disse Egne ved direkte Kontrol af
dem. Sin Politiks Hovedopgaver fandt han mod
N. og V. Han førte flere Krige med Armenien,
hvis Hovedrige dengang var Urartu eller
Ararat, ogsaa kaldet Haldia. I 740 drev han
Armenierne bort fra deres Forpost Arpad ved Aleppo
(smlg. Jes. 10, 9) til deres eget Land, hvorhen
han fulgte dem uden dog at kunne knuse
Dynastiet. Han trængte ogsaa frem imod Ø., i
Medien, muligvis temmelig langt frem, men den
anden Hovedskueplads for hans Bedrifter var
Syrien, hvor han foretog et Tog til Mellem- og
Sydsyrien, paa hvilket han bl. a. gjorde Ende
paa det i sin Tid af Rezin stiftede Rige i
Damaskus (2. Kong. 16, 9), hvilket han
omdannede til assyrisk Provins. Ligeledes fratog han
Israels Rige en Del imod NØ. liggende Distrikter
732 (2. Kong. 15, 29). Ifølge Bibelen var
Anledningen til denne Krig et Gesandtskab fra Kong
Akhas i Jerusalem (2. Kong. 16, 7) til T. P. med
Bøn om Hjælp imod de forenede Syrer og
Israels Rige, der havde angrebet ham, en Hjælp,
som ikke udeblev. Dette stemmer vel med de
assyriske Indskrifter, der lader en Konge
Iaukhas, d. e. rimeligvis Akhas, af Juda sende
Gaver til T. P. Af Konger i Samaria, der hyldede
T. P. som deres Overherre, nævnes i de
assyriske Indskrifter først Menahem og senere Pekah
og Hosea. Da den første efter Bibelen (2. Kong.
15, 19) hyldede Phul (s. d.), er det klart, at Phul
ikke er forskellig fra T. P., enten det nu er
en ligefrem Afkortelse af det lange Navn,
eller det er et Personnavn, T. P. havde, før
han blev Konge. Mod SV. havde T. P. erobret
Gaza, og derved naaede Riget i hans senere
Aar fra den persiske Bugt til Ægyptens
Grænse; men Haldias Magt i Egnen omkring
Van-Søen betød et Problem for Eftertiden. Roen i
det mægtige Omraade søgte han at sikre ved
Omflytning af hele Folkedele og en
Organisation af det i Smaaprovinser. (Litt.: A. T.
Olmstead, History of Assyria
[New York-London 1923]).
(V. S.). O. R.
Tigranes, Navn paa flere Konger i
Armenien i Oldtiden. Betydeligst er T. II, som
regerede i første Halvdel af 1. Aarh. f. Kr. Han
udvidede i høj Grad sit Riges Omraade, over
Dele af Medien, Mesopotamien og Kappadokien,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
