Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tilbud - Tilburg - tilbury (Vogn) - Tilbury (engelske Byer) - Tilden, Samuel - tildreje - Tilegnelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mundtlig eller skriftlig, personlig eller ved en
Bemyndiget. T. kan afgives bindende eller
fritblivende, og kan passere flere
Hænder. Det vil i Almindelighed afgives saaledes,
at Modtageren straks kan tage Standpunkt
hertil, d. v. s. T. angiver Varens Art, Mængde,
Pris, Betalingstid, Levering etc.
Ang. bindende T. bemærkes følgende. Et
mundtligt T. maa som Regel accepteres
med det samme, et telegrafisk T. vil i
Alm. kræve omgaaende Telegrafsvar, et
skriftligt T. kræver omgaaende Brevsvar, naar
ikke andet er indrømmet ell. forlangt. Ved
omgaaende Brevsvar forstaas Svar, der afsendes
med Posten samme Dag (Forretningsdag), som
T. er kommet Modtageren i Hænde. Krav om
prompt Svar forstaas i Alm. som enstydigt
med omgaaende Svar. Er der givet
Modtageren en vis Frist for Antagelse af T., maa
Accepten være kommet Tilbudgiveren i
Hænde inden Fristens Udløb, uanset
mellemliggende Helligdage. Et T. kan trækkes tilbage, men
Tilbagekaldelsen maa være kommet frem, inden
(ell. samtidig med at) T. er kommet til
Modtagerens Kundskab.
Fritblivende T. (uden obligo, uden
Forbindende) anses alene som en Opfordring til
Modtageren om at udtale sig, hvorvidt han
kunde ønske at gøre en saadan Forretning,
som i det fritblivende T. omhandlet. En inden
for passende Tid fremsendt Accept af et
saadant T. kræver dog Afslag, hvis Accepten ikke
antages. I Alm. afgives fritblivende T. med det
Forbehold — udtalt ell. underforstaaet —, at
den paagældende Varepost ikke, inden
Accepten indløber, bliver placeret andetsteds.
Ch. V. N.
Tilburg [’te£bork], By i den nederlandske
Provins Nordbrabant, 22 km SV. f.
s’Hertogenbosch, har (1924) 69659 Indb. Betydelig Klæde-
cg Uldtøjsfabrikation, Katuntrykkeri, Garveri og
Skotøjsindustri. T. nævnes allerede 709 under
Navnet Tilliburgi.
(Joh. F.). M. H-n.
tilbury [’ti£bəri] (eng.), let tohjulet Vogn.
Tilbury [’ti£bəri], to Byer, East T. og West
T. i det sydlige England, Essex, ved Themsen,
35 km ndf. London og lige over for Gravesend.
(1921) 9582 Indb. Ved West T. findes et
befæstet Anlæg, Fort T., der oprindelig skyldes
Henrik VIII, og her mønstrede Dronning
Elisabeth den engelske Hær, da den spanske
Armada truede England. Lidt oven for West T.
anlagdes 1882—86 fire store Dokker;
Dokhavnen har et Areal paa 74 acres, en Kajlængde
paa over 4 km. Dybden er ved Lavvande 7,6
m, ved Højvande 13,4 m. Dokkerne er
beregnede ogsaa for Oceandampere.
(M. Kr.). M. H-n.
Tilden [’ti£dən], Samuel, nordamerikansk
Politiker (1814—86), blev 1841 Sagfører i New
York og fik en udstrakt og indbringende
Praksis, samt valgtes 1845 til Statens lovgivende
Forsamling; hørte til van Buren’s Tilhængere og
sluttede sig 1848 til Freesoilers. T. vandt et
stort Navn, da han 1870 optraadte som
Forkæmper for en Reform i Staten New Yorks
Forvaltning og brød Tammany-Ringens Magt,
samt fik dens Ledere straffede for deres
skændige Styrelse. 1874 blev han Guvernør, og
1876 var han det demokratiske Partis Kandidat
til Præsidentposten; fik 1/4 Mill. Vælgerstemmer
flere end sin Medbejler R. Hayes, men
opnaaede dog ikke Valg. Han nægtede 1880 at
stille sig igen og støttede 1884 kraftig
Cleveland’s Valg.
