Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tilbagefald - Tilbagefaldsfeber - Tilbagegangspunkt - Tilbageholdelsesret - Tilbagekaldelse af Testamente - Tilbagekastning - Tilbagekøbsret - Tilbageskæring - Tilbageslag - Tilbagesøgning - Tilbagetræden fra Forbrydelser - tilbagevirkende Kraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kvinder i selve Begynderaaret og c. 8 % Mænd,
5 % Kvinder, der recidiverer i det 2. og 3.
Aar efter Forbrydelsen. Kommer den engang
dømte Forbryder uskadt over det 3. Aar efter
Forbrydelsen, er Faren for T. forholdsvis ringe
baade for ældre og yngre Forbrydere.
Statistikken viser endvidere, at af de engang
tilbagefaldne Forbrydere recidiverer c. 50 % paa
ny, af de to Gange tilbagefaldne c. 58 %, og
af de tre Gange tilbagefaldne ligeledes c. 58 %.
Men ogsaa her gør Aldersforskellen sig stærkt
gældende, idet de tilsvarende Tal for
Forbrydere under 18 Aar er 67 %, 67 % og 66 %,
hvoraf altsaa fremgaar, at de yngre
Forbrydergrupper ikke blot har forholdsvis flest
tilbagefaldne, men ogsaa flest, der gaar over i de
professionelle Forbryderes Kreds. Det samme
Forhold gør sig gældende, for saa vidt
Forbryderne deles efter Arten af de begaaede Forbrydelser:
af dem, der faldt tilbage af samtlige
Forbryderbegyndere (i alt 37 %), recidiverer blandt
Ejendomsforbryderne 53 % anden Gang, heraf igen
59 % 3. Gang, og heraf 60 % 4. Gang, medens
de tilsvarende Tal for Sædelighedsforbryderne
udviser 38 %, 56 % og 47 %.
Ejendomsforbryderne har saaledes de største Tal baade for
første T. og for de senere, medens
Sædelighedsforbryderne gennemgaaende staar med de
laveste Tal. Det bekræfter sig altsaa, at naar
en Forbryder først er faldet tilbage, er Faren
for yderligere T. større og større, antagelig
fordi de tilbagefaldne i Forvejen er de mest
udprægede Fprbrydernaturer, og fordi selve
Forbryderlivet gør dem stedse mere uskikkede til
lovlig Erhvervsvirksomhed. — Af Interesse er
yderligere at bemærke, i hvor høj Grad de
tilbagefaldne er tilbøjelige til at holde sig til
det een Gang valgte Forbryderfag. Ikke mindre
end 83 % af de engang dømte Mænd falder
tilbage til den Forbrydelseskategori, hvorfor de
først er dømt — og for Kvinderne gælder det
samme for 85 %. Delt efter de 3 store
Forbrydelsesarter gælder det anførte Forhold 42
% mandlige Sædelighedsforbrydere (35 %
kvindelige), 44 % mandlige Volds- og
Drabsmænd (29 % Kvinder) og ikke mindre end 92
% mandlige Ejendomsforbrydere (91 %
kvindelige). — Med Hensyn til Virkningen af de
idømte Straffe ses det, at af de med Fængsel
straffede, domfældte Personer recidiverer c. 32
%, af de med Strafarbejde indtil 2 Aar
straffede c. 37 %, medens af de med længere Tids
Strafarbejde ansete Personer kun c. 25 %
falder tilbage. Paalidelige Slutninger om, hvilke
Straffemetoder der herefter maa anses for de
virksomste, lader sig dog ikke drage af slige
Tal.
A. Gt.
Tilbagefaldsfeber, se Typhus
recurrens.
Tilbagegangspunkt (mat.), d. s. s. Spids
(s. d.).
Tilbageholdelsesret (Retensionsret)
taler man om, naar en Besidder af en Ting,
paa hvis Udlevering en anden har Krav, er
berettiget til at holde den tilbage, indtil en vis
Fordring er betalt eller Ydelse erlagt. En
saadan T. kan opstaa dels ved udtrykkelig Aftale,
men oftest uden en saadan, f. Eks. hvor
bortløbne Kreaturer er blevne optagne eller en
Haandværker har faaet en Ting til Reparation,
idet da de paagældende, som paa denne Maade
har faaet Besiddelsen af en andens Ting, kan
beholde Besiddelsen, hvis Ejeren maatte nægte
at betale Optagelses- eller
Reparationsomkostningerne, og kan fortsætte Besiddelsen, lige
indtil Betaling sker. T., om hvilken iøvrigt kun
meget sparsomme Regler er givne i dansk og
norsk Ret, giver imidlertid ingenlunde enhver,
der sidder inde med en andens Ting, paa hvem
han har en Fodring, Ret til at holde den
tilbage, og den hjemler heller ikke som en
Haandpanteret nogen Ret til, hvis Betaling ikke sker,
at sælge Tingen og gøre sig betalt i
Salgssummen: den giver kun Ret til at øve det
psykologiske Tryk paa den paagældende, at han maa
undvære en muligvis værdifuld og vanskelig
undværlig Ting saa længe, indtil han ved
Betaling retter for sig. Kun hvis Tingen er udsat
for at fordærves, eller Ulejligheden og
Bekostningen ved at bevare den er uforholdsmæssig
store, maa Retinenten kunne sælge den og
tilbageholde Købesummen og kan ogsaa ad denne
Vej selv naa til Fyldestgørelse.
K. B.
Tilbagekaldelse af Testamente, se
Testamente.
V. B.
Tilbagekastning (Refleksion), se
Spejling, Bølgebevægelse og Lyd.
Tilbagekøbsret. Hvis Sælgeren har
forbeholdt sig Ret til at købe den solgte Ting tilbage
fra Køberen, maa det antages, at han skal give
samme Pris for den, som Køberen har givet.
Har Køberen forbedret Tingen, kan han kræve
Godtgørelse herfor. Er det en fast Ejendom,
der er solgt med T., vil denne Rets
Tinglysning give Retten fuld Retsbeskyttelse mod
Ejerens Dispositioner og mod hans
Fordringshavere. I øvrigt er det tvivlsomt, om et Forbehold
om T. kun skaber en Fordringsret mod
Køberen eller tillige kan gøres gældende mod dem,
til hvem han senere overdrager Tingen, eller
hans Kreditorer. Formodningen antages dog i
Almindelighed at være for, at det er tilsigtet at
indrømme Sælgeren den nævnte videregaaende
Beskyttelse.
A. D. B.
Tilbageskæring, se Triangulation.
Tilbageslag, se Variabilitet.
Tilbagesøgning, se condictio (indebiti).
Tilbagetræden fra Forbrydelser (jfr.
Forsøg).
tilbagevirkende Kraft. Ved t. K. forstaas
i Retsvidenskaben det Forhold, at der tillægges
en retsstiftende Kendsgerning — f. Eks. en
Viljeserklæring — Retsvirkninger ikke alene
m. H. t. Retsforhold, der opstaar, efter at
Kendsgerningen er kommet til Eksistens, men
ogsaa m. H. t. Saadanne, der er opstaaet
forinden dette Tidspunkt. — Spørgsmaalet om
t. K. kan opstaa paa mangfoldige af Rettens
Omraader. Det vigtigste af disse er
Spørgsmaalet, om Love har t. K. og da i
hvilket Omfang. I den norske Grundlov findes
der en udtrykkelig Bestemmelse om, at der
ikke maa tillægges Love t. K. I dansk Ret
haves der ikke nogen saadan Bestemmelse.
Formelt staar det Lovgivningsmagten frit for at
bestemme, at en Lov skal have t. K. Man er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
