Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tikannen, Johan Jakob - Tikei - Tikhvinske Kanalsystem - Tiklege - Tikotschin - Tikul - Tikuna - Tilak, Bal Gangadhar - Tilasit - Tilbagefald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tikannen, Johan Jakob, finsk
Kunsthistoriker, f. 7. Decbr 1857 i Helsingfors. Han
blev 1884 Docent i Æstetik og Kunsthistorie
ved Universitetet i sin Fødeby, 1897
ekstraordinær Professor smst. Af hans flittige
Skribentvirksomhed, der omfatter talrige
Tidsskriftartikler, nævnes: »Der malerische Styl
Giottos« (1884), »Die Genesismosaiken von S.
Marco in Venedig« (1889), »Venedig och dess
konst« (1891), det store »Die Psalterillustration
im Mittelalter« (1895—1903), »Finska
Konstföreningen 1846—96« (han blev fra 1892 den
finske Kunstforenings Sekretær), »Die
Beinstellungen in der Kunstgeschichte« (1912),
»Madonnabildens historia« (1916), »Tizian« (1916).
A. Hk.
Tikei, se Romanzov.
Tikhvinske Kanalsystem [ti’kvinskə-], det
mellemste af de 3 Kanalsystemer — Marie, T.
og Vishni-Volotchok Kanalsystem —, der
forbinder Ladoga med Volga og dermed
Leningrad med det Kaspiske Hav. T. bestaar ligesom
de to andre nævnte Kanalsystemer af en Række
kanaliserede Vandløb og Kanaler; Vandvejen
dannes af Neva, Ladogakanalen
(Mariekanalen), Sjas-Floden, dennes Biflod
Tikhvinka, Tikhvinske Kanal (2,2 km),
Voltsjina Floden, Somina Floden, Tjakodotja
Floden, Mologa (Biflod til Volga) og Volga.
Kanalsystemet var allerede paatænkt af Peter
den Store, men fuldførtes først 1811 efter
General Wollant’s Plan; det er senere forbedret
dels ved Uddybning, dels ved Ombygning af
Sluserne, men har dog, skønt den samlede
Vejlængde er 220 km kortere, langtfra den
Betydning som Marie Kanalsystemet (s. d.), idet den,
dels p. Gr. a. den ringere Vanddybde, dels paa
Grund af Vanskelighederne med at skaffe den
tilstrækkelige Vandforsyning til Skibenes
Gennemslusning, kun betjener den lokale Trafik.
Kanalsystemet kan regnes at være sejlbar 160
Dage om Aaret.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Tiklege (Fangelege). En skal tikke, d. v. s.
slaa en af de andre, som saa afløser ham.
Siddetik, fri for at tikkes, naar man sidder
i Hugstilling, Hængetik, fri naar man
hænger i Armene, Messingtik, Jerntik, fri
naar man holder paa eller rører ved Messing
eller Jern, Kædetik, Gennemtik. T.
kendes under samme eller lignende Navn fra
Norge, Sverige, Tyskland, Schweiz og England.
(Litt.: Fr. Knudsen, »En Leg fra
Vikingetiden«, i »Gymn. Tidsskrift«, 1921, X).
Fr. K.
Tikotschin, se Tykoczyn.
Tikul, d. s. s. Keiat.
Tikuna, Indianerstamme ved øvre Marañon
i det østlige Peru. Sprogligt tilhører de
Aruakernes Æt. Deres Næringsveje er et
primitivt Agerbrug og Jagt, som bl. a. drives med
Spyd og Kastetræ. Ligesom flere omboende
Stammer anvender Mændene Omskærelse. I
øvrigt er T. kendt for deres fantastiske
Dansemasker og ejendommelige Fjerprydelser, der
hæftes paa Skuldrene og giver dem Udseende
af at have Vinger. (Litt.: Spix &
Martius, »Reise in Brasilien 1817 bis 1820«, Bd
I—III [München 1823-31]).
K. B-S.
Tilak, Bal Gangadhar, indisk
Nationalistfører og Litteraturforsker, død 1920. Som
Vedaforsker har T. skrevet to
bemærkelsesværdige Afhandlinger, The Orion or researches into
the antiquity of the Vedas (Bombay 1893) og
The Arctic Horne in the Vedas being also a
new key to the interpretation of many Vedic
texts and legends (Bombay 1903).
D. A.
Tilasit, et Mineral af Sammensætning (MgF)
CaAsO4, der findes som kornede Masser med
Fedtglans af graalig Farve ved Långban i
Sverige.
O. B. B.
Tilbagefald betegner strafferetlig, at en
straffet Person begaar ny Forbrydelser. T.’s Omfang
som Maalestok for Straffesystemets Effektivitet
er i de senere Aar gjort til Genstand for
omhyggelige Studier, hvis Resultater dog altid bør
modtages med Varsomhed. Den ældre Metode,
at slutte til Straffenes større eller mindre
Formaalstjenlighed fra det mindre eller større
aarlige Antal tidligere straffede Personer,
fører saaledes tit ligefrem paa Vildspor. En
Stigning af T. — f. Eks. at de tilbagefaldnes Antal
gaar fra 65 % af det hele Antal straffede
Personer det ene Aar op til 75 % det følgende —
behøver nemlig ikke at bevise andet end en
Aftagen af de ikke tidligere straffede Personers
Tal — altsaa et relativt glædeligt Fænomen,
medens det omvendte Forhold kun viser, at et
større Antal ustraffede Personer nu inddrages
under Justitsen end tidligere, altsaa et
overmaade betænkeligt Resultat. I de senere Aar
er man derfor ved T.’s Beregning gaaet over
til Individstatistikken (se
Retsstatistik), hvor T. godtgøres ved at følge de
enkelte straffede Personer fra Aar til Aar og
sammenstille Antallet af de i Tidens Løb
tilbagefaldne med Antallet af dem, der ikke
senere forbryder sig. Denne Fremgangsmaade
tillader adskillig sikrere Slutninger og byder
bedre Muligheder for Sammenligninger baade
med andre Samfund og med andre Tider end
den ældre Metode, men er endnu for ny til at
bygge vidtgaaende Slutninger paa. T.-Procenten
for hele Landet kan ansættes til c. 33 % for
straffede Mænd, c. 20 % for straffede Kvinder.
Baade for Mænd og Kvinder gælder det
imidlertid, at Ejendomsforbryderne er særlig
tilbøjelige til T. (37 % af Mændene, 24 % af
Kvinderne), medens Sædelighedsforbryderne er
mindst tilbøjelige hertil (19 % af Mændene,
9 % af Kvinderne). Dog spiller ogsaa de
forskellige Aldersklasser en stor Rolle for T.’s
Hyppighed: saaledes har Aldersklassen indtil 18
Aar et T. af 45 % for Mænd, 34 % for Kvinder,
medens T. derefter er stærkt synkende, indtil
19 % for Mænd over 30 Aar, 14 % for Kvinder
over 30 Aar. Det er navnlig i den nærmeste
Tid efter den første Forbrydelse, at Faren for T.
foreligger, og er ogsaa her størst for de yngre
Forbrydere; i selve Begynderaaret tilbagefalder
saaledes i Aldersklassen under 18 Aar c. 11 %
Mænd (5 % Kvinder), i det 2. og 3. Aar efter
Forbrydelsen 22 % Mænd (11 % Kvinder)
under 18 Aar, og omtrent tilsvarende Tal gælder
for Aldersklassen 18—20 Aar. Derefter er T.
synkende, indtil det i Aldersklasserne over 30
Aar kommer ned paa 2,6? % Mænd og 2,11 %
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
