Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tilly, Johan Tserclaes, Greve af - Tillægsbevilling - Tillægsbevillingslov - Tillægsknopper - Tillægsmaade - Tillægsord - Tillægspræmie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tjeneste 1610, omdannede og opøvede de
bayerske Tropper og kunde 1620 som Ligaens
Overfeltherre i Spidsen for en ypperlig Hær rykke
ind i Böhmen for at kue Protestanternes
Oprør. T. var ret en Feltherre for de kampivrige
Katolikker, hans Faner var viede til den
hellige Jomfru; hans Skikkelse var ikke høj, men
kraftig; han var »en Munk i Feltherredragt«.
Mod en saadan Feltherre mægtede de
protestantiske Førere ikke at holde Stand; de
havde ikke Hold paa deres hvervede Folk,
medens T. kunde betale sin Hær Sold,
og skønt han var redelig og afholdende, tillod
han sine Tropper at stille deres Plyndrelyst,
de var jo ikke Nonner, sagde han. — 8.
November 1620 sejrede han over Frederik
af Pfalz’ Hær paa det hvide Bjerg ved Prag og
underkuede derpaa Oprøret i Böhmen, men
forud for Afstraffelserne havde han raadet de
oprørske Førere, hvoraf flere maatte lide Døden,
til at flygte. Derpaa førte T. Krigen ind i Pfalz,
og forgæves prøvede Protestanternes Anførere
at redde dette Land. Krigen 1621—24 førtes
med vekslende Held; det lykkedes dog T. (1623)
at underkaste sig Sydtyskland. Derefter drog
T. op for at tugte Nordtyskland. Christian
af Anhalt havde samlet en protestantisk Hær,
men maatte nu flygtende søge at føre den ind i
Holland, men kun en kort March fra Grænsen
blev han indhentet af T. og slaaet ved
Stadtlohn 1623. T. rykkede derpaa over Weser ind
i den nedersachsiske Kreds. Her stødte han
sammen med Danskekongen Christian IV,
tilføjede ham Nederlag ved Lutter am Barenberg
1626, rykkede op i Holsten, indtog Stade og
belejrede Glückstadt og tvang sammen med
Wallenstein Kong Christian til Fred. — Hidtil havde
T. kæmpet med afgørende Held, men den solide
og tunge spanske Krigskunst var nu bleven
gammeldags, og over for en Modstander som
Gustaf Adolf, der fornyede Krigskunsten, kom
han til kort. — Efter Wallenstein’s
Afsættelse (1630) blev T. Generallissimus. Det
var forgæves, at han, efter at Svenskerne var
landede i Nordtyskland, søgte at skille Gustaf
Adolf fra hans General Gustaf Horn; ved sin
Raskhed hindrede Gustaf Adolf T.’s Anslag og
forenede sig med Horn, og T. gik tilbage over
mod Elben, — Endnu tilføjede han
Protestanterne et stort Tab: Magdeburg blev stormet af
ham 20. Maj 1631 og plyndret og brændt; de
skrækkelige Ødelæggelser, der blev forøvede,
bar T. dog ikke Skylden for. — Magdeburgs
Fald var T.’s sidste Bedrift; 7. Septbr 1631 i
Slaget ved Breitenfeld bukkede al hans brave
Feltherredygtighed under for Gustaf Adolf’s
nymodens Skyts, lettere Opstilling og finere
Taktik. — Forgæves søgte han atter 1632 at hindre
Svenskekongen i at rykke ind i Bayern; da han
fra sin forskansede Lejr ved Rain 14. April 1632
vilde standse Gustaf Adolf, der vilde gaa over
Floden Lech, blev han under den heftige
Kanonade dødelig saaret af en Kanonkugle, som
ramte ham over Knæet. Hans Venner førte ham
til Ingolstadt, hvor han udaandede. (Litt.:
Klopp, »T. im Dreissigjähr. Kriege« [1861] og
Villermont, »T.« [1859] er ensidig katolske;
protestantiske er Wittich, »Magdeburg,
Gustaf Adolf, T.« [1874] og Opel, »Der
niedersachs.-dänische Krieg« [1872—78]).