E. E.
tildreje (Søv.), i Storm at lægge Skibet saa
nær op mod Vind og Sø som muligt for smaa
Sejl ell. langsom Gang paa Maskinen. Skibets
Bevægelser og Søens Paavirkning i det hele
taget bliver derved de mindst mulige. At
ligge tildrejet er at ligge som ovenfor
forklaret.
C. B-h.
Tilegnelse, d. s. s. Dedikation,
hvorved en Forfatter tilegner sin Bog til (i
Almindelighed) en enkelt Person. Den kan være
et Tegn paa Kærlighed, Venskab, Beundring og
Taknemmelighed, men har i ældre Tider ofte
haft en mindre ideel Oprindelse, idet Haab om
Pengefordel fik Skribenten til at ofre Smiger
til en Beskytter, som undertiden langtfra
fortjente den. Allerede den romerske Oldtid
kendte T., og Cicero’s, Vergil’s og Horats’ Værker
frembyder Eksempler herpaa. Fra en nyere
Tid haves Ariosto’s T. af Orlando Furioso
til Kardinal Ippolito af Este og Tasso’s af
Gerusalemme liberata til Hertugen af Ferrara.
T. var især i Brug i 17. og 18. Aarhundrede og
formedes da tit som en pedantisk vidtløftig
Fortale; just i de Tider tilstræber Forfatteren
paa denne Maade ofte et pekuniært Udbytte,
enten direkte som Understøttelse eller som
forøget Afsætning ved at reklamere med
Beskytterens Navn. En indbringende T. var saaledes
Corneille’s af »Cinna« til en fornem Herre.
Andre berømte T. er Shakespeare’s af Venus and
Adonis og Lucretia til Lord Southampton,
Cervantes’ af Don Quijote til Hertugen af Béjar og
Greven af Lemos. Fra den danske Litteratur
kan mindes om, at A. S. Vedel tilegnede
Dronning Sofia sine »100 udvalgte danske Viser«
(1591), og at Kingo i sin T. af »Aandeligt
Sjungekor« til Christian V og (2. Del) til Dronning
Charlotte Amalia lagde et kraftigt Ord ind for
Modersmaalets Ret og Røgt. Voltaire’s
Dedikationer udmærker sig ved Elegance og
Aandrighed, f. Eks. den af »Mahomet« til Pave
Benedikt XIV. I en senere Tid er T. oftest et
virkeligt Udtryk for de Følelser, der besjæler
Forfatteren lige over for den, han dedicerer
Bogen til, saaledes naar Grundtvig tilegner
Oehlenschläger »Optrin af Kæmpelivets
Undergang«, Wilster sin Homer-Oversættelse ogsaa
til Oehlenschläger, G. Brandes
»Hovedstrømninger«’ne til H. Brøchner, Wergeland »Den
engelske Lods« til sin Hustru. Undertiden kan
en Bog være tilegnet Mindet om en kær eller
beundret afdød: S. Kierkegaard tilegner Poul
Møller’s Minde »Begrebet Angest«, Høffding
tilegner Brøchner’s Minde sin »Den nyere
Filosofis Historie«. Som man fordum kunde
falde paa at tilegne et Værk til Muserne
eller Friheden eller en lignende Abstraktion,
saaledes har man ogsaa fra en senere Periode
Eksempler paa mere omfattende Dedikationer:
de to skønne Digte (»Zueignung«) foran i
Goethe’s »Faust« og »Gedichte« er henvendte til
Læserne og Vennerne i Almindelighed,
Kierkegaard’s »En Lejlighedstale« (1847) til »Hiin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
