Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - tilbagevirkende Kraft - Tilbedelse - Tilbehør - Tilborgh, Gillis van - Tilbringer - Tilbud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imidlertid i Nutiden enig om, at der ikke i
Almindelighed bør tillægges Love t. K., og at
de altsaa ejheller kan formodes at have det,
saafremt det ikke fremgaar af deres eget
Indhold. Helt er dette Synspunkt dog ikke
gennemført. Ved Straffelove antages det nemlig i
Almindelighed — og hjemles udtrykkeligt ved
den almindelige danske Straffelov af 1866 —,
at Straffebud, der er mildere end tidligere
gældende Ret, skal anvendes ogsaa paa
Handlinger, der er begaaet, forinden den nye Lov
traadte i Kraft. Det modsatte er derimod
Tilfældet med Straffelovbud, der fastsætter
strengere Straf end tidligere. Endvidere maa det
bemærkes, at Sætningen: Love har ikke t. K.,
ikke maa forstaas saaledes, at en ny Lov slet
ingen Virkning har paa den ved dens
Ikrafttræden bestaaende Retstilstand. Saaledes
forstaaet vilde Sætningen i alt for høj Grad
nemme Reformer i Lovgivningen. Saaledes vil en
Lov, der indfører nye Skilsmisseregler,
naturligvis ogsaa komme til Anvendelse paa
bestaaende Ægteskaber, dog kun under Forudsætning
af, at det Faktum, der begrunder Ret til
Skilsmisse efter den nye Lov, men ikke efter den
gamle, er opstaaet efter den nye Lovs
Ikrafttræden. I det omvendte Tilfælde, at det
paagældende Faktum gav Ret til Skilsmisse efter
den ældre, men ikke efter den nyere Lov, vilde
Ret til Skilsmisse i Henhold til et under den
ældre Lov opstaaet Faktum ikke fortabes,
medmindre den nyere Lov udtrykkelig hjemlede
Fortabelsen, men var det først opstaaet efter
den nye Lovs Ikrafttræden, kunde det ikke
begrunde Ret til Skilsmisse. Love, der forbyder
visse Handlinger, kommer i Almindelighed til
Anvendelse paa alle Handlinger, der foretages
efter Lovens Ikrafttræden, selv om deres
Foretagelse grunder sig i en Kontrakt eller en
offentligretlig Beføjelse (f. Eks. et
Næringsbevis). Hvad særlig Love, der beskæftiger sig
med formueretlige Aftaler o. a. Retshandler,
angaar, maa det vistnok siges at være
Hovedreglen, at deres Gyldighed og Retsvirkninger
bestemmes efter de paa deres Oprettelsestid
gældende Love. Som en særlig Undtagelse
herfra kan nævnes, at Arveforordningen af 21. Maj
1845 bestemte, at Testamenter, som opfyldte
Gyldighedsbetingelserne efter nævnte Lov,
skulde staa ved Magt, uanset at de ikke var
retsgyldige efter hidtil gældende Lov. M. H. t.
Aftaleloven af 8. Maj 1917 er det ved
Højesteretsdom fastslaaet, at en af dens vigtigste
Bestemmelser ikke kunde finde Anvendelse paa en
forinden dens Ikrafttræden indgaaet Aftale,
uanset at den Retsvirkning, der gjordes
gældende, nemlig Betalingen af en
Konventionalbod, beroede paa en Misligholdelse af
Kontrakten, der fandt Sted efter nævnte Tidspunkt.
Andre retsstiftende Kendsgerninger end Love
har i Almindelighed ejheller t. K. Som
Undtagelser herfra kan nævnes, at en Konkurs, der
indtræder ved Skifterettens Konkursdekret,
anses begyndt fra det Øjeblik af, da
Konkursbegæringen indgives. Endvidere har Konkursen
den Retsvirkning, at visse Retshandler, der
var gyldige ved deres Indgaaelse, kan
afkræftes, d. v. s. erklæres ugyldige i Forhold til
Konkursboet. Fremdeles kan nævnes, at en
Forældelsesfrist afbrydes ved Sagsanlæg, naar
dette føres igennem til en for Skyldneren
fældende Dom, uanset at Sagsanlægget i sig selv
ikke afbryder Fristen, og selv om Dommen
først falder efter Fristens Udløb.
Viljeserklæringer følger Hovedreglen, har
altsaa i Almindelighed ikke t. K., og dette gælder
ogsaa om Godkendelser, der fjerner en Mangel
ved en tidligere afgiven Erklæring. Hvis
saaledes en Person, der er umyndig, afhænder en
Ting og efter at være blevet myndig godkender
Afhændelsen, kan dennes Retsvirkninger, f. Eks.
over for mellemkommende Retserhvervelser,
først regnes fra Godkendelsen. Dog antog man,
m. H. t. det ved Myndighedsloven af 1922
afskaffede Kuratel, at Kurators Godkendelse af
en mindreaarigs Retshandel havde t. K.,
saaledes at Retshandelen regnedes som gyldig
indgaaet af den mindreaarige. Det samme maa
vistnok gælde om det endnu bestaaende
Lavværgemaal m. H. t. Lavværgens Godkendelse
af den lavværgedes Retshandler. I adskillige
fremmede Retsforfatninger har et
Modregningskravs Fremsættelse den Retsvirkning, at
Hovedfordringen anses for ophørt eller nedskrevet
med Modfordringens Beløb fra det Øjeblik af,
da Fordringerne blev kompensable, d. v. s. da
de almindelige Betingelser for
Modregningsretten kom til at foreligge. Denne Regel gælder
ogsaa i dansk Ret m. H. t. konnekse Modkrav,
d. v. s. Saadanne, der hidrører fra samme
Retsforhold.
A. D. B.
Tilbedelse, se Kultus.
Tilbehør (Appertinentier). Som T.
til en fast Ejendom betragtes i retlig Forstand
ikke blot alle et Jordstykkes naturlige
Bestanddele som Jord, Vand, Træer og andre Planter,
samt Huse, Hegn og lignende Paabygninger,
men ogsaa en Række Genstande, der efter den
almindelige Opfattelse betragtes som T., selv om
de ikke i samme Grad udgør integrerende
Bestanddele af Helheden. Dertil hører navnlig
Døre, Nøgler, Ovne, Vinduer, Brandredskaber
o. s. v. Betydningen af, at disse Ting, der ikke
nødvendigvis behøver at være mur- eller
nagelfaste — jfr. f. Eks. Nøgler —, kun er
Tilbehør til Ejendommen, er den, at de altid maa
antages at følge med ved Overdragelse af
Ejendommen, for saa vidt intet andet særlig er
vedtaget.
K. B.
Tilborgh [’te£bårk] (Tilborch), Gillis
(Ægidius) van, flamsk Maler, f. i Bryssel
c. 1625, d. smst. c. 1678, var Elev og Efterligner
af David Teniers d. y. og blev Mester i
Lukas-Gildet 1654. Han malede Selskabsstykker i
Smag med sin Lærers, men uden dennes
behændige Arrangement; hos T. virker
Personerne som stive, sammenstillede Portrætter
uden Forbindelse med hverandre, og hans
Farver er i Reglen grelle og haarde. Billeder af
ham bl. a. i Museerne i Dresden
(»Bondebryllup« m. m.), München, Bryssel, Haag og i
Kunstmuseet i Kbhvn (»Portrætgruppe«) m. fl.
(A. R.). A. Hk.
Tilbringer, d. s. s. Patronfører.
Tilbud eller Offerte af en Vare kræver
ikke nogen bestemt Form, men kan afgives
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