(J. L.). E. C.
Tillægsbevilling, se Finanslov.
Tillægsbevillingslov. Efter de fleste
moderne Forfatninger skal samtlige Statens
Indtægter og Udgifter for et Aar ad Gangen
fastlægges i en af Parlamentet vedtaget Finanslov,
saaledes at normalt ikke andre Udgifter maa
afholdes i Finansaaret end de i Finansloven
bevilgede. Opstaar der alligevel i Løbet af
Finansaaret Trang til nye ikke forudsete
Udgifters Afholdelse — og det vil der idelig gøre —
bliver Spørgsmaalet om, hvorledes slige
uforudsete Udgifter lovligt kan afholdes. Det kan
være, at Finansloven selv indeholder
tilstrækkelige Bevillinger til uforudsete Udgifter eller
tillader, at ny Udgifter kan afholdes af indvundne
Besparelser paa andre Konti, eller at
Forfatningen udtrykkeligt tillader Regeringen i visse
Tilfælde, eventuelt med Samtykke af et
Rigsdagsudvalg, provisorisk at afholde slige uforudsete
Udgifter, men hvor, som i Danmark, ingen af
disse Udveje staar aabne, er der kun tilbage
at faa vedtaget ved Lov et Tillæg til
Finansloven, altsaa en Tillægsfinanslov eller som den
i Danmark kaldes T., hvorved de bevilgede
Udgifter og Indtægter forhøjes med det
nødvendige Beløb. En saadan T. er da ogsaa forudsat
og hjemlet i den danske Grundlovs § 47, 3. Stk.,
hvorefter Forslag til T. ligesom til Finansloven
selv skal behandles først i Folketinget. Naar en
ny Udgift saaledes er optaget paa en af
Rigsdagen vedtaget T., kan den herefter lige saa
lovligt afholdes, som om den fra først af havde
været bevilget paa den ordentlige Finanslov.
Der er siden Grundlovens Indførelse
regelmæssigt hvert Aar blevet vedtaget en T. i
Danmark. Da denne imidlertid regelmæssigt først
vedtages meget sent i Finansaaret, ja tit endog
først efter dettes Udløb, er den oftest ikke
nogen ren T. i grundlovsmæssig Forstand, men
for Størstedelen en blot Efterbevillingslov, der
godkender tidligere i Virkeligheden uden
Lovhjemmel afholdte Udgifter. Skønt det egentlig
endog er grundlovsstridigt, idet Grundlovens §
48 forbyder Afholdelse af nogen Udgift, der
ikke har Hjemmel i den af Rigsdagen vedtagne
Finanslov, eller i en af Rigsdagen — altsaa før
Udgiftens Afholdelse — vedtagen T., er det
nemlig forlængst blevet en anerkendt Praksis,
at Regeringen paa eget Ansvar kan afholde hvilke
som helst ubevilgede Udgifter, blot de er
paatrængende og uforudsete, paa saakaldet
forventet T., dog saaledes, at de, naar der ikke er
Tale blot om mindre Overskridelser af bevilgede
Beløb, bagefter bør søges efterbevilgede paa T.
for det paagældende Finansaar. Saafremt
Rigsdagen er samlet, vil dog i Praksis Folketingets
Finansudvalgs Samtykke til Overskridelsen som
Regel blive indhentet, inden Udbetaling sker.
K. B.
Tillægsknopper, se accessoriske
Organer.
Tillægsmaade, se Modus.
Tillægsord, se Adjektiv.
Tillægspræmie kaldes i Assuranceforhold
den Forhøjelse af den ordinære Præmie, de
forsikrede maa betale som Vederlag for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
