Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tigranes - Tigranokersa - Tigre (Ø) - Tigre (Provins) - Tigri, Giuseppe - Tigridia - Tigris - Tigsaluk - Tiguriner - Tih - Tihuanacu, - Tikal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ja fik endog Herredømmet over Syrien, hvor
han p. Gr. a. Seleukidernes indbyrdes
Stridigheder blev indkaldt for at bringe Orden i
Forholdene (85). I Mesopotamien anlagde han en
pragtfuld Hovedstad, Tigranokerta,
hvortil Indbyggere hentedes fra de erobrede Lande.
Men hans Forbund med Mithradates af Pontos,
der var hans Svigerfader, bragte ham i Krig
med Romerne; Lucullus besejrede ham ved
Tigranokerta (69), og Pompejus tvang ham til at
afstaa de fleste af hans Erobringer.
H. H. R.
Tigranokersa, se Tigranes.
Tigre, Isla del T., Ø ved Vestkysten af
Mellemamerika, ligger i Fonseca-Bugten og
hører til Staten Honduras. Øen er bygget op af
gamle Lavamasser, og den hæver sig
kuppelformig indtil en Højde af 789 m o. H. Paa
Skraaningerne findes frodige Skove, og paa
Nordvestkysten lige over for Øen Sacate
Grande ligger Byen Amapala med en af de
fortræffeligste Havne paa Amerikas Vestkyst. T.
var i sin Tid et Tilholdssted for Pirater.
Senere regnedes den til Salvador, og en Tid
gjorde England og U. S. A. begge Fordring paa
dens gode Havn; men fra 1850 har T. ubestridt
hørt til Honduras.
(H. P. S.). M. V.
Tigre, den nordligste Provins af Abessinien,
omfatter Landskaberne mellem Takazzefloden
og den italienske Koloni Eritrea. Det er et
mægtigt Plateauland med Toppe paa over 3000
m, og som sænker sig jævnt mod N., men brat
mod Ø. ned mod Danakilsletten. Befolkningen
er lysere og renere Semitter end Folkene i de
sydligere Landskaber; næsten alle koptiske
Kristne. Hovedstaden er Adua.
C. A.
Tigri, Giuseppe, italiensk Forfatter, f.
22. Novbr 1806 i Pistoja, d. smst. 9. Marts 1882.
Han var Præst uden dog at beklæde noget
gejstligt Embede, men bestyrede en Tid en
større Skole, og efter en længere Rejse (1861)
omkring i Europa var han ansat i forskellige
pædagogiske Stillinger; han døde som
Bibliotekar (fra 1853) i Pistoja. T. var en begavet og
frugtbar Forfatter, navnlig Digter. Saaledes i
det beskrivende Digt Le selve (1844), i
Romanen Selvaggia dé Vergiolesi (1870), i den
poetiske Fortælling Matilde (1880) og i et Antal
Rispetti i toskansk Folkestil (1847—48).
Fremdeles Il montanino toscano volontario alla
guerra dell’ indipendenza italiana del 1859, Contro
i pregiudizi popolari (kronet Prisskrift), Da
volontario a soldato, Rejsebeskrivelsen Da
Firenze a Costantinopoli e Mosca og Celestina,
bozzetto montanino. Men det Arbejde af T.,
der vandt mest Berømmelse, er hans smukke
Samling af Canti popolari toscani (Firenze
1856, senere flere Gange udgivet).
(E. G.). E. M-r.
Tigridia Ker., Slægt af Sværdliljefamilien,
Løgvækster med smalle eller bredere og
længdefoldede Blade. Blomsterne sidder faa
sammen, omgivne af et Hylster; de indre
Blosterblade er oprette eller mere eller mindre
tilbagekrummede. 7 Arter, i Mexiko og
Centralamerika. T. Pavonia (L.) Ker. (Tigerlilje)
er 30—40 cm høj og har store Blomster, hvis
ydre Blade er violette med gule og mørkerøde
Pletter og Striber, medens de indre Blade er
gule med røde Pletter. Den dyrkes som
Prydplante.
