- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
474

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tillisch, Frederik Ferdinand - Tillodontia - Tilly, Johan Tserclaes, Greve af

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Martsministeriets Dannelse. Efter
Vaabenstilstanden Juli 1849 blev T. dansk Medlem af det
midlertidige Tremandsstyre for Slesvig, og
efter Freden i Berlin Juli 1850 overordentlig
Regeringskommisær med
enevældig
Myndighed. Han
fjernede alle
oprørske eller
upaalidelige
Personer og
indsatte
dansksindede Embedsmænd i
Stedet, saavel
i den egentlige
Forvaltning
som i Kirke og
Skole; desuden
gav han det
danske
Modersmaal dets
naturlige Ret i
Undervisningen og som Kirkesprog i hele
Mellemslesvig, ved de saakaldte »Sprogreskripter«,
i Virkeligheden kun en Gennemførelse af, hvad
Frederik VI havde paabudt 1810, men ikke
havde kunnet sætte igennem over sine tyske
Embedsmænds Modstand. T. vandt derved en
overordentlig Folkeyndest i Danmark, men i
det hele er det dog ikke ham selv, men hans
Medhjælper Regenburg, der maa opfattes som
den egentlige Iværksætter af den slesvigske
Sprogreform. Ogsaa medvirkede han til
Toldgrænsens Flytning fra Kongeaaen til Eideren.
Marts 1851 ophørte T.’s overordentlige
Myndighed, men han blev nu Minister for Slesvig
og til Løn for sin Virksomhed Ridder af
Elefanten (allerede 1850 Geheimekonferensraad).
Ifølge den russiske Regerings Tryk maatte han
Juli 1851 afgive den nævnte Ministerpost til sin
Svoger Bardenfleth og blive Indenrigsminister,
men udtraadte Januar 1852, da Helstatstanken
genoptoges. Man ventede almindelig, at han
vilde stille sig i Spidsen for Oppositionen mod
Ministeriet (han var Septbr 1851 i Aalborg
blevet valgt til Folketinget mod P. G. Bang); men
skønt han erkendte, at den ny Ordning stred
mod »vore kæreste Forhaabninger«, vilde han
dog ikke indlade sig derpaa og nøjedes med at
foreslaa en Dagsorden, som udtalte Bekymring,
i Stedet for den Mistillidserklæring, som kunde
have fremkaldt et Ministerskifte. Snart
forsonede hans konservative Natur sig med den
ny Helstat; han billigede Forslaget om
Toldgrænsens Forlæggelse til Elben og ligeledes det
kgl. Budskab om Arvefølgens Ordning. Brudet
med det nationalliberale Parti blev
fuldstændigt, da han Jan. 1853 afløste M. Rosenørn som
Kabinetssekretær, og endnu skarpere, da han
29. Apr. 1854 indtraadte i Ministeriet Ørsted
som Indenrigsminister, netop som man haabede
at se ham selv i Spidsen for et andet mere
frisindet. Over for Rigsdagen optraadte han
Oktbr samme Aar med unødigt Overmod; afgik
i Decbr tillige med de andre Ministre og blev
ligesom de tiltalt for Rigsretten, men frifundet
Febr 1856. Samtidig valgtes han i Nørrejylland
til Rigsraadet, hvor han hørte til den
konservative Helstatsopposition, men ikke spillede
nogen fremragende Rolle; han stemte baade 1858
mod Kbhvn’s Søbefæstning og 1863 mod
Novemberforfatningen. 1858—61 var han igen
Folketingsmand for en københavnsk Kreds, dog
uden at faa Lejlighed til at gøre sig gældende.
1859—64 Var han Chef for det kgl. Teater og
endelig Juli 1864 Indenrigsminister for 3. Gang
i Bluhme’s Ministerium indtil Novbr 1865, men
traadte her aldeles i Skyggen for David som
Ministeriets Ordfører i Grundlovsforhandlingen.
T. var ikke den overlegne Statsmand, som
den offentlige Mening en Tid lang troede, han
var, men han forstod under vanskelige Forhold
at røgte et vigtigt og ansvarsfuldt Hverv med
Kraft og Dygtighed samt i inderlig
Fædrelandskærlighed. Ogsaa gjorde han udmærket Fyldest
i flere omfattende Velgørenhedsarbejder (var
siden 1862 Stormester for Selskabet »Kæden«)
og som Administrator, var siden 1847 en af
Direktørerne for det Classen’ske Fideikommis
og har særlig Fortjenesten af at have fremkaldt
Opførelsen af dets Arbejderboliger paa
Frederiksberg.
E. E.

F. F. Tillisch.
F. F. Tillisch.


Tillodontia, Amegh., uddøde, mellemstore
eller store Planteædere, der kun kendes fra
tertiære Lag i Patagonien. Navnet T. er ogsaa
blevet anvendt af Marsh om en
Insektæderfamilie: Tillodontidæ. Hertil uddøde Former fra
Europas og Amerikas Eocæn, ældste Tertiær.
Et Par Fortænder i Over- og Undermund var
meget store, rodløse, med sprængt
Emaillebeklædning, der kun var til Stede paa Kronens
Forside. De minder altsaa om Fortænderne hos
Nutidens Gnavere, men er blevet førte paa en
anden Maade. Underkæbe-Leddet har ikke været
et Glideled, som har tilladt Bevægelse i
Længderetning, men et simpelt Hængselled.
Hjørnetænderne var ganske smaa. De største Former
var af Størrelse som en Bjørn.
M. D.

Tilly [’teli.], Johan Tserclaes, Greve
af, berømt Feltherre fra Trediveaarskrigen, f.
1559 i Belgien,
d. i Ingolstadt
30. April 1632.
T. fik sin
Opdragelse i et af
Jesuitternes
Kollegier og
var som yngre
Søn bestemt til
at træde ind i
Ordenen, men
gik tidlig i
spansk
Tjeneste; Alexander
Farnese blev
hans Mester og
Forbillede. Da
Kejseren 1604
udnævnte T.
til
Artillerigeneral, havde han kæmpet udmærket baade
mod Protestanterne i Tyskland og mod
Tyrkerne i Ungarn 1600—1602. — Efter at den
katolske Liga var dannet, traadte T. i bayersk

J. T. Tilly.
J. T. Tilly.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free