A. M.
T. Pavonia dyrkes i flere Varieteter; de
formeres ved Sideløg, og dyrkes paa Friland, til
de er blomsterdygtige, men Løgene maa tages
op hvert Efteraar og overvintres frostfrit og
tørt.
(L. H.). P. F.
Tigris (arab. Didjle, armenisk Deklath,
Oldtidens Chiddekel), Flod i Forasien, har sit
Udspring fra den lille Sø Geldjik i
Armenien, flyder herfra under Navnet Egil mod S.
Efter at have naaet Sletten ved Djarbekr
vender T. sig mod Ø., baner sig derpaa Vej
gennem de S. f. Sletten liggende Kalkstensbjerge,
hvor den paa en Strækning af 3 km forsvinder
og flyder underjordisk gennem Huler i
Kalkstenen. Efter at have forenet sig med
Bohtan Su flyder T. videre mod SØ. gennem
Bjerglandet forbi Mosul. Kort neden for denne
By modtager den Tilløbet Zab Ala ell.
Store Zab, hvorefter den mellem Bjergryggene
Djebel el Mehleibiye og Karashok Dagh baner
sig Vej ud paa den mesopotamiske Slette. Her
modtager den Bifloden Zab Saghir (Zab el
Asfal. ell. Lille Zab), gennembryder
Djebel Hamrim og nærmer sig stadig mere til
Eufrat. Nu begynder de to Floders
Indlandsdelta, i hvilket de ved flere Flodarme staar i
Forbindelse med hinanden. Ved Korna forener T.
og Eufrat sig endelig for under Navnet
Shatt-el-Arab at udmunde i den pers. Bugt. De
vigtigste Bifloder til T. i det nedre Løb er
Shatt-el-Adhem og Dijala samt
Karun, der forener sig med Shatt-el-Arab. T. er
for fladbundede Dampere sejlbar til Bagdad,
for Baade til Mosul og endelig for Flaader, der
bæres af oppustede Dyrehuder, indtil Djarbekr.
T. havde i Oldtiden stor Bet. ved at muliggøre
kunstig Vanding i de tørre Egne, den
gennemstrømmer. Dens Bredder var Sæde for den
assyriske og den babyloniske Kultur.
M. V.
Tigsaluk (ɔ: Fjeldet, der ser ud, som om
det udspyr Røg), Fjord paa Grønlands Vestkyst,
i Frederikshaabs Distrikt, 61° 20′ n. Br. Den
er 40 km lang og 2 1/2 km bred, omgivet af høje
bratte Fjelde. Paa Fjordens Sydside ligger den
store, indtil 700 m høje Ø Tornarsuk. Paa
Fjordens Nordside ses Resterne af den gamle
Handelsplads under det 640 m høje, stejle
T.-Fjeld. — Ved Fjorden er fundet Ruinerne af
4 Gaarde fra Nordboernes Tid, de nordligste i
Østerbygden.
G. F. H.
Tiguriner, en keltisk Stamme fra det
nuværende Schweiz; den sluttede sig til
Cimbrerne (s. d.) paa deres Togt mod Rom.
G. S-e.
Tih, et af Tørdale furet Ørkenplateau paa
Sinai Halvøen, skraaner fra Middelhavskysten
opad mod Plateauets Sydrand,
Djebel-et-T., som danner en mod N. aaben Bue og ved
nogle Tørdale skilles fra de høje Bjerge i
Halvøens sydlige Del.
M. V.
Tihuanacu, se Tiahuanaco.
Tikal, siamesisk Sølvhovedmønt, nu Bat
(s. d.). Fra 1903 bestræber Regeringen sig for at
forandre Basis til Guld, ved at standse den fri
Sølvudmøntning og sætte 1 T.’s Værdi i et fast
Forhold til 1 Sovereign. Oprindelig skulde 1 T.
være 1/17 £ St., men man saa sig nødsaget til
at begynde med Forholdet 1/20, for efterhaanden
at naa til 1/17. 1 T. = 1/7 £ St. = 1 Kr 6,82
Øre.
(N. J. B.). H. J. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